Operational Resilience Manager — løn 2026: 66.664 kr. om måneden

En operational resilience manager arbejder med virksomhedens evne til at holde driften i gang, når noget går galt. Området er vokset ud af den klassiske beredskabsplanlægning, men med en vigtig forskel: udgangspunktet er de ydelser, kunderne mærker, ikke de systemer, der understøtter dem.

• Kortlægge de kritiske ydelser: hvad skal absolut fungere — en bank kan overleve uden intranet, men ikke uden betalinger
• Følge kæden: hvilke systemer, medarbejdere, leverandører og lokaler skal der til, for at ydelsen virker
• Sætte grænser: hvor længe må en ydelse være nede, før skaden er alvorlig — og kan vi klare det i dag
• Finde de svage led: enkeltpunkter, hvor hele kæden hænger på én leverandør, ét system eller én person
• Planer: hvad gør vi, mens noget er nede — ofte manuelle nødløsninger, der skal være afprøvet
• Øvelser: scenarier spilles igennem med ledelsen, og resultatet dokumenteres
• Leverandører: en stor del af risikoen ligger uden for huset og skal styres gennem aftaler og opfølgning
• Rapportering: til ledelse, bestyrelse og i regulerede sektorer til myndighederne

Den faglige kerne er, at planer, der ikke er afprøvet, ikke virker. En øvelse afslører altid noget — en kontaktliste, der er forældet, en nødprocedure, ingen kan udføre, eller en leverandør, der ikke svarer uden for kontortid.

Arbejdet findes i finanssektoren, i energiforsyning, i sundhedsvæsenet, i teleselskaber og i større virksomheder.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? I finanssektoren stiller EU-forordningen DORA krav til digital operationel modstandsdygtighed, herunder kortlægning af kritiske funktioner, test og styring af it-leverandører. EU's NIS2-direktiv stiller tilsvarende krav i en række samfundsvigtige sektorer, med ledelsesansvar og indberetning af væsentlige hændelser. Databeskyttelsesforordningen kræver, at tilgængelighed af personoplysninger kan genoprettes rettidigt efter en hændelse.

Kortlægningen holdes i et styringsværktøj — ServiceNow, RiskCloud eller tilsvarende — hvor ydelser, systemer, leverandører og afhængigheder kobles sammen, så man kan se hele kæden bag en ydelse.

Data hentes fra konfigurationsdatabasen i it-afdelingen og fra kontraktoverblikket over leverandører — og netop kvaliteten af de data afgør, om kortlægningen er brugbar eller blot ser pæn ud.

Øvelser afvikles som skrivebordsscenarier, hvor deltagerne får nyheder udleveret i takt og skal træffe beslutninger på tid, og i regulerede sektorer som egentlige afbrydelsestest, hvor systemer faktisk lukkes ned i kontrollerede rammer.

Resultater og forbedringspunkter registreres med ansvarlig og frist, og status vises i Power BI for ledelsen.

Planerne holdes korte og tilgængelige — også uden for netværket, fordi en plan, der kun ligger på det system, der er nede, er ubrugelig.