Hydrogen Infrastructure Engineer

En hydrogen infrastructure engineer bygger det, der ligger mellem strømmen og brugeren af brinten. Elektrolysen laver brint af strøm og vand. Derefter skal brinten tørres, komprimeres, lagres, transporteres og leveres. Det er den del, rollen dækker.

Brint er teknisk besværligt. Molekylet er så lille, at det siver gennem pakninger og materialer. Det gør stål sprødt over tid — brintsprødhed. Det antænder ved meget lav energi, og flammen er næsten usynlig i dagslys. Derfor er halvdelen af arbejdet sikkerhed og materialevalg.

Typiske opgaver:

• Lave P&ID-diagrammer. Rør, ventiler, kompressorer, sikkerhedsventiler og instrumentering tegnes op i detaljer. Det er kernedokumentet for hele anlægget.
• Dimensionere rør og komponenter. Tryktrin fra 30 bar i transmission til 700 bar ved påfyldning af lastbiler. Materialevalg skal tage højde for brintsprødhed.
• Køre HAZOP. Struktureret gennemgang af, hvad der kan gå galt ved hver node i anlægget. Dage i et mødelokale med proces, el, drift og sikkerhed.
• Beregne ATEX-zoner. Hvor kan der være eksplosiv atmosfære, og hvilket udstyr må så bruges der.
• Lave spredningsberegninger. Hvad sker der ved en læk? Hvor langt når brintskyen, og hvor stor bliver strålevarmen ved antændelse.
• Designe lagring. Trykflasker, rørlager eller kaverner i salthorste. Undergrundslagring er et emne for sig i Danmark.
• Håndtere ilttrykafhængigheder mod elnettet. Elektrolysen kører efter elprisen, og anlægget skal kunne op- og nedreguleres hurtigt.
• Skrive myndighedsansøgninger. Miljøgodkendelse, byggetilladelse og risikovurdering. Det fylder mere, end folk regner med.
• Følge byggeri og idriftsættelse. Trykprøvning, tæthedstest, gennemblæsning med nitrogen og første opstart med brint.

En almindelig arbejdsdag

Morgenen er ofte skrivebordsarbejde. Man opdaterer et P&ID efter en kommentar fra leverandøren af kompressoren. Derefter en beregning af trykfald i en rørstrækning.

Formiddagen er møder. Leverandøren af elektrolysestakken skal levere data om renhed og fugt i brinten. Instrumentleverandøren har foreslået en anden ventiltype, og man skal vurdere, om den er godkendt til brint.

Eftermiddagen kan være HAZOP eller review af leverandørdokumenter. I byggefasen er man mere på pladsen — inspektion af svejsninger, gennemgang af rørføring, deltagelse i tests.

Rollen er meget tværfaglig. Man arbejder tæt sammen med elingeniører, automationsfolk, myndigheder og entreprenører. Meget af tiden går med at koordinere, ikke med at regne.

Branchen er ung og ustabil. Projekter bliver udskudt eller aflyst, når finansieringen eller aftageren falder væk. Det skal man kunne leve med.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Faget kræver ingen personlig autorisation, men anlæggene er tungt reguleret. Trykbærende udstyr skal opfylde EU's trykudstyrsdirektiv, PED, og Arbejdstilsynet fører tilsyn med trykbærende anlæg i Danmark. Udstyr i eksplosionsfarlige områder er omfattet af EU's ATEX-direktiver, og virksomheden skal udarbejde en ATEX-APV efter Arbejdstilsynets regler. Store brintanlæg kan blive omfattet af risikobekendtgørelsen, der gennemfører EU's Seveso III-direktiv, med krav om sikkerhedsdokument og tilsyn fra Miljøstyrelsen og beredskabet. Sikkerhedsstyrelsen regulerer gasinstallationer efter gassikkerhedsloven, og brintledninger og brintnet er desuden omfattet af EU's gaspakke fra 2024 og af Energistyrelsens regler. Kravene til, hvornår brint tæller som vedvarende — RFNBO — står i EU's VE-direktiv, RED III, med tilhørende delegerede retsakter.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder hydrogen infrastructure engineer. Man kommer ind som ingeniør fra et beslægtet felt og lærer brint oven på.

De almindelige uddannelsesveje

• Civilingeniør i kemi- eller procesteknologi, 5 år i alt. DTU og Aalborg Universitet er de typiske steder. Den mest direkte baggrund, fordi elektrolyse, gasrensning og trykprocesser ligger i pensum.
• Civilingeniør i maskinteknik eller energiteknik, 5 år. Stærk baggrund til rør, tryk, kompressorer og termodynamik. AAU har et energiteknisk miljø med brintprofil.
• Civilingeniør i bæredygtig energi eller Power Engineering, 5 år. God, hvis man skal arbejde med koblingen mellem elnet og elektrolyse.
• Diplomingeniør i maskin, energi eller kemi, 3½ år. Adgangskrav er en gymnasial eksamen med matematik A, fysik B og kemi C, eller en relevant erhvervsuddannelse plus adgangskursus. Fuldt brugbar vej til projektering og byggeledelse.
• Maskinmester, 4½ år. Undervurderet vej ind. Man forstår drift, trykanlæg, ventiler og fejlfinding i praksis. Mange ender i drift og idriftsættelse af brintanlæg.

Vejen ind i praksis

De fleste kommer fra en tilstødende branche. Olie og gas er den største kilde — folk fra Nordsøen kan tryk, rør, HAZOP og materialer, og skal blot lære brintens særheder.

Biogas og fjernvarme er en anden vej. Man kender gasanlæg, myndighedsbehandling og danske forhold. Procesindustrien, især medicinal og kemi, leverer også mange.

En tredje vej går gennem et rådgivende ingeniørhus. COWI, Ramboll og NIRAS ansætter nyuddannede og lader dem lære brint på projekterne. Det er den mest realistiske indgang uden erfaring.

Der findes ph.d.-veje i elektrolyse og materialer, blandt andet på DTU Energi. De fører oftest til forskning eller til udviklingsroller hos Topsoe, ikke til infrastrukturprojektering.

Kurser og certificeringer

• HAZOP-leder-kursus. Kort kursus, men vigtigt for at kunne facilitere sikkerhedsgennemgange.
• ATEX-kurser i eksplosionssikkerhed og zoneklassificering.
• Kurser i trykudstyrsdirektivet, PED, og i standarderne EN 13480 for industrirør og ASME B31.12 for brintrør.
• IGF-kurser og kurser fra Brintbranchen samt DGC, Dansk Gasteknisk Center, der laver meget af det tekniske grundlag i Danmark.
• Svejsekoordinator efter ISO 14731 hvis man skal have ansvar for svejsearbejde.

Hvor findes stillingerne

Energinet arbejder med brintnettet og transmission. Everfuel, European Energy, Copenhagen Infrastructure Partners, Ørsted og en række projektudviklere står bag anlæggene. Topsoe og Green Hydrogen Systems leverer teknologien.

Rådgiverne COWI, Ramboll, NIRAS og Sweco projekterer. Entreprenører og montagevirksomheder bygger. Kommunerne og Miljøstyrelsen sidder på myndighedssiden.

Geografisk er tyngdepunktet Vestjylland, Nordjylland og Sønderjylland — der hvor vindstrømmen og grænsen til Tyskland er.

Karrierevejen videre

Typisk fra projektingeniør til leadingeniør, derefter teknisk projektleder eller fagchef. Nogle går mod myndighedsarbejde eller standardisering, andre mod salg og teknisk rådgivning hos en leverandør.

Til dig der skal hyre

Spørg konkret ind til, hvad kandidaten ved om brintsprødhed og materialevalg. Hvilke stålkvaliteter må bruges ved hvilke tryk? Det skiller dem, der har arbejdet med brint, fra dem der har arbejdet med naturgas.

Bed dem beskrive en HAZOP, de har deltaget i, og hvilke findings der kom ud af den. Spørg også til ATEX-zoneklassificering i praksis.

Vær realistisk om erfaringsniveauet. Feltet er så nyt, at meget få har mere end fem års reel brinterfaring. En dygtig procesingeniør fra olie og gas eller biogas kan være oplært på seks til tolv måneder.

Afklar om du søger design, myndighedsarbejde eller idriftsættelse. Det er tre forskellige profiler, selvom titlen er den samme.

Værktøjerne kommer fra procesindustrien. Brintspecifikke systemer findes stort set ikke — man bruger de samme værktøjer som i olie, gas og kemi.

Procesberegning og simulering

Aspen HYSYS og Aspen Plus til massebalancer, tryk og temperatur gennem anlægget. gPROMS bruges til mere detaljeret modellering af elektrolyse. Nogle bruger DWSIM som gratis alternativ.

Til rørstrømning og trykfald bruges Aspen Flare System Analyzer eller AFT Fathom og Arrow.

Tegning og design

AutoCAD og AutoCAD Plant 3D til P&ID og layout. Større projekter bruger AVEVA E3D eller Hexagon Smart 3D til 3D-rørmodellering. Revit ses ved bygningsdelen. SmartPlant P&ID bruges hos nogle rådgivere.

CAESAR II bruges til rørspændingsanalyse — vigtigt ved store temperatur- og trykvariationer.

Sikkerhed og risiko

PHAST og Safeti fra DNV til spredning, brand og eksplosion. FLACS til CFD-modellering af gasudslip i komplekse geometrier — bruges ofte ved påfyldningsstationer og indendørs anlæg. Til LOPA og SIL-vurdering bruges exSILentia eller regneark.

HAZOP køres typisk i PHA-Pro eller i et struktureret regneark.

Standarder

De daglige opslagsværker er ISO 19880 om brintpåfyldningsstationer, ISO 22734 om elektrolysatorer og ASME B31.12 om brintrørledninger. EN 13480 gælder for industrirør, og EN 1090 for stålkonstruktioner. IEC 61511 dækker funktionel sikkerhed.

Dansk Gasteknisk Center, DGC, udgiver vejledninger, der ofte bliver den praktiske reference i danske projekter.

Elnet og drift

PSS/E, DIgSILENT PowerFactory eller PSCAD, hvis man arbejder med nettilslutningen. SCADA-systemer fra Siemens eller Rockwell til styring. Data fra Energinets markedsplatform bruges til at planlægge drift efter elpriser.

Hverdagsværktøjer

Excel til massebalancer, dimensionering og ventilberegninger. Python bruges stadig mere til at automatisere beregninger og optimere driftsprofiler. Til dokumentstyring bruges Aconex, ProjectWise eller SharePoint.