Bid Manager — løn 2026: 71.162 kr. om måneden

En bid manager er tovholder på virksomhedens tilbud. Når et udbud dukker op i EU's udbudsdatabase TED eller på portaler som Mercell og EU-Supply, læser bid manageren materialet igennem. Første opgave er en bid/no-bid-beslutning: kan vi vinde, og har vi ressourcerne?

Siger ledelsen ja, bygger bid manageren en tidsplan baglæns fra afleveringsfristen. Derefter laves en kravmatrix, hvor hvert eneste krav i udbudsmaterialet får en ansvarlig og en status. Det er kernen i arbejdet. Et overset mindstekrav gør tilbuddet ukonditionsmæssigt, og så ryger det ud uden vurdering.

En stor del af dagen går med at hive svar ud af travle fageksperter. Bid manageren interviewer teknikere, projektledere og jurister, og skriver deres svar om til et sprog, evalueringsudvalget kan læse. Samtidig holdes øje med spørgefristen: uklare krav skal afklares gennem udbyderens spørgsmål-og-svar-runde.

Typiske opgaver:

• Screene udbud og indstille bid/no-bid til ledelsen
• Lave kravmatrix, tidsplan og fordeling af skriveopgaver
• Skrive og redigere løsningsbeskrivelser, CV'er og referencer
• Udfylde ESPD, tro- og love-erklæringer og indhente serviceattest fra Erhvervsstyrelsen
• Regne prisbilag igennem sammen med økonomi og fagchefer
• Håndtere konsortieaftaler og støtteerklæringer fra underleverandører
• Uploade og aflevere i udbudsportalen før fristen
• Følge op på tildeling, bede om aktindsigt og holde tabsanalyse

Rytmen er ujævn. Ugen før en frist er der lange dage, korrekturlæsning og pdf-eksport klokken 23. Ugen efter går med at opdatere biblioteket af standardsvar, så næste tilbud går hurtigere.

Bid managere findes især i it- og konsulenthuse, byggeri og anlæg, rådgivende ingeniørvirksomheder, facility service, rengøring, transport, vikarbureauer, forsvarsindustri og medico. Fælles for dem er, at en stor del af omsætningen kommer fra offentlige kunder.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Faget kræver ingen autorisation, men det findes på grund af konkret lovgivning. Offentlige udbud i Danmark reguleres af udbudsloven, som gennemfører EU's udbudsdirektiv. Bygge- og anlægsopgaver under EU's tærskelværdier følger tilbudsloven. Reglerne bestemmer frister, brug af ESPD, tildelingskriterier og den standstill-periode, hvor en tabende tilbudsgiver kan klage til Klagenævnet for Udbud. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver de vejledninger, de fleste bid managere slår op i til daglig.

En bid manager arbejder i tre slags systemer: udbudsportaler, samarbejdsværktøjer og indholdsbiblioteker.

Udbudsportalerne er ikke til at komme udenom. Mercell og EU-Supply bruges af mange danske ordregivere, og EU-udbud offentliggøres i EU's udbudsdatabase TED. Ethics og Comdia dukker også op. Aflevering sker i portalen, og systemet lukker automatisk på minuttet — derfor uploader erfarne bid managere altid dagen før.

Selve tilbuddet bygges oftest i Word med låste skabeloner og sidetal, fordi udbudsmaterialet typisk sætter grænser for antal anslag eller sider. Excel bruges til prisbilag, kravmatrix og pointmodeller. Store tilbud i byggeriet layoutes i InDesign, og materialet deles gennem RIB Byggeweb eller Ajour.

Samarbejdet foregår i SharePoint og Teams, hvor hvert krav får sin ansvarlige. Salgsdata og pipeline ligger i Salesforce, HubSpot eller Dynamics 365, hvor bid/no-bid-beslutninger og hitrate registreres.

Større organisationer bruger dedikerede tilbudssystemer som Loopio eller Responsive til at genbruge godkendte standardsvar. Uden sådan et bibliotek genskriver man de samme sikkerheds- og GDPR-afsnit igen og igen.

Dertil kommer de dokumenter, der ikke er værktøjer, men som fylder: ESPD udfyldes elektronisk, serviceattest bestilles hos Erhvervsstyrelsen og tager typisk et par uger. Den venter en erfaren bid manager ikke med til sidste uge.