Financial Crime Investigator

En financial crime investigator er den, der finder ud af, om pengene stammer fra kriminalitet. Arbejdet begynder næsten altid med en alarm fra et transaktionsovervågningssystem.

En alarm kan se sådan ud: En privatkunde får pludselig 40 små indbetalinger fra fremmede. Et nystartet selskab modtager store beløb og sender dem videre samme dag. En forsikringskunde anmelder sin tredje vandskade på to år.

Du trækker kontoudtog, kundeoplysninger og selskabsdata frem. Du sammenholder mønsteret med det formål, kunden selv har oplyst. Ofte taler du ikke med kunden — du spørger gennem rådgiveren eller skriftligt. Til sidst skriver du en begrundet konklusion. Den skal kunne holde, også når sagen lukkes uden mistanke.

Typiske opgaver

• Gennemgå alarmer fra transaktionsovervågning og prioritere dem efter risiko
• Lave udvidet kundekendskab (EDD) på højrisikokunder og komplekse selskabskonstruktioner
• Kortlægge reelle ejere via CVR-registret, Ejerregistret og udenlandske selskabsregistre
• Screene navne mod EU's sanktionslister og PEP-lister og frasortere falske hits
• Skrive og indsende underretninger til Hvidvasksekretariatet i systemet goAML
• Efterforske svindel: fakturasvindel, CEO-fraud, kortmisbrug og pengemuldyr
• Indstille kunder til opsigelse og dokumentere beslutningen fagligt
• Besvare politiets anmodninger og Finanstilsynets spørgsmål ved inspektion

En almindelig dag er stille skrivebordsarbejde. Du har en sagskø og et mål for antal lukkede sager. De fleste alarmer viser sig at være helt uskyldige. En stor del af jobbet er derfor at afvise mistanke hurtigt og korrekt.

Sagerne kan være tunge at bære. Du støder på menneskehandel, narkohandel, svindel mod ældre og betalinger til overgrebsmateriale. Du må ikke fortælle kunden, at du har underrettet. Du hører sjældent, hvad der siden sker med sagen.

I forsikring hedder rollen ofte svindelefterforsker. Der handler sagerne om fingerede tyverier, opdigtede skader og organiserede netværk omkring bilskader.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen findes på grund af hvidvaskloven, som gennemfører EU's hvidvaskdirektiver i dansk ret. Loven kræver, at banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og betalingsvirksomheder kender deres kunder og overvåger transaktioner. Ved mistanke skal virksomheden underrette Hvidvasksekretariatet, og hvidvaskloven forbyder samtidig at oplyse kunden om underretningen. Finanstilsynet fører tilsyn og kan give påbud, bøder og politianmelde. Dertil kommer EU's sanktionsforordninger og databeskyttelsesforordningen (GDPR), der sætter rammen for, hvad du må slå op og hvor længe oplysningerne må gemmes.

Der findes ingen autorisation og ingen fast uddannelse til jobbet. Du bliver ansat på din baggrund, din skriftlighed og din nysgerrighed.

De typiske veje ind

• Finansøkonom (2 år) eller professionsbachelor i finans (3,5 år) fra et erhvervsakademi
• Jura eller cand.merc.jur. (5 år) — stærkt, fordi arbejdet i praksis er lovfortolkning
• Cand.merc. i revision, økonomi eller regnskab
• Politiuddannelsen plus år i politiet, især inden for økonomisk kriminalitet
• Erfaring fra Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Forsvaret eller efterretningstjenesterne

Den mest almindelige vej er intern. Man starter i en filial, i kundeservice eller i backoffice. Derfra søger man over i et KYC-team og gennemgår kundedokumentation. Efter et til to år rykker man videre til egentlige undersøgelsessager.

Adgangskrav i praksis: ren straffeattest og ofte en kreditvurdering. Du skal kunne skrive klart på både dansk og engelsk. Bankerne lærer dig selv op i systemer og typologier over tre til seks måneder. Dine sager kvalitetssikres af en senior, indtil du er kørt ind.

Certificeringer
De kommer typisk efter ansættelsen og betales som regel af arbejdsgiveren.

• CAMS fra ACAMS er den mest udbredte inden for hvidvask
• CGSS fra ACAMS retter sig mod sanktioner
• CFE fra ACFE er standarden inden for svindel og misbrug
• Diplomer fra International Compliance Association (ICA) bruges også i danske banker

Karrierevej
Rækkefølgen er typisk KYC-analytiker, investigator, senior investigator og teamleder. Derfra går vejen mod compliance officer eller hvidvaskansvarlig. Hvidvaskloven kræver, at virksomheden udpeger en hvidvaskansvarlig i ledelsen. Den person skal godkendes efter Finanstilsynets krav om egnethed og hæderlighed (fit and proper). Andre skifter til rådgivning i revisions- og konsulenthuse eller til fintech og betalingsselskaber.

Værktøjerne falder i fem grupper.

Overvågning og sagsstyring
De store banker bruger systemer som NICE Actimize, SAS Anti-Money Laundering, Quantexa eller Oracle Financial Crime. Mindre virksomheder bruger ofte ComplyAdvantage eller Napier. Til kortsvindel i realtid bruges typisk FICO Falcon. Systemet giver dig alarmerne og holder styr på din sagskø.

Screening
World-Check fra LSEG, Dow Jones Risk & Compliance og LexisNexis bruges til PEP- og negativ presse-screening. Sanktionslisterne kommer fra EU, FN og amerikanske OFAC. En stor del af arbejdet er at afvise falske hits på almindelige navne.

Danske registre og åbne kilder
CVR-registret og Ejerregistret bruges til selskaber og reelle ejere. Dertil Tingbogen, Bilbogen, Statstidende og Domsdatabasen. Meget arbejde er almindelig OSINT: hjemmesider, sociale medier og gamle nyhedsartikler.

Indberetning
Underretninger sendes i goAML, som er udviklet af FN-kontoret UNODC. Hvidvasksekretariatet modtager alle danske underretninger i det system.

Data og dokumentation
Excel er stadig arbejdshesten til transaktionslister. SQL og Power BI bruges til at trække og visualisere mønstre over tid. Nogle teams arbejder med netværksgrafer i i2 Analyst's Notebook eller Maltego. Sager med kryptovaluta kræver værktøjer som Chainalysis eller Elliptic.