Klimatilpasningskoordinator — løn 2026: 51.294 kr. om måneden

En klimatilpasningskoordinator arbejder med at få mange parter til at trække samme vej, når en by skal kunne tåle mere vand. Hvor ingeniøren regner og tegner anlægget, er koordinatorens opgave at få det til at blive til noget.

Det er nødvendigt, fordi et enkelt skybrudsprojekt typisk rører fire forvaltninger, et forsyningsselskab, en række lodsejere og nogle gange en nabokommune.

• Overblik over projekterne: hvad er i gang, hvad venter, og hvad afhænger af hvad
• Aftaler mellem parterne: hvem betaler hvad, når et anlæg både er regnvandshåndtering og en ny park
• Borgere og grundejere: møder, indsigelser og de aftaler, der skal på plads med den enkelte lodsejer
• Den politiske vej: sagsfremstillinger, udvalgsbehandling og opfølgning på det, der er besluttet
• Puljer og medfinansiering: ansøgninger om de midler, der kan betale en del af projektet
• Planerne: at klimatilpasningen kommer med i kommuneplanen og i spildevandsplanen, så den er bindende
• Prioritering: hvor gør oversvømmelse mest skade, og hvor rækker pengene længst

Den svære del er, at koordinatoren sjældent har budgettet eller kommandoen. Resultaterne skabes ved at forstå, hvad hver part har brug for, og finde de løsninger, hvor flere formål opfyldes på én gang.

Rollen findes i kommunerne, i forsyningsselskaberne og i de tværkommunale samarbejder om vandløb og kyster. I mindre kommuner er den slået sammen med klimakonsulentens eller planlæggerens job.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Kommunens spildevandsplan er det bindende grundlag for regnvandshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Klimatilpasning indarbejdes i kommuneplanen efter planloven. Kystbeskyttelsesloven regulerer anlæg mod havvand med kommunen som myndighed, og vandløbsloven gælder ved arbejde i eller ved vandløb. Reglerne om forsyningsselskabers medfinansiering af klimaprojekter afgør, hvor stor en del forsyningen må betale.

Til at vise hvor vandet samler sig bruges SCALGO Live og GIS-programmer som QGIS eller ArcGIS — kort er koordinatorens vigtigste redskab, fordi de gør et problem forståeligt for både politikere og naboer.

De tekniske beregninger leveres af ingeniørerne i modeller som MIKE, men koordinatoren skal kunne læse og forklare resultaterne.

Projekter og økonomi holdes i Excel og i kommunens projektstyring, og sagerne føres i kommunens sagssystem, hvor alt skal kunne dokumenteres.

En stor del af leverancerne er sagsfremstillinger til politisk behandling og materiale til borgermøder. Netop borgerdelen kræver et andet sprog end det tekniske: en tegning, folk kan finde deres egen vej på, virker bedre end en beregning.