KYC Analyst (Know Your Customer)

En KYC analyst undersøger, om en kunde er den, kunden siger. Fagudtrykket er kundekendskabsprocedurer, på engelsk Know Your Customer.

En almindelig dag starter i en sagskø. Hver sag er én kunde, der skal oprettes eller gennemgås igen. Du henter dokumentation, slår op i registre og skriver en vurdering. De fleste steder er der mål for, hvor mange sager du lukker om dagen.

Typiske opgaver:

• Onboarding af nye kunder: legitimation, adresse og formålet med kundeforholdet.
• Kortlægning af selskabsstruktur og reelle ejere for erhvervskunder (KYB).
• Screening mod EU's sanktionslister, PEP-lister og negativ presseomtale (adverse media).
• Løbende gennemgang af eksisterende kunder efter deres risikoklasse (periodic review).
• Skærpede undersøgelser af højrisikokunder, fx selskaber med ejere i lande uden åbne registre (EDD).
• Vurdering af midlernes oprindelse og formuens oprindelse (source of funds og source of wealth).
• Skriftlig risikovurdering med indstilling til godkendelse, afvisning eller opsigelse af kunden.
• Eskalering af mistænkelige forhold til den hvidvaskansvarlige i virksomheden.

Meget af arbejdet er detektivarbejde i registre. Du følger ejerskabet op gennem holdingselskaber, indtil du finder et menneske. Nogle kæder ender i udlandet, og så skal du bruge udenlandske selskabsregistre.

En stor del af tiden går også med at rykke. Kunden har sendt et pas, men ikke årsrapporten. Rådgiveren presser på for at få kontoen åbnet. Du siger nej, indtil dokumentationen er der. Det er den del, mange undervurderer.

Du skriver alt ned. Kravet er, at en tilsynsmedarbejder eller intern revision skal kunne følge din tankegang bagefter. En god analyse med dårlig dokumentation tæller ikke.

Tre typiske arbejdsformer:

• Onboarding-teams i banker og betalingsselskaber, hvor tempoet er højt og sagerne mange.
• Remediation-projekter, hvor gamle kundesager skal bringes i orden efter et påbud. Her hyres ofte mange analytikere på én gang, tit gennem vikarbureau.
• Specialistfunktioner inden for sanktioner, korrespondentbanker eller private banking, hvor sagerne er få og tunge.

KYC forveksles ofte med transaktionsovervågning. En KYC analyst kigger på kunden og risikoen. En AML-analytiker kigger på de faktiske transaktioner og laver underretninger. Mange arbejder sig fra det ene felt til det andet.

Du arbejder tæt sammen med kunderådgivere, compliance, jurister og it. Kunderne møder du sjældent ansigt til ansigt.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Rollen findes på grund af hvidvaskloven, som gennemfører EU's hvidvaskdirektiver i dansk ret. Loven kræver, at virksomheder identificerer deres kunder, risikovurderer dem og gemmer dokumentationen i fem år. Finanstilsynet fører tilsyn med banker, realkredit, forsikring og betalingsvirksomheder, mens Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med blandt andet revisorer og ejendomsmæglere. Mistanke om hvidvask skal underrettes til Hvidvasksekretariatet, der hører under National enhed for Særlig Kriminalitet. EU's nye hvidvaskpakke med AMLR-forordningen og myndigheden AMLA strammer kravene og ensretter dem på tværs af EU. Behandlingen af kundernes personoplysninger sker efter GDPR og databeskyttelsesloven.

Der findes ingen bestemt uddannelse til KYC analyst. Faget kræver hverken autorisation eller certifikat. Til gengæld er der næsten altid krav om baggrundstjek og ren straffeattest.

De almindeligste uddannelsesveje:

• Finansøkonom på erhvervsakademi, 2 år. Kort vej ind i banksektoren.
• Professionsbachelor i finans, 3½ år, ofte som overbygning på finansøkonom.
• HA og cand.merc. i økonomi, revision eller erhvervsjura, 3 plus 2 år.
• Jura eller statskundskab, 3 plus 2 år. Stærk baggrund for compliance-sporet.
• Kriminologi, historie eller sprog ses også. Analyse og skrivning vejer tungt.

Adgangskravet til de videregående uddannelser er en gymnasial eksamen som STX, HHX, HTX eller HF. Finansøkonom kan også søges med relevant erhvervsuddannelse plus supplering. Tjek de konkrete niveaukrav i matematik og engelsk på Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskortlægning.

Alternative veje ind:

• Fra kundeservice eller filial i en bank. Mange skifter internt til KYC.
• Fra revision, bogholderi eller inkasso, hvor du er vant til dokumentation.
• Fra politiet, Skattestyrelsen eller forsvarets efterretningsarbejde.
• Via vikarbureau ind på et stort remediation-projekt. Det er den klassiske indgang uden erfaring.

Oplæringen sker på jobbet. Regn med fire til otte ugers intern uddannelse i virksomhedens procedurer, systemer og risikomodel. Derefter arbejder du typisk under kontrol i en periode, hvor en senior godkender dine sager.

Certificeringer der tæller:

• CAMS fra ACAMS er den mest udbredte internationale certificering i hvidvaskbekæmpelse.
• Diplomer i AML og financial crime fra International Compliance Association (ICA).
• Kurser hos Finanssektorens Uddannelsescenter, som mange danske banker bruger til efteruddannelse.

Sprog betyder meget. Dansk og engelsk er minimum, fordi dokumentation og politikker ofte er på engelsk. Nordiske banker efterspørger tit svensk eller norsk. Andre sprog er en fordel, når du læser udenlandske registre og presseomtale.

Typiske karriereveje videre:

• Senior KYC analyst, kvalitetskontrol (QA) eller teamleder for en sagskø.
• Specialist i sanktioner, korrespondentbanker eller reelle ejere.
• AML-analytiker med transaktionsovervågning og underretninger.
• Compliance officer og på sigt hvidvaskansvarlig, som hvidvaskloven kræver udpeget.
• Konsulent i financial crime hos revisions- og rådgivningshuse.
• Fintech og betalingsvirksomheder, hvor du ofte får bredere ansvar hurtigere.

Skal du ansætte, er de gode signaler konkrete. Bed kandidaten forklare en svær ejerstruktur, de selv har afdækket. Spørg til, hvornår de sidst sagde nej til en forretningsenhed. Bed om et eksempel på en skriftlig risikovurdering. Erfaring med jeres kundetype vejer tungere end antal år i faget.

En KYC analyst arbejder næsten udelukkende i skærmbaserede systemer. Værktøjerne falder i fire grupper.

Sagsbehandling og KYC-platforme:

• Fenergo, Pega og NICE Actimize bruges til at styre kundesager og risikoscoring.
• SAS og ComplyAdvantage ses også i danske og nordiske finansvirksomheder.
• Bankernes egne systemer fra datacentralerne Bankdata, BEC og SDC.

Screening og baggrundsdata:

• World-Check fra LSEG og Dow Jones Risk & Compliance til PEP og sanktioner.
• LexisNexis og lignende databaser til negativ presseomtale.
• EU's konsoliderede sanktionsliste, FN's lister og amerikanske OFAC-lister.
• Finanstilsynet offentliggør den danske PEP-liste over politisk eksponerede personer.

Registre og opslag:

• CVR og Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere er det daglige arbejdsredskab.
• CPR-opslag, tingbogen og udenlandske selskabsregistre.
• Årsrapporter, vedtægter, ejerbøger og fuldmagter fra kunden selv.

Identitet og dokumentation:

• MitID og udbydere som Signicat, Penneo og Nets/Nexi til elektronisk legitimation.
• Sikre upload-portaler og e-Boks, fordi pas og kørekort ikke må sendes i almindelig mail.

Dertil kommer de brede kontorværktøjer. Excel bruges til sagslister, stikprøver og opfølgning. Jira, ServiceNow eller Salesforce styrer opgaver og henvendelser. Power BI og lignende bruges til rapportering til ledelsen. På større projekter er lidt SQL en stor fordel, når du skal trække kundelister ud selv.

Alle opslag efterlader spor. Systemerne logger, hvad du har set på, fordi GDPR kræver, at opslag i personoplysninger har et sagligt formål.