Akademisk arbejde
Forskningsformidler / Science Communicator — løn 2026: 53.622 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En forskningsformidler / science communicator tjener typisk 53.622 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.328 kr. udbetalt.
En forskningsformidler oversætter forskning til noget, folk uden for faget kan forstå — i artikler, foredrag, udstillinger og på video. Arbejdet kræver både faglig forståelse og evnen til at fortælle. Siden samler opgaverne, uddannelsesvejene og de værktøjer, faget bruger.
Typisk månedsløn
53.622 kr.
median, før skat
De fleste tjener
44.836–63.042 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 8. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Hvad tjener en forskningsformidler / science communicator?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
53.622 kr.
De fleste tjener mellem 44.836 og 63.042 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du forskningsformidler / Science Communicator? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en forskningsformidler / science communicator?
En forskningsformidler — science communicator — er bindeled mellem forskningen og alle dem, der ikke er forskere: journalister, elever, politikere, patienter og den almindelige offentlighed.
- Oversættelse: et forskningsresultat skal gengives, så det er både forståeligt og korrekt — det er dér, håndværket ligger
- Formater: artikler, pressemeddelelser, foredrag, podcasts, video, udstillinger og undervisningsmateriale
- Presse: hjælpe journalister til rette forsker og hjælpe forskeren gennem et interview
- Forbehold: et enkelt studie beviser sjældent noget alene, og formidleren skal kunne sige det uden at gøre historien uinteressant
- Sociale medier og hjemmesider: institutionens egne kanaler, hvor forskningen præsenteres løbende
- Arrangementer: åbent hus, festivaler, skolebesøg og debatter
En særlig del af arbejdet er at holde balancen mellem interesse og præcision. Presset for at gøre et resultat mere spektakulært end det er, kommer fra mange sider — også fra institutionen selv.
Rollen findes på universiteter, hospitaler, museer og forskningsinstitutioner, i fonde, i brancheorganisationer og i medicinal- og teknologivirksomheder.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Markedsføringsloven forbyder vildledende udsagn, og det gælder også, når en virksomhed formidler egen forskning. Sundhedsfaglig formidling fra medicinalvirksomheder er desuden omfattet af reglerne om reklame for lægemidler, som forbyder reklame for receptpligtig medicin over for offentligheden. Omtale af enkeltpersoner i forskningen — for eksempel patienter — kræver samtykke efter databeskyttelsesforordningen.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som forskningsformidler / science communicator
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter forskningsformidler / science communicator
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som forskningsformidler / science communicator? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Spørg andre i faget
Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).
Hvordan bliver man forskningsformidler / science communicator?
Der er ingen bestemt uddannelse, der giver adgang, og faget rekrutterer fra to sider.
Fra forskningssiden kommer mange med en naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig kandidatgrad — ofte en ph.d. — som opdager, at de hellere vil formidle end forske. Den baggrund giver troværdighed hos forskerne og en fordel i at forstå metoden. Uddannelsesguiden beskriver biologi, kemi og folkesundhedsvidenskab blandt de fagområder, hvor det er almindeligt.
Fra kommunikationssiden kommer andre med journalistik, retorik eller en erhvervssproglig kommunikationsuddannelse, og bygger fagligheden op gennem arbejdet.
Diplomuddannelsen i fagjournalistik er lavet netop til dem, der kender et fagområde og skal lære det journalistiske håndværk; adgangskravet er en videregående uddannelse plus mindst to års relevant erhvervserfaring. Diplomuddannelsen i medier og kommunikation dækker feltet bredere.
Det, der afgør en ansættelse, er materiale, man har lavet: artikler, video, foredrag eller udstillinger, hvor både fagligheden og formidlingen kan bedømmes.
Værktøjer og teknologi
Tekster skrives i institutionens publiceringssystem, og research bygger på de videnskabelige artikler selv plus databaser som PubMed og institutionens forskningsdatabase PURE.
Billeder og video produceres i Adobe Premiere, DaVinci Resolve og Photoshop, og grafik og illustrationer i Illustrator eller Figma — mange forskningsresultater kan kun forstås gennem en tegning.
Nyhedsbreve sendes med MailChimp eller lignende, og effekten følges i mediemålinger fra Infomedia og i almindelig webstatistik. Til arrangementer bruges tilmeldingssystemer som Nemtilmeld eller Eventbrite.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive forskningsformidler / science communicator — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv forskningsformidler / science communicator? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for kommunikation og erhvervssprogligt arbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en forskningsformidler?
Oversætter forskning til noget, folk uden for faget kan forstå — i artikler, pressemeddelelser, foredrag, video og udstillinger — uden at resultatet bliver forkert undervejs.
Hvordan bliver man forskningsformidler?
Enten fra forskningssiden med en naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig kandidatgrad, ofte en ph.d., eller fra kommunikationssiden via journalistik eller retorik med fagligheden bygget ovenpå.
Skal man selv have forsket?
Nej, men det hjælper. En forskningsbaggrund giver troværdighed hos forskerne og gør det lettere at vurdere, hvad et resultat faktisk viser.
Hvad er sværest i faget?
At holde balancen mellem at gøre historien interessant og at være præcis. Presset for at overdrive et resultat kommer fra mange sider, også fra institutionen selv.
Er det det samme som pressearbejde?
Pressearbejde er en del af det. Rollen dækker bredere: også undervisningsmateriale, arrangementer, video, udstillinger og institutionens egne kanaler.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger