Sådan reparerer du en revnet plastikspand

Vend spanden om og se efter et lille trekantssymbol med et tal indeni, som regel støbt ind i bunden. Det tal er hele grundlaget for, hvad du kan gøre.

Aflæs tallet og slå det op her:

En almindelig spand eller balje lander næsten altid på 2. Det er ikke en fejl ved spanden. Netop den egenskab, der gør polyethylen godt til vand og kemikalier, gør også, at lim har svært ved at få fat.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan aflæse et tal i trekanten, og du ved dermed, hvilken vej reparationen skal gå.

Hvis der intet tal er: Så er materialet ukendt, og du må gå ud fra det værste. Behandl spanden som HDPE og vælg en mekanisk løsning frem for lim.

Hvis tallet er 5 (PP): Samme situation som HDPE. Polypropylen er lige så svært at lime.

Hvis tallet er 3 eller 6: Så er du heldig. En lim til hård plast er lavet netop til de typer, og reparationen har gode chancer.

Se på, hvor revnen sidder, og hvad spanden skal bruges til bagefter. De to ting sammen afgør, om arbejdet er tiden værd.

En revne i siden over vandlinjen på en spand til værktøj eller tørre ting er en god kandidat. En revne i bunden, gennem en hank eller rundt om en kant er det ikke. Dér går kræfterne, og en limet samling i HDPE bærer ikke last.

Skal spanden holde vand, skal du være ærlig. En limet revne i polyethylen bliver sjældent helt tæt, og du opdager det først, når gulvet er vådt.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en enkelt, afgrænset revne i en flade, der ikke bøjes, når spanden bruges.

Hvis revnen sidder i bunden eller i en hank: Så skal spanden skiftes. Reparationen holder ikke til vægten, og en spand, der giver slip halvvejs op ad trappen, er værre end ingen spand.

Hvis spanden bruges til fødevarer eller drikkevand: Reparér den ikke. Lim og opløsningsmidler hører ikke sammen med noget, der skal spises.

Hvis plasten er blevet mat, kridtet og sprød: Så er den nedbrudt af sol over år. Den vil revne et nyt sted lige efter, og reparation er spildt arbejde.

Bor et lille hul i hver ende af revnen, lige uden for hvor den slutter. Brug et bor på et par millimeter, og bor langsomt.

Det er det vigtigste enkelttrin i hele opgaven, og det er også det, folk springer over. En revne i plast har en meget skarp spids, og al belastningen i materialet samler sig netop dér. Boret erstatter den skarpe spids med en rund kant, og så har kraften ikke længere ét sted at koncentrere sig. Uden hullet vandrer revnen videre, uanset hvor godt du limer.

Bor lige uden for revnens ende, ikke i den. Rammer du selve revnen, gør du den blot længere.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se et rundt hul, der lige akkurat rører revnens spids uden at gå igennem den.

Hvis revnen går ud til en kant: Så er der kun én ende at bore i. Bor den, og accepter at kanten er det svage sted fremover.

Hvis plasten smelter og trevler ved boringen: Boret går for hurtigt. Sæt farten ned og læg mindre tryk på — varme er værre end langsomhed i plast.

Fortryd-vejen: Er revnen allerede vandret videre forbi hullet, så bor et nyt hul i den nye ende. Der er ingen vej tilbage til den korte revne.

Alle limtyper kræver en ren og tør overflade for at virke bedst muligt. Se området efter for støv, snavs og fedt, og rens med et alkoholbaseret rensemiddel, hvis der er noget.

Lad det tørre helt, før du limer. Det tager et par minutter og er ikke til forhandling. En spand har været brugt til noget, og der sidder en tynd hinde af det på plasten.

Er fladen glat og blank, kan et let slib med fint sandpapir give limen mere at gribe fat i. Tør støvet af bagefter.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke, at fladen er tør og ru, ikke fedtet eller glat, når du kører fingeren hen over den.

Hvis der har været maling, olie eller sæbe i spanden: Rens grundigt og gentag med rensemidlet. Sæberester er den mest almindelige grund til, at en limning slipper efter en uge.

Hvis fladen er våd: Vent. Lim på fugtig plast binder ikke, uanset hvilken type lim det er.

Hvis der sidder gammel lim fra et tidligere forsøg: Slib den af, til du er nede på ren plast. Ny lim på gammel lim er svagere end begge dele hver for sig.

Læg spanden på et fladt underlag med revnen opad, gerne på en gammel avis. Fordel en jævn stribe lim på begge sider af bruddet.

Tiden er lige så vigtig som limen. Lad limen blive klæbrig, før du presser sammen: fire minutter ved almindelig stuetemperatur er det passende. Tag tid på et ur i stedet for at gætte. Sæt derefter delene sammen og pres dem forsigtigt sammen — mange plastlimtyper griber med det samme, så delene skal sidde rigtigt første gang.

Derefter skal den have lov at hvile. Fuld bindestyrke opnås efter omkring 12 timer, og emnet skal ligge på siden imens for det bedste resultat.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en tynd, jævn limstribe uden luftbobler, og revnens to kanter skal flugte helt i niveau.

Hvis kanterne ikke vil flugte: Klem dem sammen med et par tvinger eller nogle klemmer, mens limen hærder. En kant, der står i niveauforskel, er et nyt svagt punkt.

Hvis du kommer til at lime forkert: Mange plastlim kan fjernes med acetone eller neglelakfjerner, før de hærder. Afprøv altid midlet på et sted, der ikke ses, for acetone opløser visse plasttyper.

Hvis det er HDPE eller PP: Forvent ikke meget af limen alene. Suppler med en mekanisk løsning, se næste trin.

Fortryd-vejen: Er limen hærdet skævt, så slib den af og start forfra på ren plast. Lim oven på skæv lim gør det kun værre.

Er spanden mærket 2 eller 5, bærer limen sjældent alene. Så skal revnen holdes sammen af noget fysisk, ikke kun af klæbekraft.

Den enkleste holdbare løsning er en lap. Tag et stykke plast eller metal, der spænder hen over revnen, og fastgør det med små skruer og møtrikker gennem begge dele. Læg en gummi- eller silikonepakning imellem, hvis spanden skal holde vand nogenlunde tæt.

En anden vej er varme frem for lim. Polyethylen er en termoplast, som bliver blødt ved opvarmning og hårdt igen ved afkøling, og derfor kan den svejses. Det kræver værktøj og øvelse og er ikke et førstegangsprojekt. Til gengæld er det den eneste metode, der giver en samling af samme materiale hele vejen igennem.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se lappen dække hele revnen med en god margen til alle sider. Spanden må ikke give efter, når du klemmer på den ved revnen.

Hvis spanden skal holde vand: En pakning bag lappen er nødvendig. En skruesamling alene er aldrig tæt.

Hvis der ikke er plads til skruehoveder indvendigt: Vend lappen indad, så de glatte hoveder sidder udad, og møtrikkerne indeni.

Hvis spanden bruges til at bære tungt: Så er ingen af metoderne nok. Brug spanden til opbevaring i stedet og køb en ny til bæreopgaven.

Vent de 12 timer, før du bruger spanden. Fyld den derefter en tredjedel med vand og lad den stå på et tørt gulv i en halv time.

Testen skal ske dér, hvor et læk ikke gør skade. Kig efter en mørk rand under spanden, og kør en tør finger langs revnen på ydersiden.

Holder den, så belast forsigtigt: løft den i hanken med den vægt, den skal bære, mens den stadig står lavt over gulvet.

Sådan ser rigtigt ud: Gulvet skal være tørt efter den halve time, og du kan se revnen ligge helt uændret, når spanden er fyldt.

Hvis der siver vand igennem: Så er den ikke tæt, og det bliver den ikke. Brug den til tørre ting, eller kassér den.

Hvis revnen åbner sig, når du fylder spanden: Reparationen bærer ikke. Stop her frem for at fylde den helt op.

Hvis den knirker, når du løfter i hanken: Materialet arbejder omkring reparationen. Brug den ikke til at bære med.

Hvis den skal kasseres: Aflever den på genbrugspladsen under den rigtige plasttype. Mærkningstallet i bunden er netop lavet til at hjælpe med at aflevere produktet det rigtige sted.

Holder reparationen ikke, så find symptomet her. Det er rigtigt, når spanden kan stå fyldt en halv time uden en dråbe under sig, og revnen ser uændret ud bagefter.

Limen slap efter få dage. Enten var fladen ikke ren nok, eller også er materialet HDPE eller PP. Tjek tallet i bunden: er det 2 eller 5, kan limen ikke bære alene, og du skal have en lap på.

Revnen er vandret videre forbi limningen. Der er ikke boret et stophul, eller også er det boret for langt fra spidsen. Bor et nyt hul i den nye ende, og accepter den længere revne.

Det siver stadig lidt, selv om limen holder. En limet revne i polyethylen bliver sjældent helt tæt. Sæt en lap med en gummipakning bag over, eller brug spanden til tørre ting.

Plasten smeltede og trevlede, da du borede. Boret gik for hurtigt eller med for meget tryk. Varmen smelter plasten frem for at skære den. Sæt farten ned næste gang.

Limen hærdede, men samlingen står skævt. Kanterne har ikke flugtet. Slib limen af, ned til ren plast, og lim igen med klemmer på.

Der er kommet nye revner et andet sted. Plasten er nedbrudt af sol og ælde. Er materialet blevet mat, kridtet og sprødt, er hele spanden på vej, og reparationer er spildt arbejde.

Acetonen efterlod matte pletter. Acetone opløser visse plasttyper. Skaden er kosmetisk, men den er varig — afprøv altid på et skjult sted først.