Communications Partner

En communications partner er tilknyttet ét sted i organisationen. Det kan være produktionen, it, en region, et forretningsområde eller en styrelses fagkontor.

Modellen er kopieret fra HR. I stedet for en central afdeling, alle sender opgaver til, sidder du tæt på én ledelse og kender deres virkelighed. Du er rådgiver først, skribent bagefter.

Typiske opgaver

• Være fast sparringspartner for områdets direktør eller chefgruppe
• Lægge en årsplan for områdets kommunikation, ikke bare løse enkeltopgaver
• Skrive talepapirer, ledelsesbreve, intranetopslag og præsentationer
• Hjælpe områdets ledere med at forklare beslutninger for deres egne teams
• Oversætte fagsprog til noget, resten af huset kan forstå
• Koble områdets budskaber til koncernens fælles fortælling og designlinje
• Håndtere pressehenvendelser om området sammen med presseafdelingen
• Klæde chefer på før interviews, townhalls og medarbejdermøder
• Køre kommunikationen i områdets projekter: nyt system, ny struktur, ny strategi
• Sige fra, når en udmelding er for tidlig, for vag eller for intern i sproget
• Måle om budskaberne når frem: læsetal, pulsmålinger, spørgsmål fra medarbejderne

En almindelig arbejdsdag
Du har typisk to slags møder. Det ene er ledelsesmødet i dit område, hvor du sidder med hele vejen igennem. Du lytter efter, hvad der får konsekvenser for medarbejdere eller omverden.

Det andet er koordineringsmødet med de andre partnere og den centrale kommunikationsafdeling. Her lægges rækkefølgen, så tre områder ikke melder noget ud samme morgen.

Mellem møderne skriver du. Et talepapir til en chef, et opslag om en organisationsændring, et svar til en journalist. Meget af det haster.

En tilbagevendende opgave er den lidt utaknemmelige: at bremse noget. En chef vil sende en mail ud i eftermiddag, og den er ikke klar. Den samtale hører til hver uge.

Det særlige ved rollen
Du har to loyaliteter. Området, du sidder i, og kommunikationsfaget i huset. Bliver du kun områdets talerør, mister huset sammenhængen. Bliver du kun koncernens repræsentant, holder området op med at invitere dig ind.

At balancere de to er hele kunsten. De fleste, der fejler i rollen, fejler netop her.

Forskellen fra de nærmeste roller
En kommunikationskonsulent i en central afdeling får opgaver ind fra hele huset. Du har ét fast område og kender det i dybden.

En pressemedarbejder arbejder udad mod journalister. Du arbejder mest indad, men leverer råmaterialet til pressen.

En HR business partner rådgiver samme ledelse om medarbejdere og organisation. I er hinandens nærmeste makkere, især ved omstruktureringer.

Hvor rollen findes
Titlen bruges i større organisationer med flere forretningsområder: medicinal, produktion, transport, energi, bank og forsikring, teleselskaber og detailkæder. I det offentlige findes den i regioner, større kommuner og statslige styrelser.

Den kræver en vis størrelse. Under nogle hundrede ansatte har man én kommunikationsansvarlig, ikke partnere.

Regler du skal kende
Arbejder du i det offentlige, er dine dokumenter som udgangspunkt omfattet af offentlighedsloven, og journalister kan bede om aktindsigt i dine udkast og mails. Forvaltningsloven sætter desuden rammer for, hvad der må oplyses om enkeltpersoner i en sag. I børsnoterede virksomheder må intern information ikke gå ud, før markedet er orienteret efter EU's markedsmisbrugsforordning, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Skal du omtale medarbejdere eller bruge billeder af dem, kræver databeskyttelsesforordningen (GDPR) et gyldigt grundlag, og Datatilsynet fører tilsyn. Ved større afskedigelser eller virksomhedsoverdragelser er rækkefølgen bundet af lov om varsling ved større afskedigelser og virksomhedsoverdragelsesloven — det er derfor, planen altid laves sammen med HR og jura.

Der findes ingen uddannelse med dette navn. Rollen er en erfaren stilling og besættes af folk, der har arbejdet med kommunikation i mange år.

De typiske uddannelsesbaggrunde
Kommunikationskandidaterne dominerer. Cand.comm. fra Roskilde Universitet, cand.public. fra Syddansk Universitet, cand.ling.merc. i kommunikation og medievidenskab går alle igen. Det er tre års bachelor plus to års kandidat.

Adgangskravet til bacheloren er en gymnasial eksamen, typisk med engelsk B. Du søger via optagelse.dk under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Journalister er den anden store gruppe. Uddannelsen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Syddansk Universitet eller Roskilde Universitet varer omkring fire år inklusive praktik. Journalister er stærke i rollen, fordi de skriver hurtigt og stiller de spørgsmål, medarbejderne selv ville stille.

Statskundskab og forvaltning ses ofte i det offentlige, hvor sagsforståelsen betyder meget.

Den korte vej findes: en professionsbachelor i kommunikation eller international kommunikation og en del års praksis. Titlen kræver ingen kandidatgrad, men den er almindelig.

De fire almindelige spor ind i faget

• Fra en central kommunikationsafdeling i samme organisation
• Fra journalistik, ofte via en presserolle først
• Fra et kommunikationsbureau, hvor du har rådgivet kunder
• Fra en fagstilling i området, hvis du er god til at skrive og kender stoffet

Det sidste spor er værd at nævne. Har du selv arbejdet i produktionen, i it eller i klinikken, er du troværdig på en måde, en tilflyttet kommunikationsuddannet skal bruge år på at opbygge.

Regn med fem til otte års erfaring, før du får et område alene.

Hvad du skal kunne
Tre ting adskiller de gode fra resten.

Du skal kunne rådgive opad. Rollen er værdiløs, hvis du kun skriver rent efter chefens diktat.

Du skal kunne sætte dig ind i et fagområde, du ikke kommer fra. Kan du ikke stille kvalificerede spørgsmål til en ingeniør eller en overlæge, bliver du holdt udenfor.

Og du skal kunne holde en fortrolighed. Du sidder med i ledelsesmøder, hvor beslutninger tages måneder før de meldes ud.

Kurser og efteruddannelse
Ingen certificering er påkrævet. Det, der reelt bruges, er en masteruddannelse i corporate communication eller en diplomuddannelse i ledelse, begge på deltid over cirka to år.

Medietræning og kurser i krisekommunikation er praktisk relevante. Arbejder du i det offentlige, er kurser i offentlighedsloven og forvaltningsloven en fordel, fordi aktindsigt hurtigt bliver dit problem.

Dansk Kommunikationsforening og Dansk Journalistforbund udbyder kurser og netværk, som mange i rollen bruger.

Sådan viser du det til en samtale
Medbring et eksempel på en svær udmelding, du har været med til. Fortæl, hvad ledelsen ville sige, hvad du rådede til, og hvad der endte med at stå. Rådgiverdelen er det, arbejdsgiveren tester — ikke om du kan skrive pænt.

Værktøjerne er organisationens egne. Det særlige er, at du arbejder i både ledelsens og medarbejdernes kanaler.

Kanaler indad

• Intranet på SharePoint, Viva Engage eller lignende, hvor områdets nyheder ligger
• Medarbejderapps som Staffbase eller Workvivo til folk uden fast skærm
• Microsoft Teams til townhalls, ledermøder og daglig dialog
• Nyhedsbreve i Outlook eller et mailværktøj, ofte til én afdeling ad gangen
• Digitale skærme i produktion, lager og på hospitaler

Skrivning og materiale

• Word til talepapirer, ledelsesbreve og budskabsdokumenter
• PowerPoint til chefens oplæg og til ledermøder
• Canva eller Figma til enkle grafikker, når designafdelingen har travlt
• Loom eller mobiloptagelse til korte videohilsener fra en chef
• Husets skriveguide og designmanual, som du håndhæver i praksis

Presse og omverden

• Medieovervågning i Infomedia eller Meltwater på områdets emner
• Presseværktøjer til udsendelse og til overblik over journalisters henvendelser
• LinkedIn, hvor områdets ledere ofte skal have hjælp til opslag

Planlægning og måling

• En fælles redaktionskalender, så områderne ikke melder ud oven i hinanden
• Interessentoversigt over ledere, tillidsvalgte og faggrupper i dit område
• Pulsmålinger i Peakon, Ennova eller Viva Glint
• Læsetal fra intranet og app, plus spørgsmål indsendt før townhalls

I det offentlige kommer journaliseringssystemer oveni, typisk et ESDH-system som SBSYS, WorkZone eller Acadre. Alt hvad du skriver, kan ende i en aktindsigt — så systemet er ikke bare arkiv, det er en del af arbejdsvilkårene.