Font Engineer

En font engineer tager en skrift fra tegning til færdig fil. Type designeren tegner bogstaverne. Font engineeren gør dem til software, der opfører sig ens overalt.

En typisk arbejdsdag starter med filer fra designeren, ofte i UFO-format fra Glyphs eller RoboFont. Derfra går arbejdet i gang med afstande, kode og test. Meget af dagen går med at finde ud af, hvorfor en skrift ser rigtig ud ét sted og forkert et andet.

Typiske opgaver

• Sætte spacing og kerning, så bogstavparrene står rigtigt — fx AV, To og æøå i dansk tekst
• Skrive OpenType-features: ligaturer, kapitæler, brøker, tabeltal og sprogspecifikke former som tyrkisk prikløst i
• Bygge variable fonts med akser for vægt, bredde og optisk størrelse, og teste at mellemtrinene ikke kollapser
• Kortlægge tegn til Unicode, så alle sprog i kundens marked er dækket
• Hinte og eksportere til OTF, TTF og WOFF2, og subsette webfonte så filerne bliver små nok
• Køre QA på tværs af Windows, macOS, iOS, Android, Word, InDesign og de store browsere

Filformatet er defineret i Microsofts OpenType-specifikation, som også findes som standarden ISO/IEC 14496-22. Tegnkodningen følger Unicode Standard fra Unicode Consortium. Webformatet WOFF2 er en anbefaling fra W3C. En font engineer læser de dokumenter jævnligt — de afgør, hvad der er tilladt i en fil.

En stor del af jobbet er fejlfinding. En kunde melder, at tallene hopper i deres app. En skrift renderer tykt i ældre Windows-versioner. En arabisk eller devanagari-variant shaper forkert. Font engineeren reproducerer fejlen, finder årsagen i tabellerne og retter den.

Der er også meget automatisering. De fleste skriver Python-scripts, der bygger hele familien i ét træk, kører testsuiter og genererer prøvefiler. Ved store familier med mange vægte og sprog er manuel eksport ikke realistisk.

Samarbejdet går typisk i tre retninger: mod type designeren om formerne, mod udvikleren eller bureauet om implementeringen, og mod kunden om licens og leverance. Ved skræddersyede virksomhedsskrifter er font engineeren tit den, der forklarer, hvorfor logoet ikke må sættes i en webfont.

Branchen er lille. Arbejdspladserne er skriftstøberier, designbureauer med egen typografiafdeling, medievirksomheder med egne avisskrifter, og tech-virksomheder som udgiver eller vedligeholder skriftbiblioteker. I Danmark ligger arbejdet oftest hos designbureauer i København som e-Types, Kontrapunkt og Playtype. Mange arbejder freelance for udenlandske støberier.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder font engineer. Man kommer ind i faget fra to sider: fra design eller fra kode.

Fra designsiden

En bachelor eller kandidat i grafisk design på Det Kongelige Akademi eller Designskolen Kolding giver typografisk håndværk og forståelse for bogstavformer. Adgang kræver optagelsesprøve og portfolio. Derfra lærer de fleste programmering selv — Python og fontTools er stort set standarden. Vejen tager typisk 3-5 års uddannelse plus et par års selvstudie.

Fra kodesiden

En datamatiker- eller datalogiuddannelse giver programmeringen. Typografien skal så læres bagefter: bogstavanatomi, spacing, optisk korrektion og hvorfor en skrift kan være teknisk korrekt og alligevel ulæselig. Den vej er hurtigere teknisk, men langsommere på øjet.

Specialiserede uddannelser i udlandet

• TypeMedia på Koninklijke Academie van Beeldende Kunsten i Haag — ét år, meget teknisk, kræver bachelor og optagelsesopgave
• MA Typeface Design på University of Reading i England — ét år, stærk på flersprogede skriftsystemer
• Type@Cooper i New York — deltid over et år, mere designtungt

Alle tre optager få studerende og bedømmer på indsendt arbejde, ikke karakterer.

Alternative veje ind

• Erhvervsuddannelsen til mediegrafiker giver et praktisk fundament og adgang til branchen tidligt
• Bidrag til åbne skriftprojekter er den mest brugte genvej. Google Fonts, Noto og fontTools tager imod rettelser fra alle, og et synligt bidrag tæller mere end et eksamensbevis
• Praktik eller studiejob i et støberi. De fleste danske stillinger besættes gennem netværk, ikke opslag
• Skift internt fra frontend-udvikling. Har man arbejdet med webfonte, performance og typografi i CSS, er springet kort

Der er ingen autorisation, certificering eller lovkrav for at kalde sig font engineer. Portfolio og udgivne skrifter er det, arbejdsgivere kigger på. En ansøgning uden filer, man kan åbne og teste, kommer sjældent videre.

Arbejdet foregår i en blanding af grafiske editorer og kommandolinje.

Editorer

• Glyphs — dominerende i branchen, kun til Mac
• FontLab — findes til både Mac og Windows
• RoboFont — populær hos dem, der bygger meget selv i Python

Filformater i arbejdsprocessen

UFO til kildefiler og designspace til variable fonts. Begge er åbne formater, som gør det muligt at versionsstyre en skrift i Git ligesom kode. Leverancerne er OTF, TTF, WOFF2 og variable TTF.

Byggeværktøjer

• fontTools — Python-biblioteket, alt andet bygger ovenpå
• fontmake — kompilerer fra UFO til færdige fonte
• AFDKO fra Adobe — kompilerer OpenType-features og laver kvalitetstjek
• ttfautohint — hinting til skærmvisning

Test og QA

• FontBakery — automatisk tjek mod udgivelseskrav, bruges blandt andet af Google Fonts
• hb-shape fra HarfBuzz — viser hvordan teksten faktisk shaper, især vigtigt ved arabisk, hebraisk og indiske skriftsystemer
• Hyperglot — tjekker hvilke sprog en skrift dækker
• Browserens udviklerværktøjer, plus manuel test i Word, InDesign og Figma

Programmering

Python er standardsproget. Nogle skriver også lidt Rust eller C, når de arbejder tæt på rendering-motorerne. Git bruges til versionsstyring, og større støberier kører automatiske builds ved hver ændring.

Dertil kommer opslagsværker, der bruges dagligt: Unicode-tabellerne fra Unicode Consortium og Microsofts OpenType-specifikation. For offentlige danske websites er skriftvalg og læsbarhed også omfattet af standarden EN 301 549, som ligger til grund for webtilgængelighedsloven.