Billing Specialist — løn 2026: 44.320 kr. om måneden

En billing specialist sørger for, at virksomheden får sine penge. Du opretter og udsender fakturaer, følger op på betalinger og retter fejl undervejs.

En almindelig dag starter ofte med dagens eller ugens fakturakørsel i økonomisystemet. Derefter kigger du på det, der fejlede: manglende PO-nummer, forkert EAN-nummer eller en kontrakt, der ikke er opdateret.

Typiske opgaver:

• Oprette fakturaer, kreditnotaer og rettelser
• Køre abonnements- og forbrugsfakturering, fx månedlige licenser eller forbrugte timer
• Sende e-fakturaer til offentlige kunder via NemHandel i OIOUBL-format
• Afstemme debitorkonti mod indbetalinger i banken
• Køre rykkerkørsler og aftale afdragsordninger med kunder
• Besvare kundernes spørgsmål om en faktura, typisk på mail og telefon
• Overdrage sager til inkasso og følge op på dem
• Rapportere debitorsaldi og aldersfordelte lister til økonomichefen

En stor del af jobbet er at jagte information hos andre. Sælgeren har lovet en rabat, projektlederen har glemt at godkende timerne, og kunden mangler et rekvisitionsnummer. Du er den, der samler trådene, inden fakturaen kan sendes.

Måneds- og kvartalsskifte er de travle dage. Alt skal være faktureret inden lukning, ellers flytter omsætningen sig til næste periode.

Du måles ofte på konkrete tal. De typiske er DSO (gennemsnitlig betalingstid), andelen af fakturaer der sendes uden fejl, og størrelsen af den forfaldne saldo.

Arbejdet er bundet af konkrete regler. Momsloven stiller krav til, hvad der skal stå på en faktura, blandt andet momsbeløb, CVR-nummer og leveringsdato. Bogføringsloven bestemmer, hvordan bilag skal registreres og opbevares digitalt. Renteloven og inkassoloven sætter rammerne for morarenter, rykkergebyrer og hvornår en sag må gå til inkasso.

For en arbejdsgiver: rollen bliver først rigtig værdifuld, når personen kender virksomhedens forretningsmodel. En, der forstår kontrakterne, fanger fejlfaktureringer før kunden gør.

Økonomisystemer er dagens arbejdsplads. I mindre virksomheder er det e-conomic, Uniconta, Dinero eller Visma. I større er det Microsoft Dynamics 365 Business Central, SAP med modulerne SD og FI, Oracle NetSuite eller IFS.

Faktureringsplatforme bruges, hvor der er abonnementer eller forbrug. Zuora, Chargebee, Billwerk og Stripe Billing håndterer gentagne fakturaer, prøveperioder og prisændringer midt i en periode.

E-fakturering er obligatorisk mod det offentlige. Her arbejder du med NemHandel, formatet OIOUBL og Peppol-netværket, og du skal kende forskel på EAN- og GLN-numre. Erhvervsstyrelsen står bag NemHandel. EU's direktiv 2014/55/EU om elektronisk fakturering ved offentlige indkøb er grunden til, at kravet findes.

Excel slipper du ikke for. LOPSLAG og XOPSLAG, pivottabeller og betinget formatering bruges til afstemninger og aldersfordelte debitorlister.

Rykker- og inkassoværktøjer varierer. Nogle kører rykkere direkte i økonomisystemet, andre bruger Likvi, OnGuard eller HighRadius. Sager sendes typisk videre til inkassopartnere som Collectia eller Intrum.

Omkringliggende systemer fylder mere, end folk tror. CRM som Salesforce eller HubSpot holder kontrakten, TimeLog eller Tempo holder timerne, og Zendesk eller ServiceNow holder kundens spørgsmål. Power BI bruges til DSO- og debitorrapportering.

Når kunderne er privatpersoner, er navne, adresser og betalingshistorik personoplysninger. Så gælder GDPR, som Datatilsynet fører tilsyn med i Danmark.