Market Conduct Specialist

En market conduct specialist arbejder med god skik — altså hvordan finansielle virksomheder behandler deres kunder. Fokus er ikke på selskabets egen risiko, men på kundens beskyttelse.

Typiske opgaver:

• Godkende markedsføring, prislister og kundeaftaler, før de går i luften.
• Køre produktgodkendelse (POG) og fastlægge målgruppen for et nyt produkt.
• Gennemgå optagede rådgivningssamtaler og tjekke behovsafdækning og dokumentation.
• Analysere klagesager og finde mønstre på tværs af afdelinger og produkter.
• Skrive redegørelser til Finanstilsynet efter en undersøgelse eller et påbud.
• Undervise rådgivere, assurandører og mæglere i nye regler.
• Vurdere om provisions- og bonusordninger skubber sælgere mod dårlige råd.

En almindelig arbejdsdag starter ofte i indbakken med konkrete sager. En produktchef vil have grønt lys til en ny ulykkesforsikring. Om formiddagen gennemgår du målgruppebeskrivelsen og prisen mod EIOPA's forventninger til value for money. Efter frokost holder du møde med den klageansvarlige om ti ens klager over en rejseforsikring. Sidst på dagen skriver du et kontrolnotat til den kvartalsvise compliancerapport til bestyrelsen.

Rollen sidder typisk i anden forsvarslinje (second line of defence). Det betyder, at du kontrollerer forretningen, men ikke sælger selv. Du siger nej til kolleger, der har travlt med at komme på markedet. Det kræver, at du kan dokumentere hvorfor.

Du finder jobbet i banker, realkreditinstitutter, pensions- og forsikringsselskaber, forsikringsmæglerhuse, betalingsvirksomheder og investeringsforvaltningsselskaber.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
God skik-reglerne står i lov om finansiel virksomhed og i Finanstilsynets bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. På forsikringsområdet gælder EU's forsikringsdistributionsdirektiv (IDD) og lov om forsikringsformidling med krav om produktgodkendelse og kompetencer. Investering og opsparing er dækket af MiFID II og PRIIPs-forordningen om dokumentet med central information. Markedsføringsloven gælder oveni, og Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med den. Finanstilsynet kan give påbud og påtaler og i grove tilfælde politianmelde selskabet.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder market conduct. Folk kommer ind ad to veje.

Vejen gennem jura og økonomi

• Cand.jur. eller cand.merc.jur. (5 år). Stærkest på regelfortolkning og tilsynspraksis.
• Cand.merc. eller cand.oecon. (5 år). Stærkest på produkt, pris og forretning.
• HA(jur.) eller finansbachelor (3-3,5 år). Kortere indgang, ofte som juniorrolle først.

Adgangskravet til de videregående uddannelser er en gymnasial eksamen. Enkelte kræver matematik B eller A.

Vejen gennem sektoren
Mange kommer fra jobbet som bankrådgiver, assurandør eller forsikringsmægler. Praktisk kendskab til rådgivningssamtalen vægter tungt i denne rolle. Du ved, hvor kunden i praksis misforstår vilkårene.

• Finansøkonom (2 år) plus nogle år i en filial eller et kundecenter.
• HD i Finansiel Rådgivning eller HD i Regnskab (2 år ved siden af job).

Efteruddannelse og certificering

• Finanssektorens Uddannelsescenter udbyder kurser i god skik, compliance og hvidvask.
• Copenhagen Business School og Aarhus BSS har diplom- og masterfag i compliance.
• Nogle tager diplomer fra International Compliance Association (ICA), der bruges bredt i Europa.
• IDD kræver, at forsikringsdistributører tager mindst 15 timers efteruddannelse om året.
• Bekendtgørelsen om kompetencekrav for boligkreditgivere og boligkreditformidlere stiller tilsvarende krav på boliglån.

Hvad jobopslagene reelt beder om
Ofte 3-5 års erfaring fra finanssektoren. Kendskab til Finanstilsynets afgørelser og undersøgelsesrapporter. Engelsk på arbejdsniveau, fordi retningslinjer fra EIOPA, EBA og ESMA kun findes på engelsk. Evnen til at skrive kort og præcist på dansk til en bestyrelse.

Karriereveje videre
Typisk fra specialist til compliancechef eller ansvarlig for god skik. Derfra videre til compliance officer i direktionens nærhed. Andre skifter til Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden eller et ankenævn. En del går til rådgivning hos de store revisions- og advokathuse, hvor de sælger den samme viden til flere selskaber.

Værktøjerne falder i fire grupper: kontrol, data, regelkilder og dokumentation.

• GRC-systemer til kontroller, risikovurderinger og opfølgning. RSA Archer, ServiceNow GRC, LogicGate og Corporater er almindelige i større selskaber. Mindre selskaber kører det i Excel og SharePoint.
• Klage- og sagssystemer. Salesforce Financial Services Cloud og Microsoft Dynamics bruges til at kategorisere klager og trække statistik.
• Taleanalyse og samtaleoptagelse. NICE og Verint bruges til at finde rådgivningssamtaler, hvor behovsafdækningen mangler.
• Power BI, Tableau og Excel til at finde mønstre i salgs-, klage- og annulleringsdata. Et produkt med høj annulleringsgrad er ofte et conduct-problem.
• Regelkilder. Retsinformation til lovtekst, Karnov eller Schultz til kommentarer, og Finanstilsynets afgørelses- og reaktionsdatabase til praksis. EIOPA, EBA og ESMA udgiver retningslinjer, som læses direkte.
• Confluence eller SharePoint til politikker, forretningsgange og versionsstyring. Dokumentation af hvornår en regel blev ændret er en fast del af jobbet.

Du koder normalt ikke. Men evnen til at bygge en pivottabel og læse en dataudtræk er reelt et krav.