Karrierevejleder / Career Consultant — løn 2026: 46.739 kr. om måneden

En karrierevejleder arbejder med menneskers valg om uddannelse og job. Det kan være en studerende, der skal vælge retning, en medarbejder, der overvejer noget nyt, eller en opsagt, der skal finde fodfæste igen.

Fagets grundprincip er, at vejlederen ikke bestemmer. Opgaven er at hjælpe den anden til at se sine muligheder klart nok til selv at vælge.

• Afklaring: hvad kan personen, hvad vil de, og hvad er de reelle betingelser — økonomi, familie, helbred, bopæl
• Viden om muligheder: uddannelser, adgangskrav, merit og hvordan arbejdsmarkedet ser ud på området
• Ærlighed om udsigterne: at fortælle når et ønske er urealistisk, og hjælpe med at finde den nærliggende vej i stedet
• Konkrete redskaber: ansøgning, CV, samtaletræning og brug af netværk
• Handling: samtalen skal ende i noget, personen kan gøre inden næste gang
• Opfølgning: gik det som planlagt, og hvad skal justeres

Rollen findes i flere sammenhænge: på uddannelsesinstitutioner, i den offentlige vejledning, i a-kasser og fagforeninger, i private firmaer der leverer hjælp til opsagte medarbejdere, og internt i virksomheder som del af HR.

En tæt beslægtet rolle er jobkonsulenten i jobcentret, som også har en kontrolopgave efter beskæftigelsesreglerne. Karrierevejlederen har som regel ikke myndighedsrollen og kan derfor tale mere frit med den, der sidder over for.

Arbejdet kræver både metode i samtalen og opdateret viden. Uddannelsessystemet ændres løbende, og en forældet oplysning kan sende et menneske galt af sted.

Fagets vigtigste redskab er samtalen, og metoderne handler om at strukturere den: afklare hvad der skal tales om, undersøge situationen, åbne mulighederne og aftale et konkret næste skridt.

Til vidensdelen bruges Uddannelsesguiden som det centrale opslagsværk over uddannelser, adgangskrav og job, suppleret med tal om arbejdsmarkedet fra Danmarks Statistik og fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Nogle forløb bruger profilværktøjer — Garuda, MBTI eller lignende — som udgangspunkt for en samtale om styrker og præferencer. De kræver certificering og skal bruges som samtaleoplæg, ikke som en dom.

Samtaler og aftaler dokumenteres i institutionens eget system, og i det offentlige er der faste regler for, hvad der må registreres. Mange vejledere bruger desuden enkle skabeloner til handleplaner, så personen går fra samtalen med noget skriftligt.