CCS Specialist (Carbon Capture & Storage)

En CCS specialist arbejder med kæden fra skorsten til undergrund. CO2'en fanges i en røggas, renses, komprimeres til væskeform, transporteres med skib eller rør og pumpes ned i en geologisk formation en til tre kilometer nede.

Faget deler sig tydeligt i to. Nogle arbejder med fangstanlægget — det er procesteknik. Andre arbejder med lageret — det er geologi og reservoirteknik. Meget få kan begge dele godt.

Fangstsiden

• Dimensionere absorptionsanlæg. De fleste anlæg bruger aminer, typisk MEA eller nyere blandinger. CO2'en optages i en væske og drives ud igen med varme.
• Regne på energiforbruget. Regenereringen af aminen kræver damp. Det er den største driftsomkostning, og hele forretningen afhænger af tallet.
• Håndtere røggassens urenheder. Svovl, ilt og støv nedbryder aminen. Forbehandlingen afgør, hvor tit væsken skal skiftes.
• Integrere med værket. På et affaldsforbrændingsanlæg eller et biomasseværk skal dampudtaget passe ind i den eksisterende drift.
• Vurdere aminudslip. Nedbrydningsprodukter fra aminer kan danne nitrosaminer. Det er et konkret miljøkrav i danske godkendelser.
• Køre HAZOP og sikkerhedsanalyser. CO2 i høj koncentration er kvælende og tungere end luft. Ved en læk samler den sig i lavninger.

Lagringssiden

• Vurdere reservoiret. Porøsitet, permeabilitet og kapacitet i sandstenslag. I Danmark er Gassum- og Bunter-formationerne de centrale.
• Vurdere forseglingen. Lerlaget over reservoiret skal holde CO2'en nede i tusind år. Det er den vigtigste enkeltvurdering i et lagerprojekt.
• Køre reservoirsimuleringer. Hvor spreder CO2-skyen sig hen over 30 år? Hvor højt stiger trykket?
• Designe brønde. Cement og stål skal tåle våd CO2, som er stærkt korrosivt. Gamle oliebrønde skal vurderes som mulige lækageveje.
• Bygge overvågningsprogrammet. Seismik, trykmåling i brønde og havbundsovervågning. Kaldes MMV, measurement, monitoring and verification.

En almindelig arbejdsdag

Morgenen er ofte modelarbejde eller review. En simulering fra i går skal tolkes, eller en leverandørs designdokument skal kommenteres.

Formiddagen er møder på tværs. Fangstanlæg, kompression, skibslogistik og lager skal passe sammen. Ændres CO2-renheden ét sted, ændres specifikationen alle andre steder.

Eftermiddagen er ofte dokumentation. Ansøgninger til Energistyrelsen, miljøvurderinger eller beregninger til en investorcase. Papirarbejdet fylder meget, fordi reguleringen er ny og kravene detaljerede.

En stor del af arbejdet er at regne på økonomien. Prisen pr. ton fanget CO2 afgør, om projektet bliver til noget. Mange projekter dør i den beregning.

Branchen er projektbaseret og politisk følsom. Statsstøtte, CO2-kvotepris og tilskudspuljer afgør tempoet. Man skal kunne leve med, at projekter bliver udskudt.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Faget kræver ingen personlig autorisation, men området findes kun på grund af regulering. EU's CCS-direktiv fastlægger reglerne for geologisk lagring af CO2 og er i Danmark gennemført i undergrundsloven og CO2-lagringsloven. Energistyrelsen giver efterforsknings- og lagringstilladelser, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udbudt lagringslicenser i Nordsøen og på land. Fanget og lagret CO2 tæller i EU's kvotehandelssystem, ETS, hvis lagringen sker efter reglerne — det er hele den økonomiske drivkraft. Lagring under havbunden er desuden reguleret af London-protokollen, og fangstanlæg skal have miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven med tilsyn fra Miljøstyrelsen. EU's Net-Zero Industry Act pålægger olie- og gasproducenter at stille lagerkapacitet til rådighed.

Der findes ingen dansk uddannelse i CCS. Man læser ingeniør eller geologi og specialiserer sig bagefter — typisk gennem et projekt, ikke gennem et kursus.

Uddannelsesveje til fangstsiden

• Civilingeniør i kemi- eller procesteknologi, 5 år i alt. DTU og Aalborg Universitet. Den mest direkte vej. Absorption, destillation og varmeintegration er præcis det, faget bruger.
• Civilingeniør i energiteknik eller maskinteknik, 5 år. God baggrund til kompression, transport og integration med kraftværker.
• Diplomingeniør i kemi, proces eller energi, 3½ år. Adgangskrav er typisk gymnasial eksamen med matematik A, fysik B og kemi C. Fuldt brugbar vej til projektering.
• Maskinmester, 4½ år. Vejen til drift og idriftsættelse af fangstanlæg på forbrændings- og kraftvarmeværker.

Uddannelsesveje til lagringssiden

• Kandidat i geologi eller geofysik, 5 år i alt. Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Grundlaget for reservoir- og forseglingsvurdering.
• Civilingeniør i olie- og gasteknologi eller petroleumsteknik. DTU havde et miljø omkring Nordsøen, og de kompetencer bruges nu direkte i CO2-lagring.
• Ph.d. i reservoirgeologi eller geokemi, 3 år oven på kandidaten. Almindeligt på lagringssiden, fordi feltet stadig er forskningsnært. GEUS og DTU har miljøerne.

Vejen ind i praksis

Den største kilde er olie- og gasbranchen. Folk fra Nordsøen kan reservoirer, brønde, tryk og korrosion. Skiftet til CO2-lagring er kort. Mange danske CCS-specialister kommer fra Mærsk Olie og Gas, TotalEnergies eller INEOS.

Fra fangstsiden kommer folk fra procesindustrien: medicinal, kemi, biogas og kraftværker. Erfaring med aminanlæg fra gasrensning er direkte overførbar.

En tredje vej går gennem rådgiverne. COWI, Ramboll og NIRAS ansætter nyuddannede og lader dem lære CCS på projekterne. Det er den mest realistiske indgang uden erfaring.

En fjerde vej går gennem forskning. GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, har kortlagt de danske lagringsmuligheder og er et centralt sted at starte på lagringssiden.

Kurser og efteruddannelse

• Kurser fra IEAGHG og fra Global CCS Institute. Internationale og teknisk tunge.
• HAZOP-lederkursus og ATEX-kurser til anlægssiden.
• Kurser i DNV-RP-J203, anbefalet praksis for geologisk lagring af CO2, og i ISO 27914 om geologisk lagring.
• Efteruddannelse i livscyklusvurdering, LCA, og i CO2-regnskab efter EU's ETS-regler.

Hvor findes stillingerne

INEOS Energy står bag Greensand-projektet i Nordsøen. Ørsted, ARC, Amager Ressourcecenter, Aalborg Portland og en række affaldsforbrændingsanlæg arbejder med fangst. Wintershall Dea, TotalEnergies og BlueNord har lagringslicenser.

Rådgiverne COWI, Ramboll, NIRAS og Sweco projekterer. GEUS og DTU laver forskningen og myndighedsgrundlaget. Energistyrelsen og Miljøstyrelsen sidder på myndighedssiden.

Karrierevejen videre

Typisk fra specialist til leadingeniør, derefter teknisk projektleder eller fagchef. Nogle går mod myndigheds- eller policyarbejde, hvor efterspørgslen også er stor. Andre går mod kommerciel udvikling og CO2-kontrakter.

Til dig der skal hyre

Afklar først, om du søger fangst eller lagring. Det er to fag med hver sin uddannelsesbaggrund. En procesingeniør kan ikke vurdere en forsegling, og en geolog kan ikke dimensionere en absorber.

På fangstsiden: spørg til energiforbrug ved regenerering og til hvordan de har håndteret aminnedbrydning. Bed om konkrete tal fra et anlæg, de har arbejdet på.

På lagringssiden: bed dem forklare, hvordan de har vurderet forseglingsintegritet, og hvordan gamle brønde blev håndteret som lækagerisiko.

Vær realistisk. Feltet er ungt, og meget få har mere end fem års reel CCS-erfaring. En stærk procesingeniør eller reservoirgeolog kan læres op på seks til tolv måneder.

Værktøjerne er arvet fra procesindustrien og fra olie og gas. Der findes få CCS-specifikke systemer.

Procesberegning på fangstsiden

Aspen Plus er standardværktøjet til aminabsorption. Man bruger specialiserede egenskabsmodeller til CO2 og aminer, typisk elektrolytmodeller. Aspen HYSYS bruges til kompression og transport. gPROMS bruges til dynamisk modellering af anlæg, der skal følge værkets last.

Pro/II og DWSIM ses også. Til varmeintegration bruges pinch-analyse, ofte i Aspen Energy Analyzer.

Reservoir og geologi

Petrel fra SLB er det centrale værktøj til geologisk modellering og tolkning af seismik. Eclipse eller CMG-GEM bruges til flowsimulering af CO2 i reservoiret — GEM er udbredt, fordi det håndterer opløsning og geokemiske reaktioner.

TOUGH2 og TOUGHREACT bruges i forskningsmiljøer til CO2-transport og reaktioner i undergrunden. PHREEQC bruges til geokemi.

GEUS' egne datasæt over dansk undergrund er grundlaget for enhver dansk vurdering. Boringsdata og seismik fra Nordsøen ligger i Energistyrelsens og GEUS' arkiver.

Transport og rør

OLGA bruges til flerfasestrømning i rørledninger. CO2 opfører sig besværligt nær sit kritiske punkt, og tryktab kan give faseskift. AutoCAD Plant 3D, AVEVA E3D og CAESAR II bruges til rørdesign og spændingsanalyse.

Sikkerhed og risiko

PHAST og Safeti fra DNV til spredningsberegninger. CO2 er tungere end luft og samler sig i lavninger — det er den centrale risiko ved en læk. HAZOP køres i PHA-Pro eller struktureret regneark.

Standarder og regelværk

ISO 27914 om geologisk lagring og ISO 27913 om rørtransport af CO2. DNV-RP-J203 om udvælgelse af lagre og DNV-RP-F104 om CO2-rørledninger. EU's ETS-overvågningsforordning definerer, hvordan lagret CO2 skal måles og rapporteres.

Økonomi og rapportering

Excel til levelized cost of carbon avoided, det tal alle projekter måles på. LCA-værktøjer som SimaPro eller GaBi til livscyklusvurdering. Python bruges stadig mere til at behandle måledata og køre parameterstudier.