HR-konsulent (Forhandling/Overenskomst)

En HR-konsulent i forhandling og overenskomst er husets ekspert i, hvad aftalerne faktisk siger. Arbejdet handler kun lidt om rekruttering og trivsel. Det handler om løn, arbejdstid, ansættelsesvilkår og afskedigelser.

I undervisning og den offentlige sektor er næsten alt aftalestof. Lærere i folkeskolen er dækket af overenskomster mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Gymnasielærere hører under staten, hvor Medarbejder- og Kompetencestyrelsen forhandler med Gymnasieskolernes Lærerforening. Konsulenten skal kende forskellen, for reglerne er ikke ens.

Typiske opgaver

• Fortolke overenskomster, protokollater og cirkulærer, når en leder spørger "må vi det?"
• Forberede og gennemføre den årlige lokale lønforhandling med tillidsrepræsentanter
• Regne på funktions- og kvalifikationstillæg, inklusive pension og feriegodtgørelse
• Skrive forhandlingsprotokollater, så aftalen stadig kan læses om tre år
• Køre afskedigelses- og bortvisningssager med partshøring efter forvaltningsloven
• Sende høring til den faglige organisation, før en overenskomstansat afskediges
• Rådgive skoleledere om arbejdstidsaftalen A20 og om opgaveoversigter
• Betjene MED-udvalg og forhandle den lokale MED-aftale
• Oversætte et nyt OK-resultat til konkrete ændringer i lønsystemet

En almindelig dag

Formiddagen går ofte med en enkelt sag. En skoleleder vil flytte en lærer til en anden afdeling. Konsulenten tjekker ansættelsesbrevet, overenskomsten og praksis for væsentlige stillingsændringer. Svaret bliver et notat på en halv side.

Midt på dagen er der forhandlingsmøde. Tillidsrepræsentanten fra DLF eller HK Kommunal sidder på den anden side af bordet. Der er en pulje, og der er flere ønsker end penge. Konsulenten har regnearket med og kender hver enkelt medarbejders nuværende tillæg.

Eftermiddagen bruges på en personalesag med sygefravær. Der skal skrives partshøringsbrev, sættes frist og journaliseres korrekt. Formalia er afgørende. En sag, der tabes i Afskedigelsesnævnet eller ved faglig voldgift, koster godtgørelse.

Hvad gør rollen særlig i det offentlige

Du forhandler ikke frit. Rammerne er lagt af hovedaftalerne og af de centrale OK-forhandlinger mellem KL, Danske Regioner, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Forhandlingsfællesskabet. Du forvalter en aftale, du ikke selv har indgået.

Samtidig er du myndighed. Forvaltningsloven stiller krav om partshøring, begrundelse og klagevejledning. Offentlighedsloven betyder, at din e-mail kan blive aktindsigt. Tjenestemænd er dækket af tjenestemandsloven med helt egne regler om suspension og afsked.

Du bliver også kendt af de samme tillidsrepræsentanter i mange år. Det er et lille miljø. Troværdighed betyder mere end at vinde den enkelte forhandling.

For dig der skal hyre en

Spørg konkret til aftaleområder. En der har forhandlet i staten, kender ikke automatisk KL-området. Bed om et eksempel på en lokal lønforhandling, kandidaten har ført. Bed også om en afskedigelsessag fra start til slut. Kandidater uden erfaring med MED-systemet og med tillidsrepræsentanter skal læres op i mindst et halvt år.

Der er ingen autorisation og ingen fast uddannelse til rollen. Vejen går typisk gennem en juridisk eller samfundsfaglig uddannelse plus erfaring med aftalestof.

De almindeligste uddannelsesveje

• Cand.jur. eller cand.merc.jur., 5 år. Stærkest på ansættelsesret og forvaltningsret.
• Cand.scient.pol. eller cand.soc., 5 år. Stærkest på forhandling, organisation og politisk forståelse.
• Cand.merc. i HRM, 2 år oven på en relevant bachelor. Udbydes blandt andet af CBS og Aalborg Universitet.
• Professionsbachelor i offentlig administration, 3,5 år. Adgang med gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse.

Adgangskravene til universitetsuddannelserne er en gymnasial eksamen med engelsk og matematik på det niveau, det enkelte studie kræver. Tjek Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskrav for det konkrete studie.

Alternative veje ind

• Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, cirka 4 år som elev i en kommune. Derfra videre til personalekontoret.
• Tillidsrepræsentant der skifter til arbejdsgiversiden. Du kender aftalerne indefra og har allerede forhandlet.
• Faglig konsulent i DLF, Uddannelsesforbundet, GL eller HK Kommunal, der senere går til en kommune eller til KL.
• Lærer eller skoleleder der flytter til forvaltningen. Faglig indsigt i skolen er en reel fordel her.
• Sagsbehandler i løn og personale, der får forhandlingsopgaver lagt oveni.

Efteruddannelse der tæller

Komponent, KL's kursusvirksomhed, udbyder kurser i ansættelsesret, lokal løndannelse og A20. Djøf og flere fagforeninger holder forhandlingsuddannelser med træning i reelle sager. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen udgiver Personaleadministrativ Vejledning, kaldet PAV, som er standardopslagsværket på statens område. HD i Organisation og Ledelse eller Master i Offentlig Ledelse bruges af dem, der sigter mod chefniveau.

Hvor lang tid tager det

Regn med 5 til 7 år fra studiestart til du selv fører en lønforhandling. De første par år går med sagsbehandling og med at læse aftalerne igen og igen. Forhandlingsansvaret kommer, når du kan svare uden at slå op.

Karriereveje

Derfra går det typisk mod chefkonsulent, forhandlingschef eller HR- og personalechef i en kommune eller på en uddannelsesinstitution. Nogle skifter til KL, Danske Regioner eller Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og arbejder med de centrale forhandlinger. Andre går modsat vej til en faglig organisation. Enkelte bliver advokater med speciale i ansættelsesret eller selvstændige rådgivere for mindre institutioner.

Værktøjerne er en blanding af lønsystemer, sagssystemer og aftaletekster.

Løn- og personalesystemer

• KMD Opus Løn, som mange kommuner kører på
• SD Løn fra Silkeborg Data, brugt i kommuner og regioner
• Statens Lønløsning, SLS, på statens område inklusive gymnasier og universiteter
• Lokale HR-moduler til fravær, ferie og stamdata

Sagsbehandling og journalisering

• ESDH-systemer som SBSYS, WorkZone, Acadre eller eDoc
• Journalisering er ikke valgfri. Offentlighedsloven og arkivreglerne stiller krav til, hvad der skal gemmes.

Løndata og statistik

• SIRKA og Fokus fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, til at sammenligne lønniveauer før en forhandling
• Excel er stadig det vigtigste enkeltværktøj. Puljeberegninger, tillægsoversigter og konsekvensberegninger laves i regneark.

Aftaler og jura

• KL's overenskomstportal og de enkelte overenskomster med protokollater
• Cirkulærer og PAV fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
• Karnov eller Schultz til lovtekst, domme og kendelser
• Afgørelser fra Arbejdsretten, faglige voldgifter og Afskedigelsesnævnet

Møder og samarbejde

• Teams eller tilsvarende til møder med tillidsrepræsentanter og ledere på flere matrikler
• Dagsordens- og referatskabeloner til MED-udvalg

Du skal desuden kunne skrive kort og præcist. Et forhandlingsprotokollat på ti linjer er ofte det vigtigste, du laver på en uge.