Hvordan tjekker man tykkelsen på sine bremseklodser uden at tage hjulet af

Lyden fortæller mere end et blik gennem fælgen, og FDM skelner præcist mellem to slags.

En svag skurren fra bremserne kan være helt normal, hvis bilen har stået stille i fugtigt vejr. Denne skurren bør forsvinde efter kort tids kørsel.

Er der derimod tale om en høj skurren, eller en skurren, der ikke forsvinder, kan der være tale om fastsiddende eller nedslidte bremser. Her bør du reagere med det samme og få tjekket bremserne. Det er FDM's egen anvisning.

Det er rigtigt, når en let skurren efter en fugtig nat er væk, efter du har kørt de første minutter.

Hvis lyden bliver ved, så er et kig gennem fælgen ikke nok. Kør på værksted.

Hvis lampen for håndbremsen lyser, selvom den ikke er trukket, kan der ifølge FDM være tale om, at der mangler bremsevæske. Også her bør du søge værksted med det samme.

Hvis bilen trækker til den ene side ved en let opbremsning, kan det skyldes fejl i systemet eller forurening på bremseklodserne. Det hører også til på værkstedet.

Stil bilen på plant underlag, sluk motoren og træk håndbremsen. Lad bremserne køle af i mindst 30 minutter, hvis du lige har kørt — tag tid på uret. Bremseskiver bliver brændende varme.

Drej rattet helt til den ene side. Så vender forhjulets bremse udad, og du kan se ind bag fælgen.

Det er rigtigt, når du kan se bremseskiven, altså den blanke metalskive bag fælgen. Du skal også kunne se kaliberen, der sidder som en klemme henover skivens kant.

Hvis fælgen er lukket eller har meget smalle åbninger, kan du ikke se ind. Så må hjulet af, og det er en anden opgave — eller en tur på værkstedet.

Hvis bilen har tromlebremser bagpå i stedet for skiver, kan du slet ikke se noget. Tromlebremser er lukkede, og de skal kontrolleres af et værksted.

⛔ Kravl ikke ind under bilen, og hæv den ikke på donkraft for at kigge. Hele denne kontrol laves stående.

Lys ind gennem fælgens eger med en lygte. Du leder efter kaliberen: den klemme, der sidder omkring skivens kant.

Inde i kaliberen sidder to bremseklodser, én på hver side af skiven. Hver klods består af en metalbagplade og et lag friktionsmateriale, der ligger an mod skiven. Det er kun friktionsmaterialet, der tæller — ikke metalpladen bagved.

Kig på tykkelsen af det lag, der ligger direkte mod skiven.

Det er rigtigt, når du tydeligt kan se to lag: en metalplade og et lag belægning med en synlig tykkelse foran den.

⚠️ Hvor tynd er for tynd? Slidgrænsen er forskellig fra bil til bil og fra klodstype til klodstype. Den står i bilens instruktionsbog eller i producentens anvisning for de monterede klodser. Slå tallet op dér, og sammenlign med det, du ser. Er belægningen på vej mod at være lige så tynd som metalpladen bag den, skal bremsen under alle omstændigheder vurderes af et værksted.

Hvis du kun kan se metal mod skiven, så kør ikke videre. Ring efter hjælp.

Hvis den ydre klods ser fin ud, husk at den indvendige kan være mere slidt. Den kan du sjældent se gennem fælgen, og det er en af grundene til, at kontrollen her ikke er en facitliste.

Gentag på alle fire hjul. Drej rattet den anden vej for det modsatte forhjul.

Det, du leder efter, er ikke kun tyndhed, men også forskel. To klodser i samme ende af bilen skal være omtrent lige slidte.

Det er rigtigt, når venstre og højre side i samme ende ligner hinanden i tykkelse.

Hvis den ene side er tydeligt mere slidt end den anden, kan en kaliber sidde fast. FDM nævner netop fastsiddende bremser som en mulig årsag til unormal lyd, og en fastsiddende kaliber slider den ene klods hurtigt op.

Hvis forhjulene er meget mere slidte end baghjulene, er det normalt. Forbremserne tager størstedelen af opbremsningen på de fleste biler.

Hvis den ene klods i samme kaliber er meget tyndere end den anden, peger det også på en kaliber, der ikke bevæger sig frit. Det er en værkstedsopgave.

Mens du er der, så se på skivens overflade. Den skal være jævn og blank, hvor klodsen har kørt.

Kør en fingernegl forsigtigt hen over kanten af skiven, uden at røre den varme del. Der dannes med tiden en kant yderst, hvor klodsen ikke har nået ud.

Det er rigtigt, når overfladen er jævn og uden dybe riller, og kanten er lav.

Hvis skiven har dybe riller eller en tydelig kant, skal den vurderes af et værksted. FDM nævner rust på bremseskiver som et af de almindelige bremseproblemer.

Hvis du mærker en vibration i pedalen ved en kraftig opbremsning, kan skiverne være skæve. Det kan du ikke se stående ved hjulet — det kræver en måling på værksted.

Hvis bilen kører få kilometer om året, er rust et større problem end slid. FDM skriver, at bremserne på en bil, der ikke kører så mange kilometer, kan nå at ruste op, inden de er slidt ned. Her kan det være en særlig fordel at få dem renset og smurt.

Her ligger den vigtigste oplysning i hele guiden, og den handler om, hvad du får, når bilen er til service.

FDM skriver, at værkstedet som udgangspunkt kun foretager en visuel kontrol af bilens bremser ved et service. Det betyder, at værkstedet ikke skiller bremserne ad. I nogle tilfælde afmonterer de heller ikke hjulene, men kigger blot ind gennem fælgen. Altså præcis det, du selv lige har gjort.

Du skal derfor selv bede om, at værkstedet også servicerer bremserne.

Det er rigtigt, når du har bedt om bremseservice udtrykkeligt, og det står på ordren.

FDM's anbefaling: få bremserne adskilt og smurt, når bilen er til service, eller når du skifter mellem sommer- og vinterdæk. Det vil kunne forlænge bremsernes levetid og modvirker, at bremserne sætter sig fast og bliver ødelagt. Den ekstra bremseservice faktureres særskilt ud over serviceprisen.

Hvis bilen har elektrisk håndbremse med kabeltræk, kan det ifølge FDM også være en fordel at få smurt kablerne i samme omgang.

Spørg, om værkstedet har et bremserullefelt. FDM påpeger, at en del værksteder ikke har et. Med et rullefelt kan man blandt andet se, hvis bilen ikke bremser ensartet på hjulene.

Som minimum: FDM anbefaler, at bilen får renset bremserne en gang om året.

Bremseklodser er kun den ene halvdel af bremsesystemet. Væsken er den anden, og den slides uden at kunne ses.

I vedligeholdelse af bilens bremser indgår også skift af bremsevæsken. Det skal ske efter fabrikantens forskrifter, og de fleste biler kører to år mellem skift, skriver FDM.

Det er rigtigt, når du kan sige, hvornår væsken sidst blev skiftet — aflæs datoen i servicebogen eller på værkstedsregningen.

⚠️ Hvorfor det er alvorligt: bremsevæskens levetid er begrænset, og hvis kogepunktet falder, mister væsken sine egenskaber, hvilket kan medføre bremsesvigt. Det er FDM's egen formulering.

Hvis du ikke kan finde datoen, så få den skiftet. Det er billigere end konsekvensen.

Hvis lampen med et udråbstegn lyser, kan det betyde lav bremsevæskestand eller nedslidte bremser. Søg værksted med det samme.

Har du en el- eller hybridbil, bruger du ikke bremserne lige så meget som på en benzin- eller dieselbil. Det skyldes, at bilen genbruger bremsekraften, når du slipper speederen, for at genoplade batterierne. Det kaldes rekuperation.

FDM peger på konsekvensen: det kan resultere i et større behov for rens og smøring af bremserne på din el- eller hybridbil.

Det er rigtigt, når du har fået bremserne renset og smurt inden for det seneste år på en el- eller hybridbil.

Hvis bilen har justerbar rekuperation, har FDM et råd til vinterhalvåret og til meget fugtigt vejr. Skru en gang om ugen helt ned for funktionen, så bremserne bliver brugt mere. Det kan være med til at forebygge rust på bremsefladerne.

Hvis du kun lader op til 80 procent i det daglige, aflæst på bilens ladeindstilling, bremser bilen mere ved rekuperation. Det forudsætter, at batteritemperaturen tillader det. Den modsatte effekt er dog, at mere rekuperation kan betyde mere rust på bremserne.

Hvis din bil har et "rensemodus" i bremsesystemets software, starter den køreturen med bremsning med de hydrauliske bremser. Nogle fabrikanter har den funktion — slå det op for din model.