Dronemiljøanalytiker — løn 2026: 53.858 kr. om måneden

En dronemiljøanalytiker kombinerer to fag: at flyve drone lovligt og sikkert, og at kunne læse natur og miljø ud af de billeder, dronen henter hjem.

Arbejdet består af:

• Planlægning af flyvningen: hvad skal kortlægges, hvilket kamera skal på, og hvornår på året og døgnet giver billederne mest
• Selve flyvningen: ruten programmeres, og dronen flyver den systematisk, så billederne overlapper nok til at kunne sys sammen
• Behandling af data: hundredvis af billeder bliver til ét kort, en højdemodel eller en tredimensionel model af terrænet
• Analyse: ændringer over tid — hvor eroderer kysten, hvor er skoven angrebet, hvor løber der spildevand i åen
• Rapportering: resultaterne skal kunne bruges af en kommune, en myndighed eller en bygherre, der ikke selv læser kortdata

Opgaverne kommer typisk fra kommuner, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, rådgivende ingeniørfirmaer, landbrug og forsyningsselskaber. Faget er ungt og vokser med, at kameraerne bliver bedre og reglerne mere afklarede.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Droneflyvning i Danmark følger EU's droneregler, som Trafikstyrelsen administrerer. Erhvervsmæssig flyvning kræver, at operatøren registrerer sig som droneoperatør og markerer operatørnummeret på dronen, at fjernpiloten har det rette dronecertifikat, og at der er tegnet droneforsikring — Trafikstyrelsen oplyser dog, at droner op til 249 gram med kamera og udstyr monteret er undtaget certifikatkravet. Flyvning over 120 meter, uden for synsvidde eller med droner over 25 kg falder i den specifikke kategori og kræver en ansøgning, Trafikstyrelsen skal godkende. Der skal føres logbog over flyvninger, og overflyvning af beboelse eller udenforstående personer kræver samtykke. Billeder af mennesker er personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Flyvningerne planlægges i ruteprogrammer som DJI Pilot, Pix4Dcapture eller UgCS, hvor overlap og højde sættes, så billederne kan sys sammen bagefter.

Selve dronerne bærer forskellige kameraer: almindeligt farvekamera til kortlægning, multispektralt til plantesundhed, termisk til varmeforskelle og lækager, og på de dyrere modeller en laserscanner (LiDAR), der kan måle terrænet gennem trækroner.

Billederne behandles i Pix4D, Agisoft Metashape eller DroneDeploy til ortofoto og højdemodeller. Analysen sker derefter i QGIS eller ArcGIS, ofte med scripts i Python eller R, når mange flyvninger skal sammenlignes over tid.