Rigging Artist / Rigger

En rigging artist bygger styresystemet inde i en 3D-figur. Modelleren laver formen. Riggeren gør den bevægelig.

Arbejdet begynder med et skelet af joints, der følger figurens anatomi. Derefter bindes modellens overflade til skelettet. Det kaldes skinning. Riggeren maler vægte på hvert punkt, indtil albuen folder pænt og skulderen ikke kollapser.

Oven på skelettet bygges de kontroller, animatoren tager fat i. Riggeren vælger mellem IK og FK (invers og fremadrettet kinematik). Et ben styres typisk med IK, så foden bliver stående på gulvet. En arm har ofte begge dele, så animatoren kan skifte undervejs.

Ansigtet er næsten et fag for sig. Her bruges blendshapes, joints eller en blanding. En filmfigur kan have flere hundrede ansigtskontroller. En figur til et mobilspil har måske ti.

Typiske opgaver

• Bygge skeletter og kontroller til figurer, dyr, køretøjer og props
• Skinning og weight painting, indtil deformationen også holder i yderpositioner
• Bygge ansigtsrigs med blendshapes og korrektive shapes
• Sætte tøj, hår, kappe og muskler op — enten som simulering eller som snyd, der er billigere at beregne
• Skrive scripts, så en rig kan bygges igen fra bunden efter en ændring i modellen
• Overføre motion capture-data til riggen (retargeting)
• Rette de fejl, animatorerne melder ind midt i en produktion

En almindelig dag starter tit med et kort standup-møde. Derefter er der ofte en bunke beskeder fra animatorer: en finger, der vrider forkert, en kontrol, der er svær at finde. De små rettelser tager formiddagen. Eftermiddagen går med den nye figur, der lige er kommet fra modellering.

Meget af tiden går med at teste. Riggeren poserer figuren i ekstreme stillinger og kigger efter fejl. Squat, fuld drejning af hovedet, arm bag ryggen. Det er her, en dårlig rig afslører sig.

Riggeren sidder midt i pipelinen og taler med mange. Modellere skal ofte ændre topologien, før en deformation kan lykkes. Animatorer ønsker sig færre klik. Programmører sætter grænser for antal joints i spilmotoren. Riggeren skal finde et kompromis, alle kan arbejde med.

Forskellen på film og spil er stor. En filmrig må gerne være tung og avanceret, for den skal kun regnes på en renderfarm. En spilrig skal køre i realtid på en konsol. Derfor er antal joints, vægte per vertex og LOD-niveauer (detaljeniveauer) en fast del af opgaven i spil.

Titlerne stiger typisk sådan: junior rigger, rigging artist, rigging TD eller character TD, og til sidst rigging supervisor. Jo længere op, jo mere handler jobbet om værktøjer, standarder og andres arbejde.

Rigger betyder to ting. I 3D-branchen er en rigger den, der bygger digitale rigs. I scene-, koncert- og eventbranchen er en rigger den, der hænger lys, lyd og kulisser op i loftet. De to fag deler kun navnet. Denne beskrivelse dækker den digitale.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder "rigger". Faget læres som en specialisering inden for 3D.

De typiske veje i Danmark

• The Animation Workshop under VIA University College i Viborg udbyder professionsbacheloren Computer Graphic Arts. Den dækker hele 3D-pipelinen: modellering, rigging, texturing, lys og compositing. Optagelse sker på baggrund af portfolio og optagelsesprøve, ikke kun karakterer.
• CADA i København, tidligere Truemax, udbyder 3D Digital Artist og 3D Game Artist. Forløbet er privat, tager omkring 3,5 år og undervises på engelsk. Tjek altid aktuelle adgangskrav og SU-forhold direkte hos skolen.
• DADIU, det danske akademi for digital interaktiv underholdning, har en specialisering som Technical Artist. Den handler netop om rigging og om at sætte systemer op, så 3D-assets fungerer i et spil. DADIU optager studerende fra en række danske uddannelser og køres som et halvårligt produktionsforløb.

En del riggere kommer også ind ad en bagdør. De starter som 3D-generalist, modeller eller animator og opdager, at de er de eneste, der gider løse de tekniske problemer. Andre kommer fra programmering og bliver technical artists.

Den selvlærte vej er reel i dette fag. Blender er gratis, og Maya findes som gratis studieversion. Der findes specialiserede rigging-kurser online, blandt andet fra Rigging Dojo og CGMA. Det tager typisk et til to års målrettet arbejde at nå et niveau, hvor en showreel kan bære.

Adgangskrav

Til de offentlige uddannelser kræves normalt en gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse. Kravene fastsættes af Uddannelses- og Forskningsministeriet og fremgår af Adgangskortet på Uddannelsesguiden (UG.dk). Til de private skoler vejer portfolio og motivation tungest.

Hvad afgør ansættelsen

Et eksamensbevis åbner sjældent døren alene. Arbejdsgivere ser på showreelen og på selve rigfilerne. Mange studier giver en praktisk test: her er en model, byg en rig på to dage. Der kigges lige så meget på struktur, navngivning og dokumentation som på slutresultatet.

Engelsk er arbejdssproget i stort set alle danske studier på området. Kolleger og kunder er internationale, og al dokumentation er engelsk.

Vær realistisk om markedet. Der er relativt få rene riggerstillinger i Danmark, og de fleste ligger i spil, animationsfilm og VFX. Mange starter derfor bredere som 3D-generalist og specialiserer sig, når de er inde. Freelance og udenlandske remote-jobs fylder også en del af faget.

Rigging er ikke et lovreguleret fag. Der findes hverken autorisation, beskyttet titel eller obligatorisk certificering.

Programmerne

Autodesk Maya er stadig standarden for rigging i film, reklame og de fleste spilstudier. Blender bruges i mindre studier og af selvstændige, og bruger Rigify og et voksende udvalg af add-ons. 3ds Max findes stadig i dele af spilbranchen. Houdini bruges til procedurel rigging med KineFX, især når mange figurer skal bygges ens.

Rigging-specifikke værktøjer

• mGear — open source-framework til at bygge modulære rigs i Maya
• Advanced Skeleton — udbredt værktøj til hurtige krops- og ansigtsrigs
• ngSkinTools — lagbaseret weight painting, når standardværktøjet ikke slår til
• Studio Library — til at gemme og genbruge poser og animationer under test
• Ziva VFX og lignende muskelsystemer — til realistisk hud og muskler i film
• Wrap og Marvelous Designer — til henholdsvis overførsel af topologi og tøjsimulering

Kode

Python er det sprog, riggere bruger mest. Det bruges til autorig-værktøjer, oprydning og batch-jobs. Ældre Maya-pipelines indeholder stadig MEL. Værktøjernes brugerflader bygges typisk i Qt via PySide. C++ dukker op, når noget skal køre hurtigt i en spilmotor.

Motorer

I spil ender riggen i Unreal Engine eller Unity. Unreal har Control Rig, IK Rig og Skeletal Mesh, som riggeren skal kende. Unity bruger Humanoid-avataren og Animation Rigging-pakken. Riggeren skal kende motorens grænser, før riggen bygges, ikke efter.

Motion capture og ansigt

MotionBuilder bruges til at rense og retargete mocap-data. Rokoko og Vicon er kendte optagesystemer. På ansigtssiden er Apple ARKits sæt af 52 blendshapes blevet en de facto-standard, fordi telefoner kan optage direkte til det.

Pipeline

Filer holdes styr på i Perforce eller Git, opgaver i Jira eller Flow Production Tracking, tidligere kaldt ShotGrid. Renderjobs sendes ofte gennem Deadline. En rigger arbejder på en kraftig arbejdsstation, men GPU'en betyder mindre end i rendering — det er CPU'en og hukommelsen, der mærkes, når en tung rig skal evalueres.