VFX Artist (Visual Effects)

En VFX artist bygger det, kameraet ikke kunne optage. Det kan være en drage, en snestorm, en bygning der styrter sammen, eller bare en moderne gadelampe der skal væk fra en historisk scene. Meget VFX-arbejde er usynligt for publikum. Det er præcis meningen.

Arbejdet er delt op i shots. Et shot er én ubrudt indstilling i filmen, ofte 2-8 sekunder. Du får tildelt en håndfuld shots ad gangen og arbejder dem færdige i versioner: v001, v002, v003. Hver version bliver set igennem af en VFX supervisor eller lead, som giver noter. Så retter du og laver en ny version. Sådan kører det, indtil shot'et bliver godkendt af instruktøren eller kunden.

Faget er specialiseret. De færreste laver alt selv. Typiske roller:

• Compositor — samler lag fra optagelse, CG og matte paintings til ét billede i Nuke. Kernen i næsten al VFX.
• Roto- og paint artist — skærer skuespillere fri fra baggrunden og maler wires, rigge og mikrofoner væk. Klassisk indgang til branchen.
• Matchmove/tracking artist — genskaber kameraets bevægelse i 3D, så CG-elementer sidder fast i billedet.
• FX TD — simulerer ild, røg, vand, sand og ødelæggelse, oftest i Houdini.
• Lighting og lookdev artist — belyser CG-elementer, så de matcher lyset i den rigtige optagelse.
• Matte painter og environment artist — bygger baggrunde, byer og landskaber, der ikke findes.

En almindelig dag starter med dailies: gennemgang af gårsdagens versioner på et kalibreret skærmbillede sammen med supervisor. Derefter er der typisk 5-7 timers koncentreret arbejde ved skærmen, afbrudt af renders. Du sender til render farmen, arbejder videre på næste shot imens, og tjekker resultatet bagefter. Fejl opdages ofte først i en fuld render.

Meget af tiden går med detaljer, publikum aldrig lægger mærke til: kanter der flimrer, en skygge der falder forkert, korn (grain) fra kameraet der skal lægges tilbage oven på det digitale, så laget ikke ser for rent ud. En stor del af faget er at få noget kunstigt til at se slidt, snavset og optaget ud.

En del af arbejdet foregår også væk fra skærmen. På optagelser samler on-set VFX-folk data ind: HDRI-billeder af lyset, målinger af sættet, referencefotos og oplysninger om objektiv og kamerahøjde. Uden de data bliver 3D-arbejdet gætværk.

Branchen i Danmark er mindre end i London eller Vancouver, men reel. Der er postproduktionshuse og VFX-studier i København og Aarhus, reklamebureauer med egen efterbehandling, spilstudier, og freelancere der arbejder for udenlandske studier hjemmefra. Mange danske spillefilm og serier får støtte gennem Det Danske Filminstitut, og VFX-budgettet på danske produktioner er ofte stramt. Det betyder færre folk per shot og bredere roller end på en Hollywood-produktion.

Arbejdstiden er projektstyret. Der er rolige perioder og perioder med hårdt pres op mod en deadline. Overarbejde er udbredt i faget, især i reklamefilm, hvor deadlines er korte og ændringer kommer sent. Det er værd at spørge ind til, inden du siger ja til et job.

Efter ophavsretsloven opstår rettighederne til det, du skaber, hos dig. I praksis overdrager du dem til produktionen i din kontrakt. Som freelancer bør du læse det afsnit, og især hvad du må vise i din showreel bagefter.

Der findes ingen autoriseret eller lovbestemt vej ind i faget. Ingen kræver et bestemt bevis. Til gengæld kræver alle en showreel — en video på 1-2 minutter, der viser dit bedste arbejde. Reelen er det, du bliver ansat på.

De mest almindelige veje:

• Computer Graphic Arts (CGA) på The Animation Workshop under VIA University College i Viborg. Professionsbachelor på 3½ år med fokus på 3D, CG og visuelle effekter. Optagelse sker via en optagelsesprøve og en hjemmeopgave, ikke kun karakterer.
• Medialogi på Aalborg Universitet eller Københavns Universitet. Mere teknisk og programmeringstungt. God vej til FX, pipeline og teknisk arbejde.
• Multimediedesigner på et erhvervsakademi. To år, bredt, med motion graphics og efterbehandling. Kan udbygges med en overbygning.
• Private akademier som Truemax i København, der underviser målrettet i 3D og VFX. Her er der ikke SU, og du bør tjekke, om uddannelsen er SU-godkendt, før du søger.
• Selvlært med online-kurser, gratis værktøjer og et hav af øvelser. Det er en helt reel vej i dette fag.

Adgangskrav til de offentlige uddannelser er en gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse. De konkrete krav og frister står hos Uddannelses- og Forskningsministeriet og på optagelse.dk, og de kunstneriske uddannelser har egne optagelsesprøver oveni. Bemærk, at Den Danske Filmskole ikke har en egentlig VFX-linje — den uddanner instruktører, fotografer, klippere og lignende.

Den almindelige indgang til branchen er ikke det fede shot. Det er roto og paint: at skære motiver fri billede for billede og male uønskede ting væk. Det er tålmodighedsarbejde, men det er sådan de fleste starter, og det lærer dig at se på et billede. Derfra går man typisk videre til compositing eller specialiserer sig i FX, lighting eller matchmove.

En brugbar showreel er kort, viser kun dit bedste, og har en breakdown: en opdeling der viser, hvad der var optaget, og hvad du selv har lavet. Uden breakdown ved ingen, hvad du har bidraget med. Læg den øverst i reelen, ikke til sidst. Vedhæft en shot list i tekst, der beskriver din rolle på hvert klip.

Et praktikophold eller en juniorstilling er ofte afgørende. Mange danske studier tager praktikanter fra VIA og erhvervsakademierne. Freelance-opgaver på reklamefilm er en anden indgang — mindre prestige, hurtigere feedback, mere varierede opgaver.

Regn med 2-4 år fra du starter til du er stabilt beskæftiget, uanset vejen. Faget belønner mængden af færdige shots, ikke antallet af kurser.

Compositing er kernen. Nuke fra Foundry er industristandard i film og tv, og de fleste jobopslag nævner den direkte. Adobe After Effects bruges mest i reklame, motion graphics og mindre produktioner. Mocha bruges til planar tracking, altså til at følge flader som skærme og skilte.

3D og simulering: Houdini fra SideFX er standarden til FX — ild, røg, vand, ødelæggelse og partikler. Maya bruges bredt til modellering, rigging og animation. Blender er gratis og bruges mere og mere, især af freelancere og mindre studier. Cinema 4D er udbredt i reklamemiljøet. ZBrush bruges til digital skulptur, Substance Painter og Mari til teksturer.

Tracking og matchmove: 3DEqualizer, PFTrack og SynthEyes. De genskaber kameraets bevægelse fra optagelsen, så CG sidder fast i billedet.

Rendering: Arnold, Redshift, V-Ray og Houdinis egen Karma. Renders sendes til en render farm, styret af noget som Deadline. Unreal Engine bruges i virtual production, hvor baggrunden vises live på LED-vægge under optagelsen.

Pipeline og styring: ftrack eller Flow Production Tracking (tidligere ShotGrid) holder styr på shots, versioner og noter. Python er det sprog, der binder værktøjerne sammen — små scripts, der automatiserer det gentagne. I Houdini bruges også VEX. Mange studier kører Linux på arbejdsstationerne.

Billeder og farve: EXR er standardformatet, fordi det holder på lysinformation langt ud over det synlige. ACES er den mest udbredte farvestyring, og du skal forstå den, hvis dine elementer skal matche resten af filmen. DaVinci Resolve bruges til grading og til at samle filmen.

Hardware betyder noget: hurtig CPU til simulering, kraftigt grafikkort til GPU-rendering, meget RAM og en kalibreret skærm. Uden farvekalibrering arbejder du i blinde.