Permitting Specialist

En permitting specialist skaffer de tilladelser, et energiprojekt skal have, før der kan graves. Rollen sidder mellem projektudvikleren, kommunen og staten. Arbejdet starter flere år før første spadestik.

Typiske opgaver

• Screene arealer for bindinger: §3-natur, fredninger, fortidsmindelinjer, skovbyggelinjer og kirkebyggelinjer.
• Forberede ansøgning om kommuneplantillæg og lokalplan til kommunen.
• Styre miljøvurderingen (VVM) sammen med biologer, arkæologer og støjrådgivere.
• Bestille beregninger af støj og skyggekast og kontrollere, at grænseværdierne holder.
• Søge dispensationer efter naturbeskyttelsesloven og museumsloven.
• Lave væsentlighedsvurdering for Natura 2000 og tjekke bilag IV-arter som flagermus og markfirben.
• Køre offentlige høringer, nabomøder og svar på indsigelser.
• Holde styr på værditabsordning, salgsoption, VE-bonus og grøn pulje.
• Søge byggetilladelse hos kommunen og aftale nettilslutning med netselskab og Energinet.
• Vedligeholde en tilladelsesplan, som ledelse og investorer følger tæt.

En almindelig dag
Dagen starter tit med at rykke for svar. Du ringer til en planlægger i teknik- og miljøforvaltningen for status på lokalplanen. Derefter læser du et udkast til miljøkonsekvensrapport fra rådgiveren. Du finder en fejl i støjberegningen og sender afsnittet retur. Efter frokost skriver du svar på 40 indsigelser fra naboer. Om aftenen står du på et borgermøde i forsamlingshuset. Meget tid går med at vente på andre. Resten går med at holde tempoet oppe imens.

Hvor arbejder man
De fleste stillinger findes hos projektudviklere inden for landvind, solceller, batterianlæg (BESS), Power-to-X, brint og biogas. Havvind kører et andet spor, hvor Energistyrelsen udsteder forundersøgelses- og etableringstilladelser. Rådgiverhuse som COWI, Rambøll, NIRAS og Sweco har også permitting-folk. Det samme har energiselskaber, fjernvarmeværker og projekter med kabler og transformerstationer.

Til dig der skal hyre en
Spørg til konkrete sager, ikke til generel miljøviden. Bed kandidaten fortælle om en lokalplan, hun har fået igennem et byråd. Spørg, hvordan hun håndterede en klagesag. Erfaring fra en dansk kommune vejer tungt, fordi processen læres indefra. En stærk kandidat kender også de lokale forskelle mellem kommunerne.

Det svære ved jobbet
En klage til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet kan udsætte et projekt i et år eller mere. Modstand fra naboer er normalen, ikke undtagelsen. Du skal kunne holde til at være ansigtet udadtil, når stemningen er dårlig.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen findes kun, fordi energianlæg kræver tilladelser efter dansk lov og EU-regler. Planloven styrer lokalplan og kommuneplantillæg, og miljøvurderingsloven afgør, om projektet skal have en miljøkonsekvensrapport. Miljøbeskyttelsesloven ligger bag miljøgodkendelser af blandt andet biogas- og brintanlæg, mens naturbeskyttelsesloven og EU's habitatdirektiv sætter grænser for indgreb i natur og arter. Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) pålægger opstilleren værditabsordning, salgsoption, VE-bonus og grøn pulje, og Energistyrelsen udsteder tilladelserne til havvind efter samme lov. EU's VE-direktiv (RED III) har indført frister for myndighedernes sagsbehandling, men selve jobbet kræver ingen autorisation.

Der findes ingen uddannelse, der hedder permitting. Man kommer ind ad flere veje.

Den typiske vej
De fleste har en universitetsuddannelse på fem år. Bacheloren tager tre år, kandidaten to. Almindelige fag er biologi, geografi, geologi, miljøvidenskab og planlægning. Civilingeniør i miljøteknologi eller bæredygtig energi går også igen. Landinspektør fra Aalborg Universitet er stærk til plan- og arealsager. TekSam fra Roskilde Universitet kombinerer miljø og forvaltning. Adgangskravet er typisk en gymnasial eksamen med matematik B og engelsk B. Tjek det konkrete krav hos uddannelsesstedet, for det svinger.

Genvejen via kommunen
Mange permitting specialists har først siddet som sagsbehandler i en teknik- og miljøforvaltning. De kender lokalplanprocessen og høringsreglerne indefra. Det er den mest værdsatte baggrund i branchen. Skiftet fra kommune til projektudvikler sker ofte efter to til fire år.

Andre veje ind

• Jurist eller forvaltningsuddannet, især til havvind, udbud og lodsejeraftaler.
• Start i et rådgiverhus som miljøkonsulent på VVM-rapporter, og skift så til udviklerside.
• Erhvervsakademi som miljøteknolog eller jordbrugsteknolog plus flere års erfaring.
• Landbrugs- eller ejendomsbaggrund, hvis du er god til aftaler og naboer.

Det du skal lære uanset vej
Du skal kunne læse en lokalplan og en bekendtgørelse uden hjælp. Du skal kunne skrive, så et byrådsmedlem forstår det. Vejledningerne fra Miljøstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen er reelt pensum. Dansk er et krav, fordi ansøgninger og høringssvar skrives på dansk. Engelsk er også et krav, fordi ejerne ofte er udenlandske fonde eller koncerner.

Karriereveje
Fra specialist går vejen typisk videre til senior permitting manager eller head of permitting. Nogle skifter til projektudvikler og får ansvar for hele forretningen i et projekt. Andre bliver country manager for en udenlandsk udvikler med kontor i Danmark. Vejen tilbage til rådgiverhus eller kommune står altid åben.

Kort og data

• GIS er kernen. QGIS og ArcGIS bruges til at lægge bindinger oven på hinanden.
• Danmarks Miljøportal og Arealinformation viser §3-natur, beskyttede diger og Natura 2000-områder.
• Plandata.dk viser gældende lokalplaner og kommuneplanrammer.
• Fund og Fortidsminder fra Slots- og Kulturstyrelsen bruges til arkæologiske forhold.
• Højdemodeller og Klimaatlas fra DMI bruges til oversvømmelse og afvanding.

Beregning og visualisering

• WindPRO fra danske EMD International er standard til støj, skyggekast og visualiseringer ved vindprojekter.
• PVsyst og PVcase bruges til solcelleparkens layout og produktion.
• Fotovisualiseringer og droneoptagelser bruges på borgermøder og i lokalplanbilag.

Ansøgning og sagsstyring

• Byg og Miljø er den fælles portal til byggetilladelser og en række miljøsager.
• Kommunernes journalsystemer og Digital Post styrer den formelle korrespondance.
• Energistyrelsens ansøgningsskemaer bruges til havvind og elproduktionstilladelser.
• Tilladelsesplanen ligger typisk i Excel, Smartsheet eller MS Project.
• Teams og SharePoint holder styr på rapportudkast fra mange rådgivere på én gang.

Den vigtigste del af værktøjskassen er dog sproget. Du skriver ansøgninger, notater og høringssvar hver eneste uge.