Akademisk arbejde
Geotekniker (Havbund)
En geotekniker med havbund som speciale undersøger, hvad havbunden består af, og hvor meget den kan bære. Arbejdet er CPT-sonderinger og boringer fra skib, laboratorieforsøg på prøverne og jordparametre til fundamenter, kabler og rørledninger. Rollen findes hos rådgivere, entreprenører og survey-firmaer.
Hvad laver en geotekniker (Havbund)?
En geotekniker med havbund som speciale finder ud af, hvad der ligger under havbunden. Det er sand, ler, moræne, tørv eller sten. Svaret afgør, om en havvindmølle kan stå der, og hvad fundamentet kommer til at koste.
Rollen er tættere på jorden end offshore foundation engineerens. Fundamentingeniøren designer stålet. Geoteknikeren leverer de jordparametre, designet hviler på. I mange projekter er de to roller adskilte, netop fordi datagrundlaget er så afgørende.
Typiske opgaver
- Planlægge undersøgelseskampagner: hvor mange CPT'er og boringer, og hvor dybt
- Skrive udbudsmateriale til survey-firmaer og vurdere deres tilbud
- Være ombord som client representative under kampagnen
- Beskrive og logge kerneprøver, mens de kommer op af røret
- Bestille og fortolke laboratorieforsøg: triaksialforsøg, ødometer, cyklisk DSS
- Tolke CPT-data til styrke, relativ lejringstæthed og lagdeling
- Koble geofysiske profiler og punktdata til en samlet jordmodel for hele parken
- Vurdere risiko for ueksploderet ammunition, sten og gaslommer
- Lave designparametre: p-y-kurver, udrænet forskydningsstyrke, friktionsvinkel
- Vurdere flydende bund, skred på skråninger og risiko for likvefaktion
- Skrive den geotekniske rapport, som hele projektet bygger videre på
En almindelig arbejdsdag
På kontoret går dagen med datatolkning, jordmodeller og rapportskrivning. Man diskuterer med fundamentingeniører, kabelfolk og laboratoriet. Meget tid går med at vurdere usikkerhed: hvor meget kan vi regne med mellem to sonderinger?
Offshore ser det helt anderledes ud. Man bor på et surveyskib i to til seks uger i træk. Der arbejdes typisk tolv timer på og tolv timer af, alle ugens dage. Vejret bestemmer alt, og dårligt vejr betyder ventetid.
Hvor arbejder de?
De danske arbejdsgivere er rådgivere som COWI, Ramboll, NIRAS og GEO. GEUS laver kortlægning af den danske havbund. Fugro, Geoquip og Cathie er de store internationale survey- og rådgivningsfirmaer i Nordsøen.
Opgaverne er primært havvind, søkabler, rørledninger, broer over vand og havneanlæg. Femern-forbindelsen og Storebælt er klassiske danske eksempler. Kompetencerne bruges også på råstofindvinding af sand og grus til havs.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Designparametre leveres typisk efter standarderne DNV-ST-0126 for havvindmøllefundamenter og ISO 19901-8 for marine geotekniske undersøgelser. Til landfæste og danske forhold gælder Eurocode 7 for geoteknik med det danske nationale anneks. Undersøgelser på havbunden kræver tilladelse efter råstofloven, som Miljøstyrelsen administrerer, og ofte en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven, der gennemfører EU's VVM-direktiv. Arbejde ombord er omfattet af offshoresikkerhedsloven og kræver som minimum GWO Basic Safety Training eller BOSIET samt offshore-helbredsattest.
Brug for en geotekniker (Havbund) at tale med?
Disse fagfolk på Vift People arbejder med det, siden her handler om.
Hvad er det her?
Vift People er en søgemaskine for mennesker — man søger på det, man har brug for hjælp til, og finder rigtige fagfolk og virksomheder, ikke annoncer. Denne plads vises til alle, der læser netop denne side, fordi siden handler om geotekniker (Havbund).
Pladsen er gratis, og der er ingen binding. Vi tager ikke betaling for at stå her — kun de mest relevante profiler vises, og placeringen kan aldrig købes. Vil du med, tager det omkring 30 sekunder: navn, mail, og hvad du hjælper med.
Hvad tjener en geotekniker (Havbund)?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
49.614 kr.
De fleste tjener mellem 41.578 og 59.066 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg.
Er du geotekniker (Havbund)? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvordan bliver man geotekniker (Havbund)?
Der findes ingen dansk uddannelse i havbundsgeoteknik. Man kommer ind via bygningsingeniør, geologi eller geoscience.
Den almindelige vej
- Gymnasial baggrund med Matematik A og Fysik B, gerne Kemi C
- Bachelor i byggeri og anlæg, civil engineering, geologi eller geoscience, 3-3,5 år
- Kandidat med speciale i geoteknik, hydrogeologi eller kvartærgeologi, 2 år
DTU udbyder Civil Engineering med geoteknik. Aalborg Universitet har et stærkt offshore- og geoteknikmiljø. Aarhus Universitet og Københavns Universitet dækker geologi og kvartærgeologi, som er vigtigt for at forstå den danske havbund. Samlet cirka fem år efter gymnasiet.
En diplomingeniør i bygningsteknik kan også komme ind, typisk via landbaseret geoteknik først. Ph.d. er ikke et krav, men findes hos dem der arbejder med cyklisk jordopførsel og avanceret modellering.
Alternative veje ind i faget
- Fra landbaseret geoteknik. Boringer, CPT og laboratorieforsøg er de samme, men saltvand, skibstid og skala er nyt.
- Fra olie- og gasbranchen. Havbundsundersøgelser til platforme og rørledninger er samme fag.
- Fra geologi og GEUS-miljøet. Man kender allerede istidsaflejringerne under Nordsøen og Kattegat.
- Fra laboratoriet. Laboranter og teknikere med erfaring i triaksialforsøg avancerer til tolkning og projektarbejde.
- Fra survey-branchen. Offshore-teknikere med kampagneerfaring bygger videre med en ingeniøruddannelse.
Hvad arbejdsgivere kigger efter
- Evne til at tolke CPT-data uden blindt at bruge standardkorrelationer
- Praktisk erfaring med kerneprøvebeskrivelse og laboratorieforsøg
- Forståelse for cyklisk last, som er det der adskiller havbund fra land
- Kendskab til dansk kvartærgeologi, især morænelerets variation
- Vilje til lange kampagner til søs og skiftehold
- GWO Basic Safety Training og offshore-helbredsattest
- Engelsk på arbejdsniveau, da alle rapporter og besætninger er internationale
Værktøjer og teknologi
Faget deler sig i tre: udstyr til søs, laboratorieudstyr og software.
Udstyr til søs
- Seabed CPT-rig, der sættes på bunden og presser sonden ned
- Downhole CPT gennem borerøret til større dybder
- Wireline-boreudstyr fra geotekniske boreskibe og jack-up-platforme
- Vibrocorer og gravity corer til de øverste meter
- Piezocone med poretryksmåling og seismisk CPT til stivhed
- Vingeforsøg in situ til blødt ler
Geofysik som supplement
- Multibeam ekkolod til bundtopografi
- Sub-bottom profiler og boomer til lagdeling under bunden
- Side scan sonar til sten og objekter
- Magnetometer og gradiometer til ueksploderet ammunition
Laboratorium
- Triaksialforsøg, både dræn og udræn
- Cyklisk DSS og cyklisk triaksial, som er kernen i havvinddesign
- Ødometer til sætning og konsolidering
- Kornkurver, Atterberg-grænser og vandindhold
- Thermal needle til varmeledning, når der skal lægges kabler
Software
- gINT eller Keynetix til boredata og logs
- Plaxis 2D og 3D til finite element i jord
- Leapfrog Works til 3D-jordmodeller på tværs af hele parken
- GRLWEAP til rammeanalyse af pæle
- Python og MATLAB til CPT-tolkning og statistik på mange sonderinger
- QGIS og ArcGIS til kort og kampagneplanlægning
- GEUS' Jupiter-database og marine boringsarkiver
Du leder efter en geotekniker (Havbund) i dag. Men et andet sted sidder én og leder efter det, DU er god til.
Sådan bliver mennesker fundet nu — ikke gennem netværk og opslag, men fordi nogen søger. Vi bygger Vift People, fordi det du er god til, fortjener at kunne findes.
Hvad er du bedre til end de fleste?
Det du skriver her, bliver det første kort på din side — du skal kun bruge navn og mail, og det tager to minutter. Og Vift People er nyt: de første med er også de første, der bliver fundet.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive geotekniker (Havbund) — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv geotekniker (Havbund)? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for ingeniørarbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en geotekniker inden for havbund?
Hun undersøger, hvad havbunden består af, og hvor stærk den er. Det sker med CPT-sonderinger, boringer og laboratorieforsøg på prøverne. Resultatet er jordparametre, som fundament-, kabel- og rørledningsdesign bygger på.
Hvad er forskellen på en geotekniker og en offshore foundation engineer?
Geoteknikeren leverer jordmodellen og parametrene. Fundamentingeniøren bruger dem til at dimensionere stål og pæle. I mindre projekter er det samme person, men i store havvindprojekter er rollerne adskilte.
Hvor meget tid skal man tilbringe til søs?
Det varierer meget efter arbejdsgiver og rolle. Nogle er kun på kontoret, mens andre har flere kampagner om året på to til seks uger. Ombord arbejdes typisk tolv timer på og tolv timer af, alle dage.
Hvordan bliver man geotekniker med havbund som speciale?
Den almindelige vej er en bachelor og kandidat i bygningsingeniør, geologi eller geoscience med geoteknik. DTU og Aalborg Universitet er de stærkeste danske miljøer. Mange starter med landbaseret geoteknik og skifter til offshore efter et par år.
Kræver jobbet certifikater?
Selve fagligheden kræver ingen autorisation. Skal du ombord, kræves GWO Basic Safety Training eller BOSIET plus offshore-helbredsattest. Arbejdet ombord er omfattet af offshoresikkerhedsloven.
Hvad er en CPT-sondering?
En kegleformet sonde presses ned i havbunden med konstant hastighed. Undervejs måles spidsmodstand, sidefriktion og poretryk. Ud fra det bestemmes lagdeling, styrke og lejringstæthed uden at man behøver en prøve.
Er der job i faget i Danmark?
Ja, havvind, søkabler og store broprojekter holder efterspørgslen oppe. COWI, Ramboll, NIRAS og GEO ansætter, og internationale firmaer som Fugro har opgaver i Nordsøen. Markedet svinger dog med, hvornår store parker besluttes.
Hvorfor er cykliske forsøg så vigtige?
Havvindmøller belastes af bølger og rotor igen og igen i årtier. Jorden mister styrke eller stivhed under gentagen last, hvilket et almindeligt statisk forsøg ikke viser. Derfor er cyklisk DSS og cyklisk triaksial ofte de dyreste og vigtigste forsøg.
Udgivet august 2026. Senest opdateret august 2026. Se alle stillinger