Hvordan tjekker man bilens kølervæske og fylder efter

Det her er trinnet, der forhindrer en forbrænding. Kølesystemet er lukket og står under tryk, når motoren er varm, og væsken inde i systemet er varmere end kogepunktet. Åbner du dækslet dér, kommer indholdet ud med kraft.

Har bilen kørt, så vent mindst en time — tag tid på uret. Læg hånden let på ekspansionsbeholderen eller på slangen ind til den: kan du holde den der uden ubehag, er systemet koldt nok.

Det er rigtigt, når du kan holde hånden på beholderen og på topslangen, uden at det gør ondt.

⛔ Skru aldrig dækslet af en varm motor.
Skal du fylde efter på en bil, der lige er kogt over, så vent. Eller ring til vejhjælpen.

Hvis du har travlt og ikke kan vente, kan du stadig aflæse niveauet. Ekspansionsbeholderen er som regel gennemsigtig plast, så du kan se væskestanden uden at åbne noget. Bare husk, at en varm motor viser et højere niveau end en kold.

Ekspansionsbeholderen er en gennemsigtig plastbeholder i motorrummet med et dæksel, der ofte har et symbol med bølger under en termometer-agtig streg. Væsken i den er som regel farvet grøn, pink, blå eller gul.

Det er den beholder, du skal bruge. Du skal ikke åbne kølerens eget dæksel foran på motoren, hvis bilen har et — det system er der, hvor trykket sidder.

Det er rigtigt, når du har fundet en gennemsigtig beholder med to markeringer på siden og farvet væske i.

Hvis du ikke kan finde den, så slå det op i instruktionsbogen. Placeringen skifter fra model til model, og bogen viser den for netop din bil.

Hvis din bil er en elbil, har den også kølevæske til batteri og elektronik, men systemet er et andet. Rør det ikke selv. Har du elbil, rækker det stort set at åbne hjelmen og fylde sprinklervæske i.

På siden af beholderen sidder to streger, typisk mærket MIN og MAX, eller MIN og MAX på et lille felt. Aflæs, hvor væskeoverfladen ligger i forhold til dem.

Kig vandret ind på beholderen i øjenhøjde. Ser du skråt ned på den, aflæser du forkert.

Det er rigtigt, når overfladen ligger tydeligt mellem de to streger på en kold motor.

Hvis beholderen er så tilsmudset, at du ikke kan se igennem, så lys på den bagfra med en lygte. Væskestanden tegner sig som en tydelig linje.

Hvis væsken er brun, grumset eller har et olieagtigt lag ovenpå, så fyld ikke efter. Kør på værksted. Det kan være tegn på, at olie og kølervæske blandes, og det er en motorskade i sin vorden.

Her ligger den udbredte misforståelse. Farven i sig selv betyder ingenting. Det gør indholdet til gengæld.

Det, du skal læse, er det, der står med småt — indholdsfortegnelsen. Bunden i enhver kølervæske er ethylenglykol. Det, der adskiller den ene dunk fra den anden, er de tilsætningsstoffer, der er rørt i. Deres opgave er at holde blandingen fra at angribe metal og gummi indefra.

⚠️ Er bilen fra efter år 2000, skal dunken være mærket "long life".
Hælder du almindelig kølervæske oven i long life-væske, svækker du beskyttelsen af motorens dele.

Dunken skal desuden matche den specifikation, bilfabrikken kræver. Slå den op i instruktionsbogen, eller spørg en autoriseret forhandler, hvis du er i tvivl.

Det er rigtigt, når dunken både er mærket long life (på biler nyere end 2000) og lever op til den specifikation, instruktionsbogen angiver.

Hvis du er nervøs for at blande farver: det betyder ikke noget. To forskellige farver kan blandes, så længe begge væsker bygger på ethylenglykol. Det samme stof står under flere navne på dunkene. Kig efter 1,2-Ethandiol. Eller ethan-1,2-diol. Eller blot glycol eller glykol.

Hvis du kun har rent vand ved hånden i en nødsituation, så brug det for at komme hjem. Få derefter systemet tømt og fyldt korrekt. Vand alene fryser om vinteren og beskytter ikke mod korrosion.

Skru langsomt dækslet af den kolde beholder. Hør efter: piber det, sidder der stadig tryk, og så skal du stoppe og lade motoren køle mere af.

Hæld væsken i med en tragt, lidt ad gangen. Sigt efter et niveau lidt under MAX — ikke helt op. Væsken udvider sig, når motoren bliver varm, og det er netop derfor, beholderen hedder en ekspansionsbeholder.

Det er rigtigt, når overfladen står mellem stregerne, tættere på MAX end MIN, og dækslet er skruet helt fast igen.

⚠️ Fortryd-vejen, hvis du har fyldt over MAX: sug det overskydende op med en ren sprøjte eller en slange, mens motoren stadig er kold. Kører du med for meget i, presses væsken ud gennem overtryksventilen. Så står du med en pyt under bilen og et lavt niveau igen.

Hvis systemet skal luftes: på nogle biler kan der komme luft i kølesystemet efter en påfyldning, og så skal det udluftes efter producentens anvisning. Mærker du efterfølgende, at varmeapparatet i kabinen blæser koldt, mens motoren er varm, er det et klassisk tegn på luft i systemet. Få det set på værksted.

Husk dækslet. Kør aldrig uden det — systemet skal være lukket for at kunne holde trykket.

Et fyldt system kan sagtens være dårligt frostsikret. Grænsen er klar. Aflæs en frostvæskemåler: den skal vise mellem minus 25 og minus 35 grader celsius. Den rigtige frostsikring beskytter samtidig mod tæring.

Frostsikringen måles med et frostvæskemåler, også kaldet en refraktometer eller en kølervæskeprøver. Sug en smule væske op fra beholderen, og aflæs tallet på skalaen eller på flyderne.

Det er rigtigt, når måleren viser minus 25 grader eller koldere, aflæst på skalaen.

Hvis du ikke har en måler, kan et værksted måle det på få minutter. Det indgår typisk i et årstidstjek.

Hvis frostsikringen er for svag, er løsningen ikke at hælde ren frostvæske i oven i. Blandingsforholdet mellem koncentrat og vand skal passe, og for meget koncentrat køler faktisk dårligere. Få systemet justeret på værksted, eller brug en færdigblandet væske, der lever op til fabrikantens forskrift.

⚠️ Frostsikring handler ikke kun om vinteren. Additiverne, der beskytter mod korrosion, slides op med tiden. Et system uden dem tærer indefra hele året.

Et kølesystem er lukket. Kølervæske bliver ikke brugt op som benzin, så et faldende niveau har altid en årsag.

Kig efter tørrede, farvede aflejringer på slanger, slangebånd, køleren og under bilen, hvor den har holdt natten over. Kølervæske efterlader et klistret, farvet spor, når det tørrer.

Det er rigtigt, når du enten har fundet en tydelig utæthed eller kan konstatere, at niveauet står stille over et par uger.

Hvis du finder en pyt under bilen, så læg mærke til farven. Klar væske er som regel kondensvand fra klimaanlægget og helt normalt. Farvet, klistret væske er kølervæske.

Hvis niveauet falder, uden at du kan finde en lækage, kan væsken forsvinde ind i motoren. Tegnene er hvid, sødligt lugtende damp fra udstødningen, mælkefarvet motorolie på oliepinden eller en sødlig lugt i kabinen. Det er en værkstedsopgave, og den skal ikke vente.

Hvis temperaturmåleren nogensinde går i rødt, så stands sikkert, sluk motoren og lad den køle af. Kør ikke videre på en overophedet motor — det er den hurtigste vej til en toppakning.

Kølervæsken hører til de væsker, der bør tjekkes sammen med resten. Reglen er kort: er du først ude i motorrummet, så se på olie, kølervæske og bremsevæske i samme omgang.

Gør det til en vane at aflæse alle tre samtidig, for eksempel når du tanker. Aflæs kilometertælleren, så du kan se, hvor langt der er gået siden sidst.

Det er rigtigt, når du kan sige, hvornår du sidst så på alle tre væsker.

Hvis du er i tvivl om, hvordan de tjekkes på netop din bil, står det i instruktionsbogen. Et værksted kan også lave et årstidstjek, hvor de tre væsker gennemgås for dig.

Hvis du klargør bilen til vinter, hører kølervæskens frostsikring med på listen sammen med sprinklervæske, batteri og viskerblade.

Fire situationer, hvor tjekket ikke giver et klart svar, og hvad du gør.

Du kan ikke se væskestanden gennem beholderen. Plasten er gulnet med årene. Lys på den bagfra med en lygte i mørke — så tegner overfladen sig som en skarp streg.

Der er ingen MIN- og MAX-streger. Nogle beholdere har i stedet en enkelt markering eller et lille vindue. Står væsken i vinduet, er niveauet i orden. Er du i tvivl, viser instruktionsbogen, hvor det skal ligge.

Niveauet ser rigtigt ud, men varmeapparatet blæser koldt. Det er et klassisk tegn på luft i kølesystemet, ikke på for lidt væske. Systemet skal udluftes, og det er en værkstedsopgave.

Bilen koger over på motorvejen. Tænd havariblinket, kør ud i nødsporet, og hold så langt til højre som muligt. Alle tager refleksvest på og kommer ud af bilen og om bag autoværnet — også i regn og mørke. Sæt advarselstrekanten cirka 100 meter bag bilen, og gå helt inde i kanten af nødsporet, mens du gør det. Ring derefter efter autohjælp. Går bilen i stå i en vognbane, ringer du 112.

Det er rigtigt, når du kender niveauet, ved om frostsikringen holder, og ved hvorfor væsken eventuelt er faldet.