STU-vejleder — løn 2026: 46.739 kr. om måneden

En STU-vejleder arbejder med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse — et treårigt tilbud til unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

• Forløbsplanen: hvert forløb er individuelt og skal beskrives med mål, indhold og praktik
• Afklaring: hvad kan den unge, hvad drømmer de om, og hvad er realistisk efter uddannelsen
• Praktik: finde praktiksteder, forberede både den unge og arbejdspladsen og følge op undervejs
• Undervisningen: almene fag, arbejdsmarkedsrettede fag og træning i det praktiske liv
• Samarbejdet: kommunens ungeindsats, forældre, bosted, sagsbehandler og jobcenter skal koordineres
• Overgangen: hvad sker der efter de tre år — beskyttet beskæftigelse, videre uddannelse eller job med støtte
• Justering: planen ændres undervejs, når det viser sig, at noget ikke passer

Den faglige kerne er at holde fast i det realistiske uden at tage håbet. Målene skal være mulige at nå, men et forløb, hvor der ikke er ambitioner på den unges vegne, giver ingenting.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? STU er reguleret af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som giver unge under 25 år, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, et retskrav på tilbuddet — Børne- og Undervisningsministeriet er myndighed. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbuddet, og afgørelsen er omfattet af forvaltningsloven med krav om begrundelse og klagevejledning; klager behandles af Klagenævnet for Specialundervisning. Den kommunale ungeindsats følger vejledningsloven. Støtte og indsatser i øvrigt ydes efter serviceloven og barnets lov, og behandling af den unges oplysninger er omfattet af databeskyttelsesforordningen.

Forløbene dokumenteres i uddannelsesplanen, som er STU'ens centrale dokument: mål, indhold, praktik og justeringer skrives ind og følges gennem de tre år.

Kommunens fagsystemer på ungeområdet bruges til afgørelser og til samarbejdet med sagsbehandlere, og tilbuddets egne systemer til fremmøde og undervisningsplaner.

Dertil kommer praktikaftaler og de kontakter til lokale arbejdspladser, som er vejlederens vigtigste netværk, og de kommunikationsformer, der virker for den enkelte unge — for nogle billedstøtte eller enkle skriftlige aftaler frem for lange samtaler.