Audologassistent

En audologassistent arbejder med mennesker, der hører dårligt. Kerneopgaven er at måle hørelsen og få et høreapparat til at sidde og lyde rigtigt.

Dagen er bygget op om aftaler. En nytilpasning tager typisk 45-60 minutter. En efterkontrol tager 20-30 minutter. Mellem aftalerne er der rens, reparationer og telefonopkald fra utilfredse brugere.

Typiske opgaver:

• Otoskopi — kigger i øregangen for ørevoks, betændelse eller hul på trommehinden
• Tonaudiometri — måler hørelsen ved forskellige frekvenser i et lydisoleret kabine
• Taleaudiometri — tester hvor godt brugeren forstår ord, ofte med de danske Dantale-lister
• Tympanometri — måler trykket i mellemøret og trommehindens bevægelighed
• Aftryk til otoplastik — sprøjter aftryksmasse i øret til en individuel øreprop
• Programmering af høreapparat — indstiller forstærkning og støjreduktion i producentens software
• In-situ-måling (REM) — måler med sonde, om lyden rent faktisk når trommehinden korrekt
• Instruktion — batteriskift, rengøring, Bluetooth, teleslynge og app på telefonen
• Journalføring — dokumenterer audiogram, valg af apparat og opfølgning

Størstedelen af brugerne er ældre. Mange har ventet i årevis, før de søgte hjælp. En stor del af jobbet er derfor tålmodighed og forventningsafstemning. Et høreapparat gendanner ikke normal hørelse, og det skal siges tydeligt.

På hospitalernes audiologiske afdelinger er opgaverne bredere. Her kommer også børn, hvor man bruger legeaudiometri og objektive målinger som OAE og hjernestammeaudiometri (ABR). Nogle afdelinger arbejder desuden med tinnitus, cochlear implantater (CI) og høreteknik i hjemmet.

I private høreklinikker fylder salg og produktvalg mere. Man rådgiver om prisklasser, tilbehør og tilskud. Nogle stillinger er udekørende til plejehjem, hvor kørekort er et krav.

Samarbejdet går tæt med øre-næse-halslæger, audiologer, audiologopæder og teknikere på otoplastiklaboratoriet.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Audologassistent er ikke en autoriseret titel efter autorisationsloven, og titlen er derfor ikke beskyttet. Man udfører i praksis ofte opgaver som medhjælp for en læge, og rammen for det står i Sundhedsstyrelsens regler om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Høreapparater er medicinsk udstyr og er omfattet af EU's forordning om medicinsk udstyr (MDR), som Lægemiddelstyrelsen fører tilsyn med i Danmark. Offentligt tilskud til høreapparater er reguleret i sundhedsloven, og private leverandører skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen for at kunne udlevere med tilskud. Journaloplysninger og audiogrammer er helbredsoplysninger og skal behandles efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) og de danske journalføringsregler.

Der findes ingen enkelt lovbestemt uddannelse til audologassistent i Danmark. Vejen ind går ad tre spor, og arbejdsgiverne vægter dem forskelligt.

1. Universitetsvejen

Syddansk Universitet i Odense udbyder audiologi som bacheloruddannelse på tre år. Den kan bygges videre til en kandidatgrad på to år. Adgangskravet er en gymnasial eksamen med bestemte niveauer i dansk, engelsk og matematik. Niveaukravene ændrer sig, så tjek de aktuelle krav hos SDU før ansøgning. Kandidater herfra arbejder både i private klinikker og på hospitalernes audiologiske afdelinger.

2. Oplæring på jobbet

Mange audologassistenter i private klinikker er oplært internt. Kæder og producenter som Demant, Widex og GN Hearing kører deres egne oplæringsforløb. Forløbet kombinerer interne kurser i tilpasningssoftware med sidemandsoplæring hos en erfaren kollega. Regn med seks til tolv måneder, før man selvstændigt håndterer nytilpasninger.

3. Sidevej fra et andet sundhedsfag

Hospitalernes audiologiske afdelinger ansætter ofte folk med en sundhedsfaglig baggrund og lærer dem faget op. Social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, laboranter og optikere skifter jævnligt til området. En audiologopæd-uddannelse fra universitetet giver også adgang til dele af feltet.

Det hjælper at have arbejdet med kunder eller patienter før. En stor del af opgaven er at forklare det samme flere gange uden at blive utålmodig.

Gode forudsætninger:

• Fingersnilde — otoplastik, receivere og domes er småt arbejde
• Tålmodighed med ældre og hørehæmmede, der ikke opfanger alt du siger
• Teknisk nysgerrighed, da tilpasningssoftwaren opdateres ofte
• Engelsk på et niveau hvor du kan læse manualer og kursusmateriale
• Klar dansk udtale, som er en fordel ved taleaudiometri og vejledning
• Kørekort, hvis stillingen er udekørende til plejehjem eller filialer

Efteruddannelse foregår mest gennem producenternes kurser og Danske Høreklinikkers og branchens faglige arrangementer. Der findes ikke et centralt certificeringskrav, man skal forny.

Karrierevejen går typisk mod klinikleder, faglig ansvarlig eller produkttræner. Nogle skifter til høreapparatproducenterne som audiologisk konsulent, teknisk træner eller produktspecialist. Andre går mod høreteknik, tinnitusrådgivning eller CI-området på hospital. Enkelte specialiserer sig i børneaudiologi, som kræver længere oplæring.

Udstyret er en blanding af måleteknik, håndværk og software.

Måleudstyr

• Audiometer og lydisoleret høretestkabine til tone- og taleaudiometri
• Danske taleprøver, typisk Dantale-materialet, til at måle taleforståelse
• Tympanometer til måling af mellemørets funktion
• Otoskop eller videootoskop til inspektion af øregangen
• Udstyr til in-situ-måling (REM) med tynd sonde i øregangen
• På hospital også OAE-udstyr og hjernestammeaudiometri (ABR/BERA)

Software

• NOAH fra HIMSA er standardplatformen, der samler audiogrammer og tilpasninger
• Producenternes tilpasningsmoduler kører oven på NOAH, fx Genie fra Oticon, Compass GPS fra Widex og Smart Fit fra ReSound
• Journal- og bookingsystem, typisk klinikkens eget eller regionens
• Apps til fjerntilpasning, hvor brugeren får justeret apparatet hjemmefra

Håndværk og småting

• Aftryksmasse, sprøjte og oto-stop til at tage aftryk af øregangen
• Otoplastik i hård eller blød akryl, ofte fremstillet på et eksternt laboratorium
• Domes, receivere, filtre, slanger og rensesæt
• Tørreæske og ultralydsrens til service på indleverede apparater
• Loddekolbe eller slibeudstyr, hvis klinikken selv efterjusterer propper

Tilbehør brugeren skal instrueres i

• Bluetooth-streaming til telefon og tv
• Teleslynge og telespole i kirker, teatre og offentlige rum
• Genopladelige apparater og ladestationer, som gradvist erstatter zink-luft-batterier

Softwaren opdateres flere gange om året, når producenterne lancerer nye platforme. Man skal regne med løbende kurser hele karrieren.