Sådan reparerer du en revnet plastikspand

Alt afhænger af, hvilken plasttype spanden er lavet af, og det står typisk præget i bunden.

Vend spanden om, og kig efter en lille trekant med et tal i midten. Bolius forklarer tallene: 2 betyder PE-HD, altså hård polyethylen, og 5 betyder PP, altså polypropylen. Bolius angiver samtidig, at hård PE findes i netop spande, baljer, legetøj og bøtter.

Er der ingen trekant, kan der stå bogstaverne direkte: HDPE, PP, PVC eller ABS.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se et tal eller nogle bogstaver præget i bunden. Det skal være afklaret, om spanden er 2, 5 eller noget andet, før du køber lim.

Hvis din spand ser anderledes ud: Er der ingen mærkning, så antag hård PE. Det er ifølge Bolius den almindeligste til spande, og også den sværeste at lime. Står der PVC eller ABS, er du heldig: Bostiks lim til hård plast dækker netop PVC-U, ABS og hård polystyren. Er spanden af en blød, bøjelig plast, der kan foldes uden at knække, er det formentlig LDPE. Den kan hverken limes eller svejses forsvarligt hjemme.

Det ærlige svar er, at en revnet spand ofte er udtjent, og det er bedre at vide før end efter.

Se på, hvor revnen sidder. En revne i bunden eller ved hankens fæste ligger begge steder, hvor belastningen er størst, og dér giver en limet samling sig igen. En revne højt oppe på siden, over den normale vandstand, er langt lettere at leve med.

Mål revnens længde med en tommestok. Er den kort og sidder højt, er reparationen realistisk. Løber den gennem bunden eller rundt om et hjørne, skal spanden skiftes.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at revnen er kort og sidder i et område uden belastning. Plasten omkring skal være hel og ikke krakeleret i et net af små revner.

Hvis din spand ser anderledes ud: Er plasten hvid og sprød langs revnen, er materialet nedbrudt af sol og frost. En reparation holder ikke. Sidder revnen ved hankens fæste, kommer den igen, første gang spanden løftes fyldt. Er der flere revner, er hele spanden mør. Skal spanden bruges til fødevarer eller drikkevand, skal den ikke repareres, men skiftes.

En revne i plast vandrer. Den fortsætter fra sin spids, hver gang materialet bøjes, og derfor skal spidsen fjernes.

Bor et lille hul præcis i revnens yderste spids, i begge ender, med et almindeligt bor. Hullet fjerner den skarpe spids, hvor spændingen samler sig, og bremser revnen i at vokse videre.

Bor langsomt og med lidt tryk. Plast smelter, hvis boret kører for hurtigt.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se et rent, rundt hul lige uden for revnens ende. Hullet skal ligge i hel plast, ikke midt i revnen.

Hvis din spand ser anderledes ud: Kan du ikke se, hvor revnen ender, så bøj spanden ganske let, og se hvor den åbner sig. Spidsen er dér, hvor bevægelsen stopper. Smelter plasten omkring boret, kører du for hurtigt eller trykker for hårdt. Er plasten så tynd, at et hul svækker den mere, end revnen gør, så spring dette trin over og gå direkte til limningen.

Det er her, de fleste limreparationer på plast mislykkes, længe før limen får skylden.

Bostik skriver, at al lim kræver en ren og tør overflade for at være så effektiv som muligt. Producenten anbefaler en alkoholbaseret rens, hvis der er støv, snavs eller fedt. Lad rensen tørre helt.

Slib derefter fladen ru på begge sider af revnen med et stykke groft slibepapir. En ru overflade giver limen flere steder at gribe fat.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at fladen er mat og ru frem for blank, og at der ikke sidder støv tilbage. Overfladen skal være helt tør, når limen kommer på.

Hvis din spand ser anderledes ud: Har spanden stået med maling, olie eller kemikalier, sidder der rester i plasten. Ingen rens fjerner dem, og reparationen holder ikke. Er plasten meget blank og glat, så slib grundigere. Kan du ikke komme til bagsiden af revnen, holder en ensidig reparation kun det halve, og du skal regne med at gentage den.

Bostik beskriver fremgangsmåden ved hård plast sådan: påfør en jævn stribe lim på begge de brudte flader.

Tiderne er lige så vigtige som limen. Bostik anviser at lade limen blive klæbrig i cirka 4 minutter, taget på et ur, før delene presses sammen. Derefter angiver Bostik, at den maksimale bindingsstyrke opnås efter cirka 12 timer.

Spænd revnen sammen, mens limen hærder. Brug en skruetvinge med en klud imellem, eller vikl kraftig tape stramt rundt om spanden, så revnen holdes lukket i hele hærdetiden.

Bostik nævner, at limen kan fjernes med neglelakfjerner eller acetone, før den hærder. Producenten anbefaler at teste et lille område først, så overfladen ikke tager skade.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at revnen er presset helt sammen. Der skal være trykket en lille smule lim ud langs samlingen. Spanden skal holdes sammen uden mellemrum i hele hærdetiden.

Hvis din reparation ser anderledes ud: Slipper limen med det samme, er plasten en type, limen ikke binder til. Det er typisk hård PE eller PP. Bliver samlingen hård, men revner igen ved første brug, sidder revnen et sted med for meget belastning. Løber der lim ud over det hele, har du brugt for meget; tør det af, før det hærder.

En reparation, der ikke afprøves tomt først, afprøves med et gulv fuldt af vand.

Vent hele hærdetiden ud. Fyld derefter spanden en fjerdedel med vand, og lad den stå på en flise eller i brusekabinen i en time, taget på et ur. Se efter dråber på undersiden.

Holder den, kan du fylde mere på og gentage. Løft den aldrig fuld i hanken, første gang du prøver.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at underlaget er helt tørt efter en time med vand i. Samlingen skal være tør at røre ved langs hele revnen.

Hvis din spand ser anderledes ud: Siver der vand, kan revnen ikke tætnes med den lim. På hård PE er det det almindelige udfald. Da er spanden udtjent til væske, men kan stadig bruges til tørre ting som værktøj, legetøj eller haveaffald. Skal den kasseres, hører den til på genbrugspladsen frem for i skraldespanden.