Ornitologisk Miljøkonsulent — løn 2026: 51.294 kr. om måneden

En ornitologisk miljøkonsulent er den fugleekspert, der undersøger et område, før der bygges, og vurderer, hvad et anlæg betyder for fuglene.

Området er blevet efterspurgt med udbygningen af vind og sol, fordi netop fugle og flagermus er de arter, der oftest afgør, om et projekt kan gennemføres — og hvor.

• Optællinger: ynglefugle om foråret, rastende fugle og træk om efteråret, ofte efter faste metoder over flere sæsoner
• Trækruter: hvor bevæger fuglene sig, i hvilke højder og på hvilke tidspunkter
• Beskyttede arter: særligt de arter, EU-reglerne beskytter, og hvor der gælder skærpede krav
• Vurdering af påvirkning: kollisionsrisiko ved møller, tab af levesteder ved anlæg, forstyrrelse i yngletiden
• Afværge: andre placeringer, anlægsarbejde uden for yngletiden, driftsstop i perioder med intenst træk
• Miljøvurdering: afsnittet om fugle i det samlede dokument, myndigheden træffer afgørelse på
• Overvågning efter opførelse: virker afværgeforanstaltningerne, og passer forudsigelserne
• Myndighedsdialog: at kunne forsvare metode og konklusion fagligt

Den faglige kerne er artskendskab i felten. Man skal kunne bestemme en fugl på afstand, på lyd og i flugt — det tager år at lære og kan ikke erstattes af udstyr.

Arbejdet findes hos rådgivende miljøfirmaer, i staten, hos energiselskaber og hos de organisationer, der arbejder med naturovervågning. Mange er selvstændige og arbejder på sæsonkontrakter.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, der er gennemført i dansk ret, beskytter vilde fugle og deres levesteder og kræver særlig vurdering, når et projekt kan påvirke et beskyttet område eller en beskyttet art. Miljøvurderingsloven kræver vurdering af større projekters miljøpåvirkning. Naturbeskyttelsesloven beskytter en række naturtyper, og indsamling og ringmærkning af fugle kræver særlig tilladelse.

Feltarbejdet bygger på kikkert og teleskop, og i stigende grad på lydoptagelse, hvor automatiske optagere kan registrere natteraktivitet og trækkald.

Til højdemåling og antal ved møller bruges radar og varmekameraer, som kan følge fugle i mørke og over afstand.

Observationer registreres i de nationale databaser for fugleobservationer, som også er en central kilde til historiske data om et område.

Data behandles i R til statistik og i GIS-programmer som QGIS, hvor observationer, trækruter og planlagte anlæg lægges på kort.

Til kollisionsvurdering bruges modeller, der regner på antal fugle, flyvehøjder og møllernes rotorareal — men modellerne er usikre, og en redelig rapport siger tydeligt, hvad usikkerheden består i.