Hvordan tjekker man, om bilens støddæmpere er slidte uden værktøj

Støddæmperens opgave er at fastholde hjulets kontakt med vejen under kørslen. FDM forklarer det anskueligt. Havde bilen ikke støddæmpere, ville hjulene populært sagt hoppe hen ad vejen. Det skyldes de svingninger, der ville opstå i fjedrene.

Dermed ville vejgrebet kun være en brøkdel af det, det ellers er, og bilen ville have svært ved at styre og bremse. Det samme sker gradvist, når støddæmperne slides.

Det er rigtigt, når du er klar over, at du leder efter en dæmpning, ikke efter en fjeder. Fjederen bærer bilen. Støddæmperen bremser fjederens bevægelse.

Hvorfor det ikke er kosmetik: Monroe har testet to helt identiske biler. Ifølge FDM viser testen, at bremselængden fra 50 km/t let kan forøges med to-tre meter alene på grund af slitagen. Den ene bil havde helt nye støddæmpere, den anden støddæmpere med kun halv effekt.

Hvis du undrer dig over, hvorfor det ikke opdages ved syn: støddæmpernes funktion kontrolleres ved et bilsyn. Men her er der ofte kun tale om en visuel kontrol, skriver FDM.

Det her er selve testen, og den er FDM's egen. Man kan få en indikation af støddæmpernes effekt ved at trykke ned i bilens hjørner og slippe igen.

Stil bilen på plant underlag med slukket motor og trukket håndbremse. Læg begge hænder på skærmkanten eller på kofangeren over hjulet — ikke på en løs plastdel eller på motorhjelmen.

Tryk hjørnet kraftigt ned tre-fire gange i takt, så bilen begynder at svinge, og slip så pludselig i det nederste punkt.

Tæl svingningerne, efter du har sluppet.

Det er rigtigt, når bilen kommer op, eventuelt går én gang ned igen, og derefter står stille.

⚠️ Gynger bilen mere end en enkelt gang, kan det betyde defekte støddæmpere.
Det er FDM's formulering og den grænse, du måler op imod. Tæl svingningerne efter slippet.

Gør det på alle fire hjørner og sammenlign. En tydelig forskel mellem venstre og højre side i samme ende er i sig selv et fingerpeg.

Hvis du ikke er tung nok til at få bilen til at gynge, så få en anden til at trykke med. På store biler og varebiler kræver det to personer.

Hvis bilen slet ikke vil bevæge sig, så prøv et andet greb. Nogle biler har stive fjedre, hvor testen giver et svagt udslag — så vægter du de øvrige tegn i næste trin højere.

Dette er det mest håndfaste tegn, og du kan se det uden at skille noget ad.

Kig ind bag hjulet og find støddæmperen: en cylinder, der går skråt eller lodret op fra hjulophænget. Kig efter en fugtig, mørk stribe ned ad cylinderen, ofte med støv og snavs klistret fast.

FDM forklarer, hvorfor det betyder noget. Er en støddæmper utæt, så olien inde i den er løbet ud, reduceres effekten markant. Bilens køreegenskaber forringes.

Det er rigtigt, når cylinderen er tør og støvet — ikke fugtig og blank.

Hvis du finder en våd stribe, så kør på værksted. Olie uden på en støddæmper betyder, at olien ikke længere er inde i den.

Hvis du ikke kan se støddæmperen, så drej rattet helt til den ene side og kig ind gennem hjulkassen med en lygte. På bagakslen kan du typisk se den bagfra, når du kigger ind under bilen — uden at kravle ind under.

⛔ Kravl ikke ind under bilen for at kigge bedre. Hele kontrollen kan laves stående.

Slidte støddæmpere sætter et spor i dækket, fordi hjulet ikke holdes i konstant kontakt med vejen.

Kør en hånd hen over slidbanen på alle fire dæk. Du leder efter et ujævnt mønster: pletvis slid med skiftevis slidte og mindre slidte områder rundt om dækket.

Det er rigtigt, når slidbanen føles jævn hele vejen rundt, uden bølger eller pletter.

Hvis du mærker et bølget mønster, så få både støddæmpere og hjulophæng set. Pletvist slid kan skyldes flere ting, og det er værd at få afklaret, før dækket er slidt op.

Hvis dækket er slidt skævt fra kant til kant frem for pletvis, peger det snarere på forkert dæktryk over lang tid eller på hjulindstillingen. Mål dæktrykket og få hjulene tjekket.

Mens du er ved dækkene, så mål mønsterdybden i hovedmønsteret. Lovens grænse er 1,6 millimeter, og FDM anbefaler skift allerede ved 3 millimeter.

Nogle tegn viser sig kun i bevægelse. Kør en tur ad en vej, du kender godt, og læg mærke til fire ting.

Dykker fronten kraftigt ned ved en almindelig opbremsning, og bliver den ved med at vippe bagefter?

Hælder bilen usædvanligt meget i sving?

Bliver bagenden let ved kørsel over ujævnheder, så du mærker den hoppe?

Er bilen svær at holde lige i sidevind eller ved forbikørende lastbiler?

Det er rigtigt, når bilen lander blødt efter et vejbump og står stille i affjedringen med det samme.

Hvis du svarer ja til flere af spørgsmålene, så få bilen på værksted, uanset hvad gyngetesten viste. FDM peger på, at også egenskaberne ved undvigemanøvrer ændres markant. En bil med slidte støddæmpere har svært ved at dreje lige så skarpt som en normalt fungerende bil.

Hvis ændringen er sket gradvist, har du sandsynligvis vænnet dig til den. Det er det svære ved slidte støddæmpere: de bliver dårligere langsomt. Prøv at køre i en tilsvarende bil med nyere støddæmpere og sammenlign.

Hvis du hører en kliklyd eller en dunk over ujævnheder, kan det være ophænget snarere end støddæmperen. Begge dele hører til på værkstedet.

Der er faste intervaller at gå efter, og de er nemme at overse, fordi støddæmpere ikke advarer med en lampe.

FDM's anbefaling er, at alle støddæmpere kontrolleres for hver 20.000 km, og at de — alt efter tilstand — skiftes for hver 80.000 km. Aflæs kilometertælleren og notér tallet, hver gang du har lavet gyngetesten.

Det er rigtigt, når du kan sige, hvor mange kilometer bilen har kørt siden sidste kontrol.

Hvis bilen har kørt over 200.000 km, er sandsynligheden stor. I den tyske undersøgelse, FDM refererer, var andelen med fejl oppe på 60 procent. Det gjaldt gruppen af biler, der havde kørt mere end 200.000 km.

Hvis bilen er over 10 år gammel, gælder det samme. Den gruppe havde ifølge undersøgelsen en tilsvarende fejlrate.

Hvis du lige har købt bilen brugt, så regn ikke med, at det er tjekket. Undersøgelsen blandt 38.949 biler på tyske værksteder fandt fejl ved tæt på hver anden bil.

Gyngetesten er en indikation, ikke en konklusion. FDM skriver, at en egentlig test af støddæmpere er kompliceret at gennemføre, da den kræver avanceret måleudstyr, men at enkelte værksteder tilbyder denne ydelse.

Bestil en tid, hvis testen gav udslag, hvis du fandt olie, eller hvis bilen føles anderledes.

Det er rigtigt, når du har fået en måling og et konkret svar — ikke en fornemmelse.

Hvis værkstedet siger, at støddæmperne skal skiftes, så husk parvis-reglen i næste trin.

Hvis du kun vil have det tjekket visuelt, så vær opmærksom på begrænsningen. Det er netop den visuelle kontrol, der ifølge FDM ofte er alt, der laves ved bilsynet.

Hvis bilen skal til syn snart, kan det betale sig at få det tjekket først. Bærende dele som hjulophæng og støddæmpere indgår i synet.

Skal støddæmperne skiftes, skal det altid ske parvis. FDM er utvetydig. Både højre og venstre baghjul eller højre og venstre forhjul skiftes samtidig. Alternativet er at skifte alle fire på én gang.

Grunden er, at en ny og en gammel støddæmper på samme aksel dæmper forskelligt. Bilen bliver skæv i sin opførsel netop i de situationer, hvor dæmpningen betyder mest.

Det er rigtigt, når tilbuddet fra værkstedet omfatter mindst to støddæmpere på samme aksel.

Hvis værkstedet foreslår kun at skifte den ene, så spørg ind til det. FDM's anvisning er klar på det punkt.

Hvis økonomien er stram, så prioritér den aksel, hvor testen gav udslag, frem for at skifte én støddæmper i hver ende. En hel aksel ad gangen er bedre end en halv i begge.

Hvis du overvejer at vente: prisen for defekte støddæmpere er ifølge FDM en bremselængde fra 50 km/t på ekstra to-tre meter. I bykørsel kan det let blive yderst kritisk.