Hazardous Waste Specialist

En hazardous waste specialist har ansvaret for affald, der er giftigt, brandfarligt, ætsende eller miljøskadeligt. Arbejdet begynder næsten altid med klassificering. Hver affaldstype får en EAK-kode fra det europæiske affaldskatalog og en eller flere fareegenskaber (HP1-HP15). Koden afgør, hvem der må modtage affaldet, og hvordan det må transporteres. Bliver koden sat forkert, kan hele læsset blive afvist på modtageanlægget.

En typisk dag starter ofte ude på pladsen eller i produktionen. Du tjekker, om tromlerne er tætte, mærket korrekt og står på spildbakke. Du taler med en operatør om et nyt proceskemikalie, der skal have en plads i affaldssystemet. Derefter kommer papirarbejdet: deklarationer, transportdokumenter og indberetninger. Sidst på ugen ringer en vognmand, fordi et UN-nummer på fragtbrevet ikke passer til fareseddelen.

Typiske opgaver:

• Klassificere affald efter EAK-koder og fareegenskaber, oftest ud fra sikkerhedsdatablade og analyser
• Udfylde affaldsdeklarationer og ADR-transportdokumenter til vognmand og modtageanlæg
• Anmelde farligt affald til kommunen og indberette mængder til Affaldsdatasystemet
• Indhente tilbud og aftaler med modtageanlæg som Fortum, Stena Recycling, Marius Pedersen eller RGS Nordic
• Indrette opsamlingspladser med spildbakker, brandadskillelse og adskillelse af syre og base
• Lave kemisk risikovurdering og instruere kolleger i værnemidler og håndtering
• Rykke ud ved spild, sikre området og skrive afvigelsesrapport bagefter
• Screene bygninger for asbest, PCB, bly og klorerede paraffiner før renovering og nedrivning
• Søge notifikation hos Miljøstyrelsen, når affald skal behandles i udlandet

Branchen afgør, hvad der fylder. På en medicinalfabrik er det opløsningsmidler, restkemikalier og kasserede batches. På et hospital er det klinisk risikoaffald, cytostatika og kanyler. I byggeriet er det asbestplader, PCB-fuger, forurenet jord og trykimprægneret træ. Hos et affaldsselskab er det modtagekontrol, prøvetagning og rådgivning af kunder. Offshore og i forsvaret kommer der ammunition, sprængstofrester og oliebaseret boremudder til.

En stor del af jobbet er at sige nej. Nej til at blande to affaldstyper i samme container. Nej til at sende en umærket dunk afsted uden analyse. Det kræver, at du kan forklare hvorfor, uden at stoppe driften. Rollen ligger tit mellem produktion, indkøb, arbejdsmiljø og myndighed. Du er sjældent den mest populære på gangen, men fejl her koster bøder og personskader.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Farligt affald er defineret i affaldsbekendtgørelsen under miljøbeskyttelsesloven, som Miljøstyrelsen administrerer. EU's affaldsrammedirektiv og det europæiske affaldskatalog fastlægger EAK-koderne og fareegenskaberne HP1-HP15, mens kommunen har anvisningspligten. Vejtransport følger ADR-konventionen og Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, og afsendere skal have en sikkerhedsrådgiver godkendt efter Beredskabsstyrelsens regler. Eksport til behandling i udlandet kræver notifikation efter EU's forordning om overførsel af affald og Basel-konventionen. Hertil kommer Arbejdstilsynets krav om kemisk risikovurdering samt REACH- og CLP-forordningerne fra det europæiske kemikalieagentur ECHA.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder hazardous waste specialist. Folk kommer ind ad tre veje: teknisk uddannelse, laboratorievej eller praktisk erfaring fra pladsen.

Den mest direkte vej er miljøteknolog på et erhvervsakademi. Uddannelsen tager to år og indeholder affald, spildevand, kemi og miljølovgivning. Adgangskravet er en gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse, typisk med matematik på C-niveau. Bagefter kan du bygge på med en professionsbachelor i for eksempel miljø- og procesteknologi.

Laborant er en anden god indgang, hvis du vil arbejde med prøvetagning og analyse. Den tager omkring to og et halvt år med praktik. Vil du længere op i systemet, peger en diplomingeniør eller civilingeniør i kemi, miljøteknologi eller bygningsteknik. Universitetsvejen er miljøvidenskab, kemi eller geologi, typisk tre plus to år.

Den praktiske vej er reel og bruges meget i branchen. Mange starter som chauffør, lagermedarbejder eller pladsmand hos et affaldsselskab. Derfra går man videre til modtagekontrol og siden til koordinator- eller rådgiverrollen. Arbejdsgiveren betaler så de kurser, der mangler.

De kurser, der reelt åbner døre:

• ADR-bevis (grundkursus, plus klasse 1 og 7 samt tank efter behov) via Beredskabsstyrelsens godkendte udbydere
• Sikkerhedsrådgiveruddannelsen med eksamen hos Beredskabsstyrelsen, beviset skal fornyes efter fem år
• AMU-kurser i håndtering og sortering af farligt affald
• Arbejdstilsynets lovpligtige asbestuddannelse, hvis du arbejder med nedrivning
• Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på tre dage, hvis du sidder i arbejdsmiljøorganisationen
• Intern auditor eller lead auditor i ISO 14001, hvis du skal drive miljøledelsessystemet

Skal du ansætte, så kig efter to ting frem for eksamensbeviset. Kan personen læse et sikkerhedsdatablad og oversætte det til en EAK-kode? Og har personen selv stået med et spild eller en afvist læssebil? Erfaring med Affaldsdatasystemet og med at tale med kommunens miljøafdeling er ofte mere værd end et ekstra semester.

Grundværktøjet er sikkerhedsdatabladet. Det er her, du finder faresætninger, UN-nummer og oplysninger til klassificering. Ved siden af ligger det europæiske affaldskatalog og ADR-opslagsværket med stofliste og emballageforskrifter.

Af systemer bruges Affaldsdatasystemet til indberetning af mængder til Miljøstyrelsen. Jordflytninger anmeldes typisk digitalt til kommunen, mange steder gennem Jordweb. Kemikalier styres i systemer som Retox, EcoOnline eller Chemical Manager. Større virksomheder kører affaldsdata i SAP eller et andet ERP-system, og trækker rapporter i Excel eller Power BI.

Fysisk udstyr, du rører hver uge:

• UN-godkendte emballager: 200 liters tromler, IBC-containere, sikkerhedsdunke og absorptionsmateriale
• Faresedler, CLP-mærkater og deklarationsblanketter til modtageanlægget
• Spildbakker, opsamlingskar, spildkit og nødøjenskyl
• Værnemidler: nitril- eller butylhandsker, filtermaske med A2P3-filter, kemikaliedragt og visir
• Måleudstyr: PID-måler for flygtige organiske stoffer, gasdetektor, pH-strips og prøvetagningsudstyr
• Truck eller palleløfter, ofte med truckcertifikat som krav

I ATEX-zoner skal udstyret være eksplosionssikret, og det gælder også lygter og telefoner. Mange bruger tablet eller telefon til fotodokumentation af mærkning og spild direkte i afvigelsessystemet.