Agile Coach

En agile coach arbejder med den måde, en organisation planlægger og leverer software på. Fokus er teams, ledere og alt det, der sker imellem dem. Coachen har sjældent personaleansvar og bestemmer ikke over teamet. Redskaberne er spørgsmål, facilitering og synlige tal.

Typiske opgaver

• Facilitere retrospektiver, planlægningsmøder og reviews for flere teams
• Træne nye scrum masters og product owners i rollen
• Kortlægge afhængigheder mellem teams og fjerne flaskehalse
• Måle og synliggøre leveringstid, kvalitet og mængden af igangværende arbejde
• Sparre med afdelingschefer om budgetmodeller og styring, der spænder ben
• Køre workshops om prioritering, teamaftaler og produktmål

En almindelig dag starter tit bagerst i lokalet til to-tre stand-ups. Coachen lytter mest og noterer mønstre. Derefter en times sparring med en product owner om en rodet backlog. Efter frokost en retrospektiv i et team, der er kørt fast i konflikt. Sidst på dagen et møde med ledelsen om, hvorfor en release bliver ved med at skride.

Rammerne kommer fra kendte kilder. Scrum Guide af Ken Schwaber og Jeff Sutherland definerer roller og begivenheder i Scrum. Det Agile Manifest sætter værdierne bag arbejdsformen. SAFe udgives af Scaled Agile, Inc. og bruges i store danske koncerner. Kanban University står bag Kanban-metoden med fokus på flow og WIP-grænser.

Forskellen på en scrum master og en agile coach er rækkevidde. En scrum master arbejder typisk med ét team. En agile coach arbejder på tværs af mange teams og ind i ledelseslaget. Derfor handler jobbet lige så meget om organisation som om metode.

Branchen er næsten altid it. Danske arbejdsgivere er banker, pensions- og forsikringsselskaber, medicinal- og medicovirksomheder, teleselskaber, spiludvikling og store styrelser med egen udviklingsafdeling. Konsulenthuse sælger også agile coaches ud på længere opgaver.

Bagsiden er værd at kende. Meget af jobbet er tålmodighed, modstand og politik. Resultaterne er svære at måle på kort sigt. Nogle steder bliver rollen brugt som pynt, mens ledelsen fortsætter uændret. En dygtig coach siger det højt i stedet for at facilitere endnu en workshop.

Der findes ingen fast uddannelse til agile coach. Titlen er ikke beskyttet, og der er intet krav om autorisation. De fleste kommer indefra faget efter mange år med softwareudvikling.

Den almindelige vej

• Start som udvikler, tester, systemkonsulent, projektleder eller product owner
• Bliv scrum master for ét team i to-tre år
• Tag ansvar for flere teams, træning og facilitering
• Kald dig agile coach, når du reelt arbejder på tværs og ind i ledelsen

Typisk har man 5-10 års erfaring med it-leverancer, før titlen giver mening. Arbejdsgivere spørger til konkrete transformationer, ikke til antal kursusbeviser.

Certificeringer, der nævnes i danske jobopslag

• Professional Scrum Master fra Scrum.org
• Certified ScrumMaster fra Scrum Alliance
• ICP-ACC i agil coaching fra ICAgile
• SAFe Program Consultant (SPC) fra Scaled Agile, Inc.
• Kanban Management Professional fra Kanban University

Kurserne varer typisk to til tre dage og slutter med en prøve. Flere skal fornys løbende, blandt andet Scrum Alliances certificeringer. Ingen af dem er lovpligtige.

Uddannelsen i bunden er ofte datamatiker fra et erhvervsakademi, en it-bachelor eller en cand.it. Mange tager senere en diplomuddannelse i ledelse, der udbydes efter reglerne fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Andre supplerer med en coachuddannelse akkrediteret af International Coaching Federation.

Alternative veje ind findes. Erfarne projektledere med PRINCE2 eller IPMA skifter styringsform og bliver coaches. Undervisere og organisationskonsulenter kommer også ind, men skal lære it-leverancen at kende. Uden teknisk forståelse mister coachen troværdighed hos udviklerne.

Karrieren går typisk videre mod enterprise agile coach, leveringschef, afdelingschef for flere teams eller selvstændig konsulent. Nogle går tilbage til product management, fordi de savner at eje et produkt.

Skal du hyre en, så bed om et eksempel på en forandring, der mislykkedes. Svaret afslører erfaring hurtigere end et cv.

Værktøjerne falder i tre grupper: sporing, samarbejde og målinger.

• Jira og Azure DevOps til backlog, sprints og boards
• Jira Align eller Targetprocess i store setups med mange teams
• Confluence til teamaftaler, definition of done og beslutninger
• Miro eller Mural til workshops, story mapping og value stream mapping
• Microsoft Teams eller Slack til daglig kontakt på tværs
• Retrium, EasyRetro eller Mentimeter til retrospektiver og afstemninger

Målinger fylder mere, end mange tror. Coachen kigger på gennemløbstid, cyklustid, throughput og mængden af igangværende arbejde. Et cumulative flow diagram viser, hvor arbejdet hober sig op. DORA-metrikkerne fra DevOps Research and Assessment bruges til leveringsevne: deployfrekvens, ændringstid, fejlrate og gendannelsestid. OKR bruges mange steder til at koble teamets mål til strategien.

Analoge værktøjer virker stadig. Whiteboard, post-its og planning poker-kort får flere i tale end et delt skærmbillede. Fysiske kanban-tavler bruges fortsat i teams, der sidder samme sted.

Intet værktøj redder en dårlig samtale. Jira viser, at arbejdet står stille, men ikke hvorfor. Det finder man kun ved at spørge.