Hvordan tætner man et lille hul i et bildæk midlertidigt

Kig i bagagerummet under bundpladen, og find ud af, hvad der ligger. Gør det nu, mens du står i indkørslen — ikke i nødsporet i regnvejr.

Det traditionelle reservehjul er ved at være et levn. I stedet leverer nye biler tit et lille nødhjul eller et lappekit. Sidstnævnte rummer en flydende tætningsvæske og en lille kompressor. De tre muligheder giver dig meget forskellige valg ved en punktering.

Slå samtidig op i instruktionsbogen, hvor bilens løftepunkter er. De kan også være markeret på undervognen, og det er ikke noget, du vil lede efter under tidspres.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, om bilen har reservehjul, nødhjul eller lappekit. Det skal være klart, hvor donkraft og værktøj ligger.

Hvis der er et mindre nødhjul: Det rækker kun til turen hen til nærmeste reparatør. Aflæs fartgrænsen på selve dækket — den ligger typisk på 80 km/t.

Hvis der er et lappekit: Læs vejledningen på det nu. Der vil være en vejledning på selve kittet, og den skal du ikke læse for første gang i vejsiden.

Hvis der intet er: Så er vejhjælp din eneste mulighed ved en punktering. Det er værd at vide på forhånd.

Er du på motorvejen, gælder en fast rækkefølge. Tænd havariblinket for at advare de bagvedkørende, kør ind i nødsporet og stop så langt til højre som muligt. Sluk havariblinket, når bilen holder stille i nødsporet.

Tag derefter refleksvest på, og det gælder alle i bilen. Få hele selskabet ud og over bag autoværnet, uanset om det regner eller er bælgmørkt. Folk bliver påkørt i vejsiden, og det ender ofte alvorligt.

Sæt advarselstrekanten op med det samme. Mål afstanden ved at tælle skridt: cirka 100 meter bag bilen svarer til omkring 130 almindelige skridt. Hold dig helt inde i kanten af nødsporet, længst væk fra kørebanen, mens du går.

⚠️ Står bilen ude i en vognbane, så ring 112 med det samme. Havariblinket skal på, og alle skal have refleksvest. Kom derefter over bag autoværnet med største forsigtighed. Står bilen midt i en midterbane, kan det dog være sikrest at blive siddende.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se bilen holde helt til højre i nødsporet. Alle skal være bag autoværnet i refleksvest, og trekanten skal stå der, hvor du talte til omkring 130 skridt.

Hvis du er på en almindelig vej: Markér altid bilen med advarselstrekant, og tag gerne en gul vest på.

Hvis det er mørkt eller regner: Netop dér gælder reglen om at komme bag autoværnet endnu mere. Synligheden er dårligere for de andre bilister.

Hvis du overvejer at arbejde på hjulet i nødsporet: Overvej vejhjælp i stedet. Et abonnement inkluderer ofte hjulskift.

Find hullet, og se på to ting: hvor stort det er, og hvor det sidder.

Er hullet i dækket for stort, kan et lappekit ikke anvendes. Tre ting afgør desuden, om et dæk overhovedet kan lappes: hvor stort hullet er, hvor det sidder, og hvilken tophastighed dækket er godkendt til. Den vurdering hører hjemme på værkstedet, når dækket er af fælgen.

Et hul i selve slidbanen er den situation, et lappekit er lavet til. Sidder skaden i dæksiden, altså på den bløde flanke, er det en anden sag: dér arbejder gummiet konstant, og en nødtætning holder ikke.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se et lille hul midt i slidbanen, typisk med et søm eller en skrue i.

Hvis skaden sidder i dæksiden: Brug ikke lappekit. Ring efter vejhjælp.

Hvis der er en flænge frem for et hul: Samme svar. Lappevæske tætner et rundt hul, ikke en revne.

Hvis dækket er kørt fladt et stykke: Så kan der være indvendige skader, som først ses, når dækket tages af fælgen. Kør ikke videre på det uden at få det vurderet.

Find datoen på lappekittet, før du bruger det. Selve dækket har ingen holdbarhedsdato, men det har kittet.

Årsagen er kemien. Gummiblandingen er organisk og hærder langsomt op. Væsken bygger typisk på latex plus nogle bindemidler, og det er netop bindemidlerne, der ældes.

Konsekvensen er konkret. Er kittet for gammelt, kommer blandingen enten slet ikke ind i dækket, eller også lukker den ikke hullet. Så kan du ikke køre videre. Regn med fire til seks års levetid, alt efter fabrikat.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en holdbarhedsdato på beholderen. Det skal være en dato ude i fremtiden.

Hvis der ingen dato er: Nogle blandinger er lavet til at holde, så længe bilen kører. På dem angives ingen holdbarhedsdato.

Hvis datoen er overskredet: Skift kittet. Anbefalingen er at udskifte det efter fabrikantens anbefaling, eller i hvert fald inden for kort tid efter udløbsdatoen.

Hvis du vil undgå situationen: Bed om at få datoen tjekket ved eftersynet. Det svarer til at kigge stand og lufttryk efter på et reservehjul.

Find ud af, om bilen har automatisk dæktryksmåler, forkortet TPMS. Det står i instruktionsbogen, og mange biler viser en advarselslampe med et udråbstegn i et halvcirkelformet symbol.

Det betyder noget her. Skummet kan ødelægge visse TPMS-følere. Og sidder der måler i hjulet i forvejen, kan en punktering ende med et nyt dæk. Dertil en ny måler, der skal monteres og kalibreres.

Er du bekymret for at beskadige sensorerne, er alternativet ligetil: et abonnement på vejhjælp inkluderer ofte hjulskift, og det vil fremgå af vilkårene.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se i instruktionsbogen, om bilen har TPMS, før du åbner lappekittet.

Hvis bilen har TPMS og du bruger kittet alligevel: Fortæl det til værkstedet med det samme. De skal vide, at der er lappevæske i hjulet, før de skiller det ad.

Hvis du er i tvivl: Ring efter vejhjælp. Det er den beslutning, der ikke kan gøre skade.

Hvis bilen har nødhjul i stedet: Så er spørgsmålet ikke relevant. Skift hjulet frem for at bruge væske.

Læs vejledningen på lappekittet og følg den. Der sidder en vejledning på selve kittet. Sæt dig nøje ind i, hvordan netop dit udstyr skal betjenes.

Det er ikke en tom formalitet. Sættene er forskellige: nogle sprøjter væsken ind gennem ventilen med kompressoren, andre kræver, at du hælder væsken i først og derefter pumper. Rækkefølgen og køretiden bagefter varierer fra fabrikat til fabrikat, og en generel opskrift kan gøre mere skade end gavn.

Lad som hovedregel sømmet eller skruen sidde. Trækker du den ud, bliver hullet ofte større, og lappevæsken skal netop tætne rundt om det fremmedlegeme, der allerede sidder der. Står der andet i din vejledning, følger du din vejledning.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se dæktrykket stige på kompressorens måler. Det skal holde trykket, når kompressoren stopper.

Hvis trykket ikke vil stige: Hullet er for stort til kittet. Stop og ring efter vejhjælp.

Hvis trykket falder igen med det samme: Samme konklusion. Tætningen har ikke fat.

Hvis vejledningen siger, du skal køre et stykke bagefter: Følg det. Nogle sæt kræver kørsel for at fordele væsken indvendigt i dækket.

Kør direkte til nærmeste værksted, og kun dertil. Hele metoden er tænkt som en kortvarig nødløsning, der skal følges op af en faglig korrekt lapning.

Hold farten nede, og følg den hastighed, sættets vejledning angiver. Kører du på et lille nødhjul, rækker det kun til nærmeste reparatør. Aflæs fartgrænsen på selve dækket, typisk 80 km/t.

Hold øje med dækket undervejs. Falder trykket, eller begynder bilen at trække skævt, så stop et sikkert sted frem for at fortsætte.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke, at bilen kører ligeud uden at trække. Dækket skal holde sit tryk hele vejen til værkstedet.

Hvis du kører på nødhjul: Aflæs makshastigheden på selve dækket og hold dig under den.

Hvis der er langt til nærmeste værksted: Overvej vejhjælp. En nødtætning er ikke lavet til en lang tur.

Hvis trykket falder undervejs: Stop sikkert, sæt advarselstrekant ud, og ring efter hjælp. Kørsel på et fladt dæk ødelægger både dæk og fælg.

Kør på værksted og få dækket kontrolleret og repareret ordentligt, også selv om nødtætningen holder fint.

Grunden er, hvordan en rigtig lapning foregår. Den udføres altid inde fra dækkets bagside. Først når dækket er taget af fælgen, kan man se, om der er skader indvendigt, som gør en forsvarlig lapning umulig. Dem opdager man ikke udefra.

Fortæl værkstedet, at du har brugt lappevæske. De skal vide det, før de tager dækket af fælgen, og det er også relevant for dæktryksmåleren.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se på regningen, om dækket er lappet indefra eller skiftet. Dæktrykket skal være sat rigtigt igen.

Hvis værkstedet siger, dækket ikke kan lappes: Det er en reel mulighed. Tre ting afgør sagen: hvor stort hullet er, hvor det sidder, og hvilken tophastighed dækket er godkendt til.

Hvis bilen har TPMS: Spørg, om dæktryksmåleren skal skiftes og kalibreres. En punktering kan betyde både nyt dæk og en ny kalibreret måler.

Hvis du har brugt lappekittet: Køb et nyt til bilen. Kittet er en engangsting, og du står uden næste gang.

Holder tætningen ikke, så find symptomet her. Det er rigtigt, når dækket holder sit tryk hele vejen til værkstedet, og bilen kører ligeud uden at trække.

Trykket vil slet ikke stige. Hullet er for stort til et lappekit. Er hullet i dækket for stort, kan kittet ikke anvendes — ring efter vejhjælp frem for at prøve igen.

Trykket falder igen kort efter. Tætningen har ikke fat. Det kan skyldes hullets størrelse eller placering, eller at kittet er for gammelt.

Væsken kom slet ikke ind i dækket. Klassisk tegn på et for gammelt kit. Gummiblandingen er organisk og bliver hård med tiden, og så kan den hverken komme ind eller lukke hullet.

Hullet sidder i dæksiden. Et lappekit er ikke lavet til det. Dæksiden arbejder konstant under kørsel, og en nødtætning holder ikke.

Advarselslampen for dæktryk bliver ved med at lyse. Sensoren kan være beskadiget af lappeskummet, eller trykket er stadig for lavt. Få det tjekket, og fortæl værkstedet, at der er brugt lappevæske.

Bilen trækker skævt efter tætningen. Stop et sikkert sted. Det kan være ujævn fordeling af væsken eller en skade, der er større end antaget.

Du står et farligt sted og er i tvivl. Så er svaret altid det samme. Havariblink på. Refleksvest til alle. Alle bag autoværnet. Mål afstanden ved at tælle skridt, og sæt advarselstrekanten cirka 100 meter bagude, altså omkring 130 almindelige skridt. Og ring efter hjælp. Holder du i en vognbane, så ring 112.