Hvordan tjekker man om bilens tændrør trænger til at blive skiftet

Tændrør findes kun i benzinmotorer. En dieselmotor antænder brændstoffet med tryk og har i stedet gløderør, som er noget andet og ikke skal tjekkes på samme måde.

En elbil har hverken det ene eller det andet.

Er det en hybrid, sidder der en benzinmotor, og den har tændrør. Men de er ofte sværere at komme til, og motoren kan starte af sig selv, hvis systemet er tændt.

Slå det op i instruktionsbogen, hvis du er i tvivl. Dér står også antallet af tændrør, som svarer til antallet af cylindre.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en række ens tændspoler eller tændkabler oven på motoren, ét per cylinder.

Hvis bilen er en diesel: Så leder du efter gløderør, og de skiftes sjældent som selvbetjening. Symptomet er svær koldstart, ikke ujævn gang.

Hvis bilen er en hybrid: Sluk systemet helt og fjern nøglen langt fra bilen, før du rører motoren. Ellers kan benzinmotoren starte, mens du arbejder.

Find det foreskrevne interval i servicehæftet eller instruktionsbogen. Tændrør skiftes efter kilometer, ikke efter fornemmelse.

Aflæs kilometertælleren, og hold tallet op mod servicehæftet. Spændet er stort: nogle biler skal ind hver 5.000 kilometer, andre først efter 50.000. De fleste ligger mellem 10.000 og 30.000. Tændrør hører til det store eftersyn sammen med luftfilter, kølervæske og brændstof- og pollenfilter.

Kører du mindre end det angivne interval, træder et årsinterval i kraft — typisk hvert år eller hvert andet år.

Nogle bilmodeller har intelligent service, hvor bilen selv indkalder ud fra tid eller brug. På andre modeller er de to systemer blandet.

⛔ Er bilen under garanti, så følg producentens krav. Service skal overholdes for at garantien består. Du skal desuden kunne dokumentere, at den er udført efter forskrifterne.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan aflæse kilometerstanden på instrumentbrættet og sammenligne den med datoen for sidste store eftersyn i servicehæftet.

Hvis servicehæftet mangler: Bilens importør eller et mærkeværksted kan slå intervallet op ud fra stelnummeret.

Hvis du har købt bilen brugt: Gå ud fra, at tændrørene ikke er skiftet, medmindre der ligger en kvittering på det. Det er en billig ting at få styr på.

Symptomerne kommer som regel før intervallet. De er værd at kende, fordi de peger direkte på tændingen.

De klassiske tegn er få. Motoren ryster i tomgang. Den tøver eller hakker ved acceleration. Den er svær at starte i koldt vejr. Og forbruget stiger, uden at din kørsel har ændret sig.

Et slidt tændrør spilder ikke bare brændstof. Det belaster hele tændingssystemet, fordi den udvidede elektrodeafstand kræver højere spænding for at give gnist.

Det er derfor tændspoler ofte dør kort efter, at tændrørene er blevet for gamle. Spolen har arbejdet for hårdt i månedsvis.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke motoren gå jævnt i tomgang, uden at rattet eller sædet ryster i takt.

Hvis motorlampen lyser og blinker: Stop og kør ikke videre. En blinkende motorlampe betyder som regel fejltænding, og ubrændt benzin, der når katalysatoren, kan ødelægge den.

Hvis symptomerne kun er der i koldt vejr: Det peger stadig på tænding eller brændstof. Kulde forstærker en svaghed, der er der i forvejen.

Hvis bilen bruger olie: Det kan være årsagen til, at tændrørene bliver våde. Så er tændrøret et symptom, ikke problemet.

Arbejd kun på en kold motor. Et tændrør skruet ud af varm aluminium kan trække gevindet med sig, og et ødelagt gevind i topstykket er en dyr reparation.

Rens omkring tændrøret først. Snavs, der falder ned i cylinderen, når tændrøret er ude, kan gøre skade og kan ikke fjernes igen.

Tag tændspolen eller tændkablet af. Træk i selve stikket eller hætten, aldrig i ledningen.

Skru derefter tændrøret ud med en tændrørsnøgle. Tag ét ad gangen, og læg det ned i den rækkefølge, det sad. Så kan du se, hvilken cylinder der eventuelt har et problem.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se tændrøret komme lige ud uden modstand, når det først har sluppet.

Hvis tændrøret sidder meget stramt: Skru en anelse ind igen, og derefter ud. Skiftevis frem og tilbage løsner gevindet uden at rive det op.

Hvis der er olie i tændrørsbrønden: Så er tændspolens pakning utæt. Det skal ordnes, ellers bliver de nye tændrør våde med det samme.

⛔ Lad ikke noget falde ned i det åbne hul. Læg en klud over de øvrige huller, mens du arbejder.

Farven på tændingsenden er det, hele tjekket handler om. Motorens tilstand kan bedømmes på, hvordan den ende ser ud.

Brun eller lysegrå: Tilstanden kan bedømmes som god, og tændrøret fungerer optimalt. Det er det, du håber at se.

Kraftige sorte aflejringer, tørre eller våde: Her er der flere mulige årsager. Blandingen kan være for fed. Tændrørets varmeområde kan være for koldt. Der kan være en vakuumlækage, lav kompression, for sen tænding eller en for stor elektrodeafstand.

Våde aflejringer: Kig på, hvad væsken er. Det kan tyde på en brudt toppakning, dårlig oliekontrol fra stempelringe eller ventilstyr, eller en meget fed blanding.

Blank eller glaseret isolatorspids: Det er overophedning. Aflejringer, der har samlet sig på isolatoren, er smeltet og har givet spidsen et glaseret udseende.

Grønlig og ru overflade på elektroderne: Materialet er oxideret. Ved kraftig oxidering bliver overfladen grøn, og elektroderne bliver samtidig ru og opslidte.

Gullig-brune aflejringer på isolatorens næse: Det er blyaflejringer. De kan ikke opdages med en modstandsmåler ved stuetemperatur.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en ensartet lys brun til grå farve på keramikken helt inde ved elektroden.

Hvis ét tændrør ser markant anderledes ud end de øvrige: Det er et vigtigt fund. Så er der noget galt med netop den cylinder, og det skal spores.

⛔ Tegn på tilsmudsning eller overophedning skal spores hurtigt. Ellers kan det udvikle sig til en motorskade.

Elektroderne slides langsomt væk, og afstanden mellem dem vokser. Det er den anden halvdel af diagnosen.

Væksten er forudsigelig. Mål afstanden med et søgerblad eller en tændrørsmåler: for firetaktsmotorer vokser den normalt 0,01 til 0,02 millimeter for hver 1.000 kilometer.

Betyder det noget? Ja, meget. En større afstand kræver højere spænding for at slå gnist, og det er netop den belastning, der slider tændspolerne op.

Unormal slitage på elektroderne skyldes korrosion, oxidering eller reaktion med bly, og resultatet er unormal vækst i afstanden.

Er elektroden smeltet, har den et blankt og ujævnt udseende. Smeltning skyldes overophedning, og nikkellegeringens smeltepunkt ligger i området 1.200 til 1.300 grader.

Sådan ser rigtigt ud: Mål med søgerbladet: afstanden skal ligge på det tal, producenten angiver for netop din motor.

Hvis afstanden er langt større end foreskrevet: Så er tændrøret slidt op, uanset hvad kilometertælleren siger.

Hvis en elektrode er rundet af eller kraterformet: Det er normalt slid. Rund elektrode giver dårligere gnist end en med skarpe kanter.

⛔ Bøj ikke elektroden på et moderne tændrør for at justere afstanden. Mange nyere typer har elektroder af platin eller iridium. Spidsen er meget tynd og tager skade af det.

Skift alle tændrør på én gang, også selv om kun ét ser skidt ud. De har kørt lige mange kilometer, og et enkelt nyt blandt gamle giver en ujævn motorgang.

Køb den type, producenten foreskriver. Varmeområdet skal passe til motoren — et tændrør med forkert varmeområde er en af de ting, der giver sorte aflejringer.

Skru det nye tændrør i med fingrene først, hele vejen til det stopper. Går det trægt fra begyndelsen, sidder det skævt. Tag det ud, og start forfra.

Spænd derefter med momentnøgle til det moment, producenten angiver. Både for løst og for hårdt er skadeligt. Et løst tændrør bliver for varmt og kan ryge ud. Et for hårdt spændt kan strække gevindet i topstykket.

Sæt tændspolen eller kablet ordentligt på igen. Det skal klikke eller sidde helt i bund.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan høre momentnøglen klikke ved hvert tændrør, og motoren skal starte og gå jævnt bagefter.

Hvis du ikke har en momentnøgle: Så er tændrørsskift ikke en opgave at klare på fornemmelse. Et gevind, der rives op i et aluminiums-topstykke, koster langt mere end værkstedstiden.

Hvis motoren går dårligere end før: Kontrollér, at alle spoler og kabler sidder rigtigt, og at intet er byttet om.

Fortryd-vejen: Har du spændt et tændrør skævt i, så stop straks. Prøv ikke at tvinge det. Et gevind kan skæres om af et værksted, men kun så længe skaden er lille.

Så fortæller tændrørene som regel selv, hvor du skal lede videre.

Er alle tændrør sorte og tørre? Det peger på for fed blanding, en vakuumlækage, for sen tænding eller et tændrør med for koldt varmeområde. Det er en fejlsøgning på motorstyringen.

Er ét tændrør vådt af olie? Så er der dårlig oliekontrol i netop den cylinder, eller en pakning er utæt. Et nyt tændrør bliver vådt igen.

Er ét tændrør vådt af kølervæske? Det er alvorligt og peger mod en brudt toppakning. Kør ikke videre — det skal på værksted.

Er isolatoren blank og glaseret? Overophedning. Årsagen kan være for mager blanding, forkert varmeområde eller for tidlig tænding.

Er alt normalt, men motoren går stadig dårligt? Så er tændrørene ikke problemet. Kig på tændspoler, indsprøjtningsdyser eller luftfilter.

Er kompressionen lav? Det kan aflæses på en kompressionsmåling, som et værksted laver på under en time. Er den lav, hjælper hverken nye tændrør eller ny olie.

Sporer du tegn på tilsmudsning eller overophedning, så få det undersøgt hurtigt. Årsagen bag udvikler sig, mens du kører, og den ender med at koste motoren.