Kontor, administration, regnskab og finans
Kontormedarbejder — løn 2026: 43.230 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En kontormedarbejder tjener typisk 43.230 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 24.094 kr. udbetalt.
En kontormedarbejder holder styr på den daglige administration på en arbejdsplads. Typiske opgaver er post, journalisering, mødebooking, referater og fakturering. Jobbet kaldes også kontorassistent, og i det offentlige møder man ofte titlen udvalgssekretær.
Typisk månedsløn
43.230 kr.
median, før skat
De fleste tjener
36.894–51.684 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 2. august 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Kaldes også Udvalgssekretær.
Centrale kompetencer
- Office-pakken
- Journalisering
- Telefonpasning
- Mødebooking
- Fakturering
- Dokumenthåndtering
Hvad tjener en kontormedarbejder?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
43.230 kr.
De fleste tjener mellem 36.894 og 51.684 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du kontormedarbejder? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en kontormedarbejder?
En kontormedarbejder får hverdagen til at glide bag kulisserne. Du sørger for, at papirer, mails, aftaler og betalinger lander de rigtige steder til tiden. Arbejdet er en blanding af faste rutiner og små brande, der skal slukkes. Du er ofte den, kolleger og kunder ringer til, når de mangler et svar eller et dokument.
En typisk dag starter med at rydde op i indbakken og fordele post og henvendelser. Derefter kan du booke møder, skrive referater, oprette fakturaer eller taste bilag ind i økonomisystemet. Meget af arbejdet foregår i Outlook og Excel, men også i telefonen og ved skranken.
Typiske opgaver:
- Post og henvendelser: åbne, fordele og besvare mails, breve og opkald.
- Journalisering og arkivering: oprette sager, navngive dokumenter og holde arkivet i orden.
- Møder: booke lokaler, sende invitationer, forberede dagsordener og skrive referat.
- Økonomi: sende fakturaer, bogføre bilag, rykke for betaling og lave små regnskabsoversigter.
- Indkøb: bestille kontorartikler, IT-udstyr og forplejning.
- Rejser og kalender: booke transport og hotel og holde chefens kalender ajour.
- Data: oprette kunder, medarbejdere eller varer i systemer og rette fejl.
Opgaverne skifter med branchen. På et advokatkontor arbejder du med sagsakter og deadlines. I en produktionsvirksomhed håndterer du ordrer og følgesedler. I en kommune eller region kan du være udvalgssekretær, hvor du forbereder dagsordener til politiske møder, skriver beslutningsreferater og følger op på sagerne bagefter.
Du arbejder sjældent alene. Du samarbejder med bogholderi, ledelse, sælgere og eksterne leverandører. Ordenssans, overblik og et venligt telefonsprog er guld værd. Det er et job for dig, der kan lide struktur og at hjælpe andre til at nå i mål.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som kontormedarbejder
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter kontormedarbejder
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som kontormedarbejder? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Hvordan bliver man kontormedarbejder?
Den klassiske vej er en kontoruddannelse (en erhvervsuddannelse, EUD). Den veksler mellem skole og praktik i en virksomhed. Du kan specialisere dig i for eksempel administration, offentlig administration, økonomi eller advokatsekretær.
Du starter typisk med et grundforløb på en erhvervsskole, ofte kaldet EUD Business eller det merkantile grundforløb. Kommer du direkte fra folkeskolen, tager grundforløbet omkring et år. Derefter følger et hovedforløb med praktik, som varer cirka to år. Samlet bruger de fleste tre til fire år på at blive faglærte.
For at komme ind skal du normalt have mindst 02 i både dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve. Har du ikke karaktererne, kan du tage en optagelsesprøve og en samtale på skolen.
Der er også andre veje ind:
- EUX Business: kombinerer kontoruddannelsen med gymnasiale fag, så du både bliver faglært og får adgang til videregående uddannelse.
- Efter en gymnasial uddannelse: har du en HHX, STX, HF eller HTX, kan du gå direkte til et kortere hovedforløb (EUV).
- Ufaglært ind: mange starter som vikar eller assistent og lærer faget på jobbet. Nogle får senere papir på det gennem voksenlærlingeordningen.
Vil du videre, kan du bygge oven på med akademiuddannelser i for eksempel ledelse, økonomi eller HR. Derfra er der kort vej til roller som koordinator, teamleder eller bogholder.
Værktøjer og teknologi
Kontorpakken er dit vigtigste værktøj. Du arbejder dagligt i Microsoft Office — især Outlook til mail og kalender, Word til breve og referater og Excel til lister og små regnskaber. Mange arbejdspladser bruger også Teams eller SharePoint til deling og møder.
Til økonomi og drift møder du ofte et ERP- eller økonomisystem. Det kan være e-conomic, Dinero, Microsoft Dynamics 365 Business Central (tidligere Navision) eller SAP. Har du kundekontakt, arbejder du måske i et CRM-system som HubSpot eller Salesforce.
I det offentlige er ESDH-systemer til journalisering og sagsbehandling helt centrale. Her hedder de typisk WorkZone, SBSYS eller Acadre. Arbejder du som udvalgssekretær, bruger du desuden mødesystemer som First Agenda eller Prepare til dagsordener og referater.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. De fleste systemer lærer man på jobbet. Men er du hurtig i Excel og god til at lære nye programmer, kommer du langt.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive kontormedarbejder — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv kontormedarbejder? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for kontor- og sekretærarbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en kontormedarbejder?
En kontormedarbejder står for den daglige administration på en arbejdsplads. Det er blandt andet post, mails, journalisering, mødebooking, referater og fakturaer. Du er ofte det praktiske omdrejningspunkt, som holder styr på papirer og aftaler, så resten af huset kan passe deres arbejde.
Hvordan bliver man kontormedarbejder?
Den typiske vej er en kontoruddannelse, som er en erhvervsuddannelse med både skole og praktik. Den tager samlet omkring tre til fire år. Du kan også komme ind som ufaglært vikar eller assistent og lære faget på jobbet.
Er det svært at være kontormedarbejder?
Selve opgaverne er sjældent svære, men de kræver overblik og orden. Du skal kunne jonglere mange små ting på én gang uden at tabe tråden. Bliver du stresset af afbrydelser og deadlines, kan det være krævende, men mange holder netop af den afvekslende hverdag.
Hvad er forskellen på en kontormedarbejder og en udvalgssekretær?
En udvalgssekretær er en kontormedarbejder i det offentlige med fokus på politiske udvalg. Du forbereder dagsordener, skriver beslutningsreferater og følger op på sagerne bagefter. Det kræver god sans for præcision og fortrolighed med sagsbehandling.
Hvilke programmer skal en kontormedarbejder kunne?
Du skal først og fremmest være tryg i Microsoft Office, især Outlook, Word og Excel. Derudover arbejder mange i et økonomi- eller ERP-system som e-conomic eller Business Central. I det offentlige er journalsystemer som WorkZone eller SBSYS også vigtige.
Hvad kan man blive efter at have været kontormedarbejder?
Faget er et godt springbræt. Med erfaring kan du blive koordinator, teamleder, økonomiassistent eller bogholder. Bygger du videre med en akademiuddannelse, åbner der sig også veje inden for HR, ledelse og administration.
Udgivet juli 2026. Senest opdateret august 2026. Se alle stillinger