Optiker

En optiker undersøger folks syn og retter synsfejl med briller og kontaktlinser. Faget hedder officielt optometri, og mange kalder sig derfor optometrist. Kernen i arbejdet er synsprøven. Optikeren måler, hvor godt du ser, og finder den styrke, der giver skarpest og mest behageligt syn.

En synsprøve er mere end tal. Optikeren kigger også på øjets sundhed. Ser noget forkert ud, henviser optikeren til øjenlæge. Optikeren behandler ikke selv øjensygdomme.

Den anden halvdel af jobbet foregår ude i butikken og på værkstedet. Her hjælper optikeren med stelvalg, måler op og samler brillen.

Typiske opgaver

• Synsprøve: måling af styrke, bygningsfejl, samsyn og læseafstand
• Undersøgelse af øjets forreste del i spaltelampe
• Måling af tryk i øjet og foto eller scanning af nethinden
• Henvisning til øjenlæge ved mistanke om grå stær, grøn stær eller nethindeforandringer
• Tilpasning af kontaktlinser og kontrol af, hvordan linsen sidder
• Rådgivning om stel, glastype, flerstyrkeglas og skærmbriller
• Opmåling af pupilafstand og centrering af glas i stellet
• Slibning af glas og montering i stel på værkstedet
• Justering og reparation af briller, der er blevet skæve
• Journalføring af hver undersøgelse

En almindelig arbejdsdag

Dagen er delt mellem lukket rum og åbent butiksgulv. Synsprøver er bookede og tager typisk en halv til en hel time. Imellem dem står optikeren i butikken. Der kommer kunder ind uden aftale, briller skal udleveres, og noget skal repareres. Mange butikker har lørdagsvagter og lukker sent på hverdage.

Kundegruppen er bred. Om formiddagen kommer ofte ældre med læsebriller og kontroller. Om eftermiddagen kommer børn og familier. Børneundersøgelser tager længere tid og kræver tålmodighed.

Hvor arbejder de

• Optikerkæder og selvstændige optikforretninger, hvor langt de fleste job er
• Øjenlægeklinikker og private øjenkirurgiske klinikker, ofte med for- og efterundersøgelser til grå stær og laserbehandling
• Øjenafdelinger på sygehuse
• Kommunale hjælpemiddelcentraler og synsrådgivning, hvor svagsynsoptik fylder
• Producenter og grossister af brilleglas og kontaktlinser, som konsulent eller træner
• Undervisning og forskning på optikeruddannelserne

Karriereveje

Mange bliver i butikken og bliver butikschef eller køber sig ind i en forretning. Andre specialiserer sig. Kontaktlinser er et klassisk speciale, blandt andet stive linser, sklerale linser og natlinser. Børnesyn, synstræning og svagsynsoptik er andre retninger. Nogle skifter helt væk fra detail og arbejder klinisk hos øjenlæger. Danske optikere er også efterspurgte i Norge og Sverige.

Det man sjældent hører på forhånd

Jobbet i butik er både sundhedsfagligt og kommercielt. Der er budget og salgsmål på stel og glas. Nogle trives med den blanding. Andre søger mod klinik eller hospital netop for at slippe for den.

Den lige vej er professionsbachelor i optometri. Uddannelsen tager 3,5 år og er på syv semestre. Den udbydes to steder i Danmark: KEA i København og Erhvervsakademi Dania i Randers. Uddannelsen hedder optometrist, men man arbejder som optiker.

De første cirka to år er teori og klinisk træning på skolen. Du læser optik, øjets anatomi, synsvidenskab, kontaktlinser, brilleglas og svagsynsoptik. Der er en del fysik og matematik i optikfagene.

Derefter kommer to praktikophold på henholdsvis 6 og 12 måneder. Praktikken er lønnet, og du er ansat i en godkendt optikvirksomhed. Praktik i Norge eller Sverige er også muligt. Du kan søge SU i de dele af uddannelsen, hvor du ikke er i lønnet praktik.

Adgangskrav

• En gymnasial eksamen: stx, hf, hhx, htx eller eux
• Specifikke fag: engelsk B, matematik C, biologi C og enten kemi C eller bioteknologi A
• Mangler du fag, kan du tage dem som gymnasial supplering (GSK) inden studiestart

Tjek altid de aktuelle krav hos KEA og Dania, før du søger. Kravene bliver justeret fra tid til anden.

Autorisation

Med uddannelsen følger autorisation som optiker. Titlen er beskyttet, og autorisationen står i Styrelsen for Patientsikkerheds register. Det betyder, at du selvstændigt må udføre synsprøver og tilpasse kontaktlinser. Har du en optikeruddannelse fra udlandet, skal du søge dansk autorisation, før du må kalde dig optiker her.

Alternative veje ind i faget

• Start som optikerassistent eller butiksmedarbejder i en optikforretning. Du lærer stel, kunder og værksted at kende, men du må ikke lave synsprøver. Mange bruger det som springbræt og søger ind bagefter.
• Søg i kvote 2, hvis dit karaktergennemsnit ikke rækker. Erhvervserfaring fra branchen tæller positivt.
• Kommer du fra et andet sundhedsfag eller fra en teknisk uddannelse, kan dele af pensum måske meritoverføres. Spørg studievejledningen konkret.

Videreuddannelse

Aarhus Universitet udbyder en kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab. Den tager to år og bygger direkte oven på professionsbacheloren. Den åbner døre til klinisk arbejde, undervisning, forskning og industrien. Derudover er der kortere kurser i for eksempel kontaktlinser og svagsynsoptik gennem branchen og kæderne.

En optiker arbejder med tre slags udstyr: undersøgelsesinstrumenter, værkstedsmaskiner og butikkens systemer.

I undersøgelsesrummet

• Autorefraktor, der giver et hurtigt førstebud på styrken
• Foropter eller prøvebrillestel med løse prøveglas til den præcise måling
• Synstavle eller skærmbaseret synsprøvetavle
• Spaltelampe, et mikroskop til øjets forreste del og til kontrol af kontaktlinser
• Tonometer til måling af trykket i øjet, blandt andet ved mistanke om grøn stær
• Nethindekamera og i mange klinikker en OCT-scanner, der laver et tværsnitsbillede af nethinden
• Perimeter til måling af synsfeltet
• Keratometer eller hornhindetopograf, der måler hornhindens krumning før kontaktlinsetilpasning

På værkstedet

• Fokometer, der måler styrken i et par eksisterende briller
• Centreringsudstyr, ofte med videomåling af pupilafstand og øjenhøjde
• Kantslibemaskine, der sliber glasset til stellets facon
• Tænger, skruetrækkere og varmeblæser til justering af stel
• Ultralydsbad til rengøring

IT og systemer

Journal- og butikssystemet binder det hele sammen. Her ligger kundens tidligere målinger, kontaktlinseordrer og bestillinger hos glasleverandøren. Kæderne har typisk deres eget system, som du lærer efter ansættelsen. Måleudstyret sender ofte data direkte ind i journalen.

Udstyr er en stor post i en optikforretning. Derfor er der forskel på, hvor moderne apparaterne er fra butik til butik. Det er værd at spørge til ved en jobsamtale.