Chauffør, specialtransport — løn 2026: 40.884 kr. om måneden

En chauffør inden for specialtransport kører de læs, der kræver mere end et kørekort: vindmøllevinger, entreprenørmaskiner, brohovedkonstruktioner og alt andet, der er for stort til almindelig transport.

• Ruten planlægges først: broer, viadukter, rundkørsler og luftledninger afgør, om turen overhovedet kan lade sig gøre
• Tilladelser: vejmyndighederne skal give lov, og ansøgningen skal være præcis på både vægt og mål
• Følgebiler: ved de store transporter kører der følgebiler foran og bagved, og ved de største politi med
• Surring: et læs på mange ton kræver beregnet surring, ikke skøn
• Natkørsel: meget specialtransport foregår om natten, hvor vejene er tomme
• Aksellast: vægten skal fordeles rigtigt, ellers ødelægges vejen — og bøden er stor
• Tålmodigheden: en tur på hundrede kilometer kan tage en hel nat

Den faglige kerne er planlægningen før turen. Når bilen først står under en for lav bro, er det for sent — og den, der ikke har målt hele ruten igennem på forhånd, får aldrig læsset frem.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Særtransport er reguleret af færdselsloven og dimensionsbekendtgørelsen, som fastlægger største tilladte vægt, bredde, længde og højde — kørsel derudover kræver tilladelse fra Vejdirektoratet eller den relevante vejmyndighed for den konkrete rute. ⛔ Erhvervsmæssig godskørsel kræver kørekort til kategori C og chaufføruddannelsesbevis, og de tunge kombinationer desuden kategori CE. Køre- og hviletidsreglerne gælder, og lastsikring følger færdselslovens krav. Afmærkning og følgebiler er reguleret særskilt, og arbejdsmiljøloven gælder ved læsning og surring.

Ruten planlægges i kort- og ruteværktøjer med broers bæreevne og frihøjder, og ansøgningen om tilladelse sendes til vejmyndighederne med nøjagtige mål og vægte.

Vogntoget er specialbygget: udtrækkelige trailere, kærrer med mange aksler og undertiden styrbare bagerste aksler, der gør det muligt at komme rundt i et sving.

Dertil kommer surringsgrej dimensioneret til vægten, afmærkning og advarselsblink, kommunikationsudstyr til følgebilerne, og takografen, der registrerer køre- og hviletid som ved al anden godskørsel.