GCP Auditor

En GCP auditor kontrollerer kvaliteten i kliniske forsøg med lægemidler. GCP står for Good Clinical Practice — god klinisk praksis.

Auditoren er uafhængig af det forsøg, der bliver kontrolleret. Det er hele pointen. Sponsor skal kunne dokumentere, at nogen uden interesse i resultatet har set efter i sømmene.

Arbejdet er stikprøver, ikke løbende kontrol. Det adskiller auditoren fra monitoren (CRA), som følger forsøgsstederne hele vejen.

Typiske opgaver

• Lægge et årligt auditprogram ud fra risiko: nye forsøgssteder, nye leverandører, forsøg med børn eller akutte patienter
• Auditere forsøgssteder: investigator site file, delegeringslog, samtykkeerklæringer, temperaturlog for forsøgsmedicin
• Sammenholde kildedata i patientjournalen med det, der er tastet i eCRF — er tallene ens, og kan de spores?
• Auditere sponsors trial master file (TMF): er dokumentationen komplet, korrekt og lagt ind i tide?
• Auditere leverandører: CRO'er, centrallaboratorier, eCRF-leverandører og apoteker, der pakker og udleverer forsøgsmedicin
• Kontrollere at bivirkninger (SAE'er) er indberettet rettidigt til sponsor og myndigheder
• Klassificere fund som kritiske, større eller mindre og skrive auditrapporten
• Følge op på CAPA — altså at afvigelserne faktisk bliver rettet, ikke bare beskrevet
• Udstede audit certificate til sponsor, som dokumentation over for myndighederne
• Køre mock inspections før besøg fra Lægemiddelstyrelsen, EMA eller amerikanske FDA
• Køre for-cause audit ved mistanke om databedrag eller grove protokolbrud

En almindelig arbejdsdag

En siteaudit tager typisk en til to dage. Auditoren møder på hospitalsafdelingen eller lægeklinikken om morgenen. Der er et kort åbningsmøde med investigator, projektsygeplejerske og gerne apoteket.

Så går dagen med papir og skærm. Auditoren udvælger fem til ti forsøgsdeltagere og følger dem gennem hele kæden. Er samtykket underskrevet før første forsøgsrelaterede procedure? Står blodprøvesvaret i journalen det samme sted som i eCRF? Er den udleverede medicin talt op og bogført?

Undervejs er der interviews. Hvem gjorde hvad, og var de delegeret til det? Dagen slutter med et lukkemøde, hvor auditoren fortæller de foreløbige fund mundtligt. Rapporten skrives bagefter, ofte inden for ti arbejdsdage.

Resten af tiden foregår hjemme eller på kontoret: forberedelse, rapportskrivning, opfølgning på CAPA og opdatering af sponsors SOP'er. Arbejdssproget er næsten altid engelsk. Rejsedage fylder meget i internationale forsøg.

Hvem hyrer en GCP auditor?

Medicinalvirksomheder og biotekfirmaer har egne QA-afdelinger. CRO'er (kontraktforskningsvirksomheder) auditerer både sig selv og deres underleverandører. Universitetshospitalerne og GCP-enhederne understøtter forskerinitierede forsøg. Og en stor del af markedet er freelance-auditorer, der hyres ind pr. audit.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Kliniske lægemiddelforsøg i EU er reguleret af forordning 536/2014 om kliniske forsøg med lægemidler, som afløste det gamle GCP-direktiv. Selve kravet om audit står i ICH E6, den internationale retningslinje for god klinisk praksis, hvor sponsor skal sikre uafhængig kontrol af forsøg, systemer og leverandører. I Danmark godkendes og inspiceres forsøgene af Lægemiddelstyrelsen sammen med de videnskabsetiske medicinske komitéer efter komitéloven. Forsøg med medicinsk udstyr følger i stedet EU's forordning 2017/745 (MDR) og standarden ISO 14155. Behandlingen af deltagernes helbredsoplysninger er omfattet af GDPR og databeskyttelsesloven, og det indgår altid i en audit.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder GCP auditor. Man kommer ind ad bagvejen — via erfaring med kliniske forsøg.

Den almindelige vej

De fleste starter med en videregående uddannelse inden for sundhed eller naturvidenskab. Typisk farmaceut, humanbiolog, medicin, biomedicin, molekylærbiologi, bioanalytiker eller sygeplejerske. En kandidatgrad tager normalt fem år, en professionsbachelor tre et halvt.

Derefter kommer tre til fem års praktisk erfaring med kliniske forsøg. Det sker som monitor (CRA), projektsygeplejerske, study coordinator, clinical trial assistant eller data manager. Ingen hyrer en auditor, der ikke selv har stået i et forsøg.

Først derefter kommer skiftet til QA-afdelingen. Man begynder ofte som co-auditor sammen med en erfaren lead auditor, før man selv fører en audit.

Kurser og certificering

Et GCP-kursus er minimumsbilletten. GCP-enhederne ved universitetshospitalerne i København, Odense, Aarhus og Aalborg udbyder kurser i ICH E6. Danske Regioner og Lægemiddelstyrelsen henviser til disse enheder for forskerinitierede forsøg.

Selve auditorhåndværket læres på lead auditor-kurser, ofte bygget på ISO 19011, standarden for auditering af ledelsessystemer. Internationale brancheforeninger som Research Quality Association (RQA) i Storbritannien og Society of Quality Assurance (SQA) i USA udbyder GCP-specifik auditortræning og frivillige certificeringer.

Der er ingen autorisation og ingen dansk certificeringsordning. Sponsor bestemmer selv, om auditoren er kvalificeret nok, og skal kunne dokumentere det over for Lægemiddelstyrelsen ved inspektion.

Alternative veje ind

• Fra projektsygeplejerske på en forskningsafdeling — man kender kildedata bedre end nogen
• Fra bioanalytiker i et laboratorium, med vej ind via laboratorieaudits
• Fra GMP-QA i lægemiddelproduktion — auditerfaringen kan overføres, men GCP-reglerne skal læres fra bunden
• Fra regulatory affairs, hvor man allerede kender myndighedskravene
• Fra CRO-siden til sponsor-siden, eller omvendt

Hvad skal der ellers til?

Engelsk på arbejdsniveau er et krav, ikke et plus. Man skal kunne skrive en præcis rapport, som en amerikansk inspektør kan læse. Man skal kunne sige ubehagelige ting til en overlæge og stadig blive lukket ind næste gang. Og man skal kunne tåle at rejse — mange auditorer er ude 40 til 80 dage om året.

En GCP auditor arbejder mest i andres systemer. Man skal derfor kunne finde rundt i mange forskellige platforme uden at have brugt dem dagligt.

Systemer man auditerer i

• eTMF-systemer til sponsors dokumentation: Veeva Vault Clinical, Phlexglobal, Montrium
• EDC/eCRF-systemer, hvor forsøgsdata tastes: Medidata Rave, Veeva EDC, Castor, OpenClinica og REDCap i akademiske forsøg
• CTMS til styring af forsøgssteder, besøg og monitoreringsrapporter
• IRT/RTSM-systemer til randomisering og udlevering af forsøgsmedicin
• Sikkerhedsdatabaser til bivirkninger, fx Argus Safety, og EMA's EudraVigilance
• CTIS, EU's fælles portal for ansøgning og indberetning af kliniske forsøg
• Danske journalsystemer som kildedata: Sundhedsplatformen, Cosmic og EPJ Syd

Kvalitetsstyring

• QMS- og CAPA-systemer som Veeva QualityDocs, TrackWise eller MasterControl
• Sponsors SOP'er og auditcheklister — de fleste auditorer har deres egne skabeloner
• Regneark til stikprøveudvælgelse og fundsporing

Regelsæt man arbejder efter

• ICH E6 for god klinisk praksis
• ALCOA+ som pejlemærke for dataintegritet: data skal kunne henføres, være læselige, samtidige, originale og nøjagtige
• 21 CFR Part 11 fra amerikanske FDA og EU-GMP Annex 11 for elektroniske systemer og signaturer
• ISO 14155 ved forsøg med medicinsk udstyr

Udstyret er ellers simpelt: bærbar computer med VPN-adgang, kryptering og ofte en printet checkliste. Meget af arbejdet sker i lokaler uden internet på hospitaler.