Application Manager

En application manager ejer ét system eller en lille portefølje af systemer. Ansvaret følger applikationen fra den er indkøbt, til den en dag udfases.

Det, der adskiller rollen fra en almindelig it-stilling, er blikket begge veje. Du skal forstå, hvad økonomiafdelingen bruger systemet til, og du skal kunne tale med leverandøren om en fejl i integrationen. Ingen af delene alene er nok.

Typiske opgaver:

• Sagsbehandle brugernes ønsker og fejlmeldinger, der er kommet forbi 1. level support.
• Konfigurere systemet: nye felter, arbejdsgange, godkendelsesflows, rapporter og roller.
• Styre adgange og rettigheder, herunder oprydning når folk skifter afdeling eller stopper.
• Teste og udrulle leverandørens opdateringer. Cloudsystemer kommer med faste releasecyklusser, du ikke kan sige nej til.
• Holde styr på integrationer til de omkringliggende systemer og fejlsøge, når data ikke kommer igennem.
• Holde leverandørmøder om fejl, ønsker og servicemål i kontrakten.
• Skrive vejledninger og holde oplæring, når noget ændrer sig.
• Deltage i change- og releaseplanlægning sammen med it-driften.

En almindelig arbejdsdag starter med at kigge på gårsdagens fejl og jobkørsler. Var der en integration, der fejlede i nat? Så følger møder: en superbruger fra HR med et ønske, et statusmøde med leverandøren, og en time med at teste den kommende release i testmiljøet. Sidst på dagen dokumentation.

De faste samarbejdspartnere er superbrugerne ude i afdelingerne. De kender arbejdsgangen, du kender systemet. Det er ofte dem, der finder fejlene først, og dem, der skal hjælpe kollegerne, når noget ændres.

En stor del af arbejdet er at sige nej på en ordentlig måde. Alle ønsker er vigtige for den, der spørger. Din opgave er at vurdere, hvad der kan løses med konfiguration, hvad der kræver en tilretning fra leverandøren, og hvad der bare er en arbejdsgang, der skal ændres.

Systemerne varierer meget efter branche:

• ERP som SAP, Dynamics 365 Business Central eller Infor i produktion og handel.
• Løn og HR som SD Løn, Silkeborg Data, Workday eller SuccessFactors.
• Kommunale fagsystemer som KMD Nexus, Cura, SBSYS og WorkZone.
• Sundhedssystemer som Sundhedsplatformen eller laboratoriesystemer på hospitalerne.
• CRM som Salesforce eller Dynamics 365 Sales i salgsorganisationer.
• Bank- og forsikringssystemer med tunge integrationer og hårde revisionskrav.

Rytmen svinger. Almindelige uger er rolige og planlagte. Ved en større opgradering, en årsafslutning eller en lønkørsel, der driller, er der aften- og weekendarbejde. Nogle steder er der vagtordning.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Behandler systemet personoplysninger, er ansvaret for adgangsstyring, logning og sletning omfattet af databeskyttelsesforordningen (GDPR), og aftalen med leverandøren skal være en databehandleraftale. Datatilsynet har udsendt vejledning om blandt andet logning og autorisation, som mange virksomheder styrer efter. Arbejder du i en sektor som energi, transport, sundhed, finans eller offentlig forvaltning, kan systemet være omfattet af EU's NIS2-direktiv, der stiller krav om risikostyring, leverandørkontrol og hændelsesrapportering. I finansielle virksomheder gælder desuden EU's DORA-forordning, som stiller specifikke krav til styring af it-leverandører og til test af modstandsdygtighed. Selve rollen kræver ingen autorisation eller certificering.

Der er ingen autorisation, og ingen bliver ansat direkte fra studiet. Rollen kræver, at du kender enten systemet eller forretningen på forhånd.

Typiske uddannelsesbaggrunde:

• Datamatiker, erhvervsakademiuddannelse på 2½ år inklusive praktik. Meget almindelig baggrund.
• Professionsbachelor i webudvikling eller softwareudvikling, 1½ år oven på datamatiker.
• IT-teknolog eller professionsbachelor i it-sikkerhed.
• Cand.merc.(dat.) eller cand.it. i digitalisering og forretningsudvikling.
• HA eller cand.merc. i økonomi, hvis du kommer fra forretningssiden til et ERP- eller lønsystem.

Adgangskravene følger uddannelsen. Ifølge UddannelsesGuiden kræver datamatiker en gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse med matematik på mindst B-niveau.

Den mest almindelige vej er dog ikke uddannelsen. Det er superbrugervejen.

Superbrugervejen:

• Du arbejder i økonomi, HR, produktion eller på et sygehus.
• Du bliver superbruger på afdelingens system, fordi du er den, der finder ud af tingene.
• Superbrugeropgaven vokser, og du får ansvar for test og oplæring.
• Til sidst bliver det hele stillingen, og du flytter til it-afdelingen.

Den vej er stærk, fordi forretningsforståelsen er svær at lære udefra. Det tekniske kan hentes bagefter.

Andre veje ind:

• Fra it-support eller servicedesk, hvor du har haft systemet i hænderne dagligt.
• Fra en konsulentstilling hos leverandøren. Du kender produktet dybt og skifter til kundesiden.
• Fra en udviklerstilling, hvis du hellere vil arbejde med mennesker end med kode.
• Fra projektarbejde, hvor du var med til at implementere systemet og bliver siddende efter go-live.

Certificeringer der reelt tæller:

• ITIL Foundation. Den mest udbredte i Danmark, fordi incident, change og problem er dagligdagens sprog.
• Produktcertificeringer i det system, du arbejder med, fx Microsoft Certified i Dynamics 365 eller SAP-certificeringer.
• PRINCE2 eller anden projektledelse, hvis du kører opgraderinger som projekter.
• Grundkurser i GDPR og informationssikkerhed, ofte internt i virksomheden.

Titlen bruges løst i Danmark. Nogle steder er application manager en teknisk rolle tæt på drift. Andre steder er den en forretningsrolle med kontrakt- og leverandøransvar. Enkelte steder er den reelt en projektlederstilling. Spørg til opgavernes indhold, ikke til titlen.

Karriereveje videre:

• Til application owner eller systemejer med budget- og kontraktansvar.
• Til it-projektleder eller programleder på implementeringer.
• Til it-arkitekt, hvis du går mod integrationer og systemlandskab.
• Til leder for et applikationsteam eller it-chef i en mindre organisation.
• Til leverandørsiden som konsulent, hvor kendskabet til kundens hverdag er værdifuldt.
• Til forretningsudvikling eller digitaliseringskonsulent, hvis arbejdsgangene interesserer dig mere end teknikken.

Sagsstyring og drift:

• Et ITSM-værktøj som ServiceNow, Jira Service Management, TOPdesk eller Zendesk. Det er her sagerne lever.
• Overvågning og logfiler, ofte i Splunk, Elastic, Azure Monitor eller leverandørens eget værktøj.
• Change- og releasekalender, hvor opdateringer koordineres med it-driften.

Selve systemet:

• Administrationsmodulet i applikationen: roller, rettigheder, arbejdsgange, felter og rapporter.
• Test- og udviklingsmiljøer, hvor ændringer prøves af, før de går i produktion.
• Releasenoter fra leverandøren, som skal læses grundigt hver gang.

Integrationer og data:

• SQL til at trække data ud og finde ud af, hvor tingene gik galt. Den vigtigste tekniske færdighed i rollen.
• Integrationsplatforme som Azure Integration Services, BizTalk, Mulesoft eller Boomi.
• API-værktøjer som Postman til at teste kald mod leverandørens grænseflader.
• Power Automate eller lignende til at automatisere små arbejdsgange uden kode.
• Power BI eller Excel til rapporter, som brugerne beder om.

Dokumentation og samarbejde:

• Confluence, SharePoint eller Teams til vejledninger, procedurer og systembeskrivelser.
• Jira eller Azure DevOps til backlog over ønsker og fejl.
• CMDB, altså konfigurationsdatabasen, hvor systemets afhængigheder er registreret.
• Kontrakt og SLA fra leverandøren. Du skal kunne slå op, hvad de faktisk har lovet.

Lidt scripting hjælper meget. PowerShell til brugeroprettelser og udtræk er almindeligt, og enkel Python bruges til datavask. Du behøver ikke kunne udvikle, men du skal kunne læse kode nok til at forstå en fejlbesked.