Klinisk computer-tomografi (CT/MR) Specialist — løn 2026: 44.257 kr. om måneden

En klinisk CT/MR-specialist arbejder på et hospitals billeddiagnostiske afdeling med de to tunge skannertyper: computer-tomografi, der bruger røntgenstråling, og magnetisk resonans, der bruger et kraftigt magnetfelt.

De fleste i rollen er radiografer, der har bygget videre med erfaring og efteruddannelse.

• Tilrettelægge undersøgelsen: valg af protokol, snittykkelse og om der skal bruges kontrastmiddel — det afhænger af, hvad lægen leder efter
• Patienten: forberedelse, information, lejring og at få et barn eller en utryg patient til at ligge stille længe nok
• Sikkerhed ved magnetfelt: metal i kroppen, pacemakere og implantater kan gøre en MR-skanning farlig, og kontrollen før hver undersøgelse er ufravigelig
• Stråledosis ved CT: dosen skal være så lav som muligt og stadig give brugbare billeder — den afvejning er fagets kerne
• Kontrastmiddel: indgift, overvågning af patienten og reaktion, hvis der kommer en allergisk reaktion
• Billedkvalitet: vurdere om billederne er gode nok, før patienten sendes hjem — en ubrugelig serie betyder en ny undersøgelse
• Efterbehandling: rekonstruktioner og måleserier, som radiologen skal bruge
• Udvikling: nye protokoller skal afprøves, og kolleger skal oplæres

Arbejdet er både teknisk og patientnært, og tempoet er højt: en skanner koster mange penge i timen, og ventelisterne er lange.

Rollen findes på offentlige hospitaler og i privathospitaler og private skanningsklinikker.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Radiograf er en beskyttet titel, og autorisation gives af Styrelsen for Patientsikkerhed efter autorisationsloven. Brug af røntgenstråling er reguleret af strålebeskyttelsesloven med Sundhedsstyrelsens strålebeskyttelse som myndighed, og enhver undersøgelse skal være berettiget og dosen holdes så lav som rimeligt muligt. Journalføringspligten følger autorisationsloven, og indgift af kontrastmiddel sker efter lægens ordination og afdelingens instrukser.

Kernen er skannerne selv — CT- og MR-anlæg fra producenter som Siemens Healthineers, GE HealthCare, Philips og Canon — som hver har deres egne protokoller og betjening.

Billederne sendes til et billedarkiv, hvorfra radiologen læser dem, og undersøgelserne styres fra afdelingens radiologiske informationssystem, der er koblet til hospitalets journalsystem, i Danmark typisk Sundhedsplatformen eller det regionale system.

Til efterbehandling bruges arbejdsstationer, hvor man kan lave tredimensionale rekonstruktioner, måle kar og tegne strukturer op.

Dertil kommer dosisovervågning, hvor stråledosen for hver undersøgelse registreres og følges over tid, så afdelingen kan se, om den ligger på niveau med andre — og injektorer til kontrastmiddel med indstilling af mængde og hastighed.