Akademisk arbejde
Skybrudskoordinator — løn 2026: 56.725 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En skybrudskoordinator tjener typisk 56.725 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 30.846 kr. udbetalt.
En skybrudskoordinator planlægger, hvordan en by håndterer store regnmængder — hvor vandet skal løbe hen, og hvilke anlæg der skal bygges. Arbejdet ligger mellem kommune, forsyning og borgere. Siden samler opgaverne og uddannelsesvejene.
Typisk månedsløn
56.725 kr.
median, før skat
De fleste tjener
46.781–69.489 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 14. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Centrale kompetencer
- Klimatilpasning
- Afløbsteknik
- GIS
- Oversvømmelseskortlægning
- Spildevandsplan
- Projektledelse
- Borgerinddragelse
Hvad tjener en skybrudskoordinator?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
56.725 kr.
De fleste tjener mellem 46.781 og 69.489 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du skybrudskoordinator? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en skybrudskoordinator?
En skybrudskoordinator arbejder med at gøre byer robuste over for kraftig regn. Rollen findes i kommuner og i forsyningsselskaber, ofte i et samarbejde mellem de to, fordi ansvaret er delt.
- Kortlægning: hvor løber vandet hen ved kraftig regn, og hvilke bygninger og veje bliver ramt
- Prioritering: hvor gør oversvømmelser mest skade, og hvor giver en indsats mest for pengene
- Løsningerne: rør og bassiner under jorden, eller veje, pladser og grønne områder, der kan lede og holde på vandet ovenpå
- Projekterne: fra idé gennem myndighedsbehandling til anlægget står færdigt, ofte over flere år
- Samspillet: en skybrudsvej er også en almindelig vej, så vejmyndighed, park og forsyning skal blive enige
- Borgerne: møder om anlæg, der graver gaden op i månedsvis, og rådgivning om, hvad den enkelte selv kan gøre
- Beredskabet: hvad sker der under selve skybruddet, og hvem gør hvad
Den faglige kerne er at bruge byens overflade. Rør alene kan ikke aflede de kraftigste regnskyl uden urimelige omkostninger, så meget af faget handler om at lade vandet løbe kontrolleret på terræn i stedet.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Håndtering af regnvand er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, og kommunens spildevandsplan fastlægger rammerne. Klimatilpasning indgår i kommuneplanlægningen efter planloven, og anlæg kan kræve lokalplan. Forsyningsselskabernes økonomi er reguleret af vandsektorloven, som blandt andet fastsætter, hvad selskaberne må bruge på klimatilpasning. Større anlæg kan kræve miljøkonsekvensvurdering efter miljøvurderingsloven, som gennemfører EU's VVM-direktiv. Vandløb er omfattet af vandløbsloven.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som skybrudskoordinator
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter skybrudskoordinator
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som skybrudskoordinator? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Hvordan bliver man skybrudskoordinator?
Der er ingen autorisation, og faget bygger på en teknisk eller planlægningsmæssig uddannelse.
Den mest direkte vej går gennem ingeniørfaget. Uddannelsesguiden beskriver bygningsingeniøren, og der findes professionsbacheloruddannelser i klima- og forsyningsteknik og bacheloruddannelser i byggeri og anlæg, som alle behandler afløb, vand og anlæg. Uddannelsesguiden beskriver desuden business og vandteknologi som en vandfaglig professionsbachelor.
Fra planlægningssiden kommer en del med uddannelser i by-, energi- og miljøplanlægning eller i geografi, som Uddannelsesguiden beskriver. De er stærke på kortlægning og på den kommunale planproces, som fylder meget i rollen.
Fra miljøsiden kommer miljøteknologer og miljøvidenskabsfolk — Uddannelsesguiden beskriver miljøteknologuddannelsen og bacheloruddannelsen i miljøvidenskab.
Uanset indgangen kræves erfaring med kommunal sagsbehandling og med anlægsprojekter, og den bygges op gennem arbejdet. Koordinatorrollen forudsætter desuden, at man kan holde mange parter sammen om et projekt, der berører folks gader og haver.
Værktøjer og teknologi
Grundlaget er kortværktøjer (GIS) som QGIS og ArcGIS, hvor terræn, ledninger, bygninger og de beregnede oversvømmelser lægges oven på hinanden.
Selve beregningerne laves i afløbsmodeller som MIKE eller SWMM, der simulerer, hvordan regnen løber i rør og på terræn — modellerne er fagets vigtigste redskab og kræver oplæring.
Dertil kommer højdemodeller over landet, kommunens egne ledningsdata, og almindelige projektværktøjer til tidsplaner og budgetter. Til borgermøder bruges kort og visualiseringer, der viser, hvad anlægget betyder for den enkelte gade.
Mød menneskene bag titlen
1 person på Vift People matcher kompetencerne bag denne stilling — mød personen her, eller stil faget et spørgsmål.
- Jeg kan hjælpe virksomheder med lokal AIAarhus · 6 kompetencer
Er du selv skybrudskoordinator? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for jordbrug, miljø og grøn forvaltning
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en skybrudskoordinator?
Planlægger hvordan en by håndterer kraftig regn. Kortlægger hvor vandet løber hen, prioriterer indsatser, styrer anlægsprojekter og holder kommune, forsyning og borgere sammen om løsningerne.
Hvordan bliver man skybrudskoordinator?
Typisk gennem en ingeniøruddannelse inden for byggeri, klima og forsyning, eller gennem en planlægnings- eller miljøuddannelse. Erfaring med kommunale anlægsprojekter er nødvendig.
Hvorfor kan man ikke bare lægge større rør?
Fordi de kraftigste skybrud kræver rør, der ville være urimeligt dyre og skulle graves ned i hele byen. Derfor ledes vandet i stedet kontrolleret på veje og pladser.
Hvem betaler for skybrudsanlæg?
Det deles typisk mellem forsyningsselskabet, som må bruge takstmidler på klimatilpasning efter vandsektorloven, og kommunen, når anlægget også er vej eller park.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger