Hvordan tester man et bilbatteri med et multimeter

Mål ikke lige efter en køretur. Så viser multimeteret generatorens ladning oven i batteriets egen spænding, og tallet bliver for højt.

Lad bilen stå slukket i mindst nogle timer. Bedst er om morgenen efter en nat, hvor bilen har stået stille.

Det, du er ude efter, kaldes hvilespænding. Det er batteriets spænding uden noget, der lader eller trækker på det.

Tænd kort forlygterne lige før målingen, og sluk dem igen. Det fjerner en overfladespænding, der ellers giver et for pænt tal.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se motorhjelmen være kold at røre ved, og instrumentpanelet skal være helt slukket.

Hvis du lige har kørt: Vent mindst en time, hvis du har travlt, og en nat hvis du vil have det rigtige tal.

Hvis bilen har stået ubrugt i ugevis: Så måler du et batteri, der har afladet sig selv langsomt. Det er en anden situation end et batteri i daglig brug, og det bør lades op og måles igen bagefter.

Drej multimeterets hjul til jævnspænding. På skalaen står der ofte et V med en lige streg over, eller forkortelsen DCV.

Vælg et måleområde over 20 volt, hvis dit multimeter ikke selv finder området. Et bilbatteri ligger omkring de 12, så området skal kunne rumme det.

Sæt den sorte prøveledning i stikket mærket COM. Den røde sættes i stikket mærket med et V.

⛔ Vælg ikke strømstyrke, som ofte hedder A eller mA. Måler du strøm direkte over polerne, kortslutter du batteriet gennem multimeteret. Sikringen i måleren ryger, og i værste fald tager instrumentet skade.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se displayet vise nul eller lidt over, når prøveledningerne ikke rører noget.

Hvis dit multimeter har flere V-indstillinger: Vælg den med den lige streg, ikke den med bølgelinjen. Bølgen betyder vekselstrøm og bruges til stikkontakter.

Hvis displayet ikke tænder: Skift batteri i selve multimeteret. Et fladt måleinstrument giver et forkert tal, ikke ingen tal.

Sæt den røde prøveledning på batteriets pluspol og den sorte på minuspolen. Rækkefølgen betyder ikke noget, hverken ved påsætning eller aftagning.

Rør blankt metal på selve polen, ikke det malede kabelbeslag ovenpå. En prøvespids, der hviler på maling eller ir, giver et for lavt tal.

Hold spidserne stille i nogle sekunder, til tallet står roligt. Et hoppende display betyder som regel dårlig kontakt.

Sidder batteriet i bagagerummet eller i kabinen, skal du måle på batteriets egne poler dér. Brug ikke starthjælpspunkterne i motorrummet — modstanden i bilens eget kabel påvirker målingen.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se et stabilt tal med ét ciffer før kommaet og to efter, for eksempel 12,64.

Hvis tallet er negativt: Så sidder ledningerne omvendt. Byt om, eller læs bare tallet uden minustegnet — værdien er den samme.

Hvis tallet springer op og ned: Tryk spidserne fastere mod rent metal. Ir og fedt på polen er den hyppigste årsag.

Hvis der er ir på polerne: Det grågrønne belæg giver dårlig kontakt både for måleren og for bilen. Iret kan fjernes med kogende vand, og polerne kan bagefter smøres med lidt vaseline.

Aflæs tallet på displayet, og hold det op mod grænserne. Et fuldt opladet startbatteri viser ideelt en hvilespænding omkring 12,8 volt, målt med et multimeter.

Falder spændingen under 12,4 volt, bør batteriet lades op snarest muligt. Det er ikke en anbefaling om komfort. Et batteri, der bliver ved med at ligge lavt, tager skade af det ved en proces, der kaldes sulfatering.

Jo lavere ladning, jo mindre strøm kan batteriet levere i det øjeblik, starteren trækker. Det er derfor et halvt afladet batteri ofte kan tænde lyset, men ikke starte motoren.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se et tal omkring 12,8 volt på displayet på et sundt, fuldt opladet batteri.

Hvis tallet ligger mellem 12,4 og 12,8 volt: Batteriet er delvist afladet. Sæt det på en lader, eller kør en længere tur, og mål igen bagefter.

Hvis tallet er under 12,4 volt: Lad det op snarest. Vent ikke til næste weekend — hver dag på lav ladning gør skaden større.

Hvis tallet er under 12 volt: Batteriet er dybt afladet. Det kan ofte lades op, men det har taget skade, og det bliver sjældent helt sig selv igen.

Fortryd-vejen: Har du ladet et batteri op og stadig måler lavt et døgn senere, så holder batteriet ikke på strømmen. Så er det ikke ladning, der mangler — det er batteriet, der er ved at være slidt.

Den anden vigtige måling fortæller, om generatoren lader. Den tages med motoren i gang.

Start bilen, og lad den gå i tomgang. Sæt derefter prøveledningerne på polerne igen på nøjagtig samme måde som før.

Tallet skal nu være tydeligt højere end hvilespændingen. Ligger det på samme niveau som før, lader generatoren ikke, og så bliver batteriet aldrig fyldt op, uanset hvor langt du kører.

⛔ Hold prøveledninger, tøj og hår væk fra remme og blæser, mens motoren kører. Det er den reelle fare ved denne måling.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se tallet stige mærkbart, i samme øjeblik motoren starter. Det er beviset på, at generatoren arbejder.

Hvis tallet ikke stiger: Så lader generatoren ikke. Det forklarer et batteri, der bliver fladt igen og igen, og det er en sag for værkstedet.

Hvis tallet stiger meget kraftigt: Så kan regulatoren være defekt, og overladning koger batteriet langsomt op. Også det er et værkstedsbesøg.

Hvis tallet falder, når du tænder lyset og blæseren: Et lille fald er normalt. Falder det under hvilespændingen, kan generatoren ikke følge med forbruget.

Her er den vigtigste begrænsning ved hele øvelsen. Et multimeter måler ladetilstand, altså hvor fyldt batteriet er lige nu.

Det siger ikke noget om batteriets sundhedstilstand. Sundhed handler om, hvor meget batteriet stadig kan yde efter års slid, og den vurdering kræver et rigtigt testudstyr og en mere sammensat prøve.

En sundhedstest ser blandt andet på koldstartevnen, på hvor meget kapacitet der er tilbage, og på hvor godt batteriet tager imod ladning. Det kan et multimeter ikke.

Derfor kan et slidt batteri sagtens vise 12,7 volt om morgenen og alligevel ikke kunne starte bilen i frostvejr. Spændingen er der — kraften er ikke.

Biler med start-stop-funktion har desuden ofte batterier af typen AGM eller EFB. De kræver testudstyr, der er indstillet til netop den type, for at give et brugbart resultat.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en normal hvilespænding og alligevel opleve, at bilen starter dovent. Det er netop mønstret for et batteri, der er ved at være udtjent.

Hvis bilen starter dårligt trods et pænt tal: Bed værkstedet om en rigtig batteritest. Mange steder gør de det gratis, mens du venter.

Hvis bilen har start-stop, og funktionen er holdt op med at virke: Det er ofte det første tegn på et træt batteri. Bilen slår selv funktionen fra for at skåne batteriet.

Det samme tal er mere alvorligt i januar end i juli. Kulde tager både på batteriets ydeevne og på forbruget samtidig.

Ved hård frost kan et batteri miste op mod halvdelen af den strøm, det ellers kan levere. Et batteri, der lige klarer sig om sommeren, er derfor dødt den første rigtig kolde morgen.

Samtidig trækker lys, blæser, sædevarme, elbagrude og viskere mest netop i de måneder. Kører du oven i det korte ture, når batteriet aldrig at blive fyldt op igen.

Mål derfor gerne i november, ikke i februar. Så kan du nå at reagere, mens det er en oplader og ikke en vejhjælp, der skal til.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en hvilespænding tæt på 12,8 volt før vinteren. Ligger den lavere allerede i efteråret, holder batteriet næppe frosten ud.

Hvis du mest kører korte ture: Sæt en vedligeholdelseslader på om natten i vintermånederne. Det er den billigste forsikring mod en morgen uden bil.

Hvis bilen står ubrugt i lang tid: Batterier aflader sig selv, også når bilen ikke bruges. Mål før du regner med at køre, ikke når du står med nøglen i hånden.

Et måletal er kun noget værd, hvis du gør noget ved det. Her er, hvad hvert svar betyder i praksis.

Er batteriet blot afladet, så lad det helt op med en lader. En køretur alene fylder sjældent et fladt batteri.

Har bilen et batterimanagementsystem, som selv styrer ladningen, kræver opladningen ekstra opmærksomhed. De biler har typisk AGM- eller lithiumbatterier og kræver en lader, der udtrykkeligt er beregnet til dem. Minusklemmen fra laderen skal desuden sættes på et bestemt punkt lige før batteriets minuspol.

Rens polerne, mens du er i gang. Ir giver dårlig kontakt og æder af den kraft, starteren skulle have haft.

Er batteriet fladt igen og igen, er der tre almindelige forklaringer. Batteriet er ved at være udtjent. Generatoren lader ikke korrekt. Eller et lys i kabinen eller bagagerummet har stået tændt.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se laderen melde fuldt opladet, og hvilespændingen skal stadig ligge omkring 12,8 volt dagen efter.

Hvis spændingen falder igen inden for et døgn: Batteriet holder ikke på strømmen længere, uanset hvad hvilespændingen viste lige efter ladning.

Hvis bilen aflader, mens den holder stille: Så trækker noget strøm, det ikke burde. At finde det kræver en måling af hvilestrømmen, og den laves på et værksted.

Så er der som regel en af fem forklaringer, og de kan skilles ad med det, du allerede har målt.

Viser multimeteret ingenting? Skift batteri i måleren, og kontrollér, at ledningerne sidder i COM og V.

Hopper tallet? Dårlig kontakt. Rør blankt metal på selve polen, ikke det malede beslag, og fjern ir med kogende vand.

Pænt tal, men bilen starter dårligt? Det er skolestykket på et slidt batteri. Ladningen er fin, men kraften mangler, og det kan kun en rigtig batteritest afsløre.

Højt tal lige efter kørsel, lavt om morgenen? Så måler du generatorens ladning i stedet for batteriets egen. Mål altid efter mange timers hvile.

Stiger tallet ikke, når motoren kører? Så er det generatoren, ikke batteriet. Kør ikke længere end nødvendigt — når batteriet er tomt, går bilen i stå undervejs.

Er batteriet bulet, lugter surt eller lækker, så stop målingen. Et beskadiget batteri skal håndteres af et værksted og afleveres til genbrug, ikke skilles ad hjemme.