Hvordan fjerner man en skrue, hvor hovedet er slidt rundt

Hold op med at skrue i samme sekund, bitten begynder at hoppe. Hvert ekstra forsøg fjerner mere af det metal, du senere skal have fat i.

Kig ned i skruehovedet med godt lys. Der er to helt forskellige tilstande, og de kræver hver sin løsning.

Er kærven rundslidt? Kanterne inde i hovedet er slidt bløde og runde, og bitten har ikke noget at gribe fat i. Det er værktøjet, der ikke kan få fat.

Eller sidder skruen bare fast? Kærven er skarp og fin, men skruen rører sig ikke. Det er rust eller lim, ikke et hoved-problem.

Rens hovedet for snavs, maling og træstøv, før du bedømmer. En kærv fuld af maling ligner en rundslidt kærv.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se skarpe, tydelige kanter i kærven, når den er ren og hel. Er de blanke og afrundede, er den slidt.

Hvis der sidder maling eller spartel i: Krads det ud med en syl eller en gammel skruetrækker, og prøv igen med en ren kærv. Det løser overraskende mange tilfælde.

Hvis skruehovedet er knækket helt af: Så er det et tredje problem. Selve skruekroppen sidder tilbage i materialet og skal enten bores ud eller trækkes med en gribetang, hvis noget rager op.

Skift bit, før du gør noget mere drastisk. Det er den billigste løsning, og den virker oftere end folk tror.

En slidt bit er selv årsagen halvdelen af gangene. Bitspidsen bliver rund af brug, og en rund spids kan ikke få fat i en skarp kærv.

Vælg en bit, der passer nøjagtigt. En krydskærv-bit findes i flere typer, som ligner hinanden uden at være ens. Sidder bitten løst i kærven, er det enten den forkerte type eller den forkerte størrelse.

Der findes desuden bits med diamantbelægning eller ru spids. De små partikler bider sig ned i skruehovedet og holder bitten på plads i stedet for at glide ud.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke bitten sidde fast i kærven, når du vipper skruetrækkeren fra side til side uden at dreje. Vakler den, er det den forkerte bit.

Hvis kærven er en lige rille: Den er den værste at arbejde med i en maskine, fordi bitten let glider ud sidelæns. Brug en almindelig skruetrækker med håndkraft i stedet.

Hvis du kun har en maskine: Sæt den på laveste hastighed og højeste moment. Fart er det, der runder en kærv af.

Måden, du holder værktøjet på, betyder mere end kræfterne. Tryk lige ned i skruens længderetning, og drej langsomt.

Årsagen ligger i selve konstruktionen. Når værktøjet glider op af skruehovedet, skader det både skruen og værktøjet, og resultatet kan være en skrueforbindelse, der slet ikke kan løsnes igen.

Det er præcis den udglidning, der laver en rundslidt kærv. Og den kraft, der presser bitten opad, bliver kun større, jo hurtigere du drejer.

Brug derfor en skruetrækker med et stort håndtag frem for en maskine. Du kan lægge langt mere lodret tryk med kropsvægten end med en boremaskine i én hånd.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan høre skruen give sig med et lille knæk, og derefter kan den drejes med jævn kraft.

Hvis bitten stadig hopper op: Læg mere lodret tryk og mindre drejemoment. Det er tommelfingerreglen: tryk ned først, drej bagefter.

Hvis skruen sidder i noget blødt som gips: Vær forsigtig med trykket. For meget lodret kraft trækker hele skruen gennem pladen, og så har du et hul at reparere bagefter.

Er kærven allerede rundet af, kan du give bitten friktion udefra. Der findes flere husråd, og de virker i mildere tilfælde.

Det mest udbredte er en elastik. Læg den fladt hen over skruehovedet, pres bitten ned gennem elastikken, og drej langsomt. Gummiet udfylder de afrundede kanter.

Et stykke ståluld eller en dråbe grovkornet slibemiddel gør det samme. Begge dele giver et lag med mere friktion mellem bit og hoved.

Skru langsomt, uanset hvilket trick du bruger. Alle metoderne holder kun ved lave omdrejninger.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke bitten tage fat uden at hoppe, første gang du drejer roligt.

Hvis elastikken bare bliver revet i stykker: Så er kærven for medtaget til tricket. Gå videre til udtrækkeren.

Hvis skruen er lille eller sidder i elektronik: Brug ikke slibemiddel. Kornene ender inde i apparatet og kan ikke fjernes igen.

Fortryd-vejen: Går tricket galt, har du kun mistet tid. Det er de senere metoder, der ikke kan gøres om, fordi de fjerner materiale.

Er kærven helt væk, er en skrueudtrækker den mest pålidelige vej. Det er et lille stykke værktøj med gevind, der vender den forkerte vej.

Princippet er lige så enkelt som det er smart. Du borer et lille hul ned i skruehovedet, sætter udtrækkeren i og drejer mod uret. Fordi gevindet er omvendt, borer udtrækkeren sig fast i skruen, netop mens du skruer den ud.

Bor forsigtigt og lige midt i hovedet. Sæt en kørner eller et søm i midten først og bank let, så boret ikke vandrer ud til siden.

Brug lav hastighed hele vejen. Både boringen og udtrækningen skal ske langsomt, ellers knækker udtrækkeren i hullet — og hærdet stål kan ikke bores ud bagefter.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke udtrækkeren gribe fat og derefter dreje skruen med sig. Der skal ikke være noget slør mellem de to.

Hvis udtrækkeren bare drejer rundt i hullet: Hullet er for stort. Gå en størrelse op i udtrækker, hvis der er materiale nok tilbage.

Hvis skruen sidder helt urokkeligt: Så er det ikke kærven, der er problemet. Behandl den som en fastrustet skrue først, og prøv udtrækkeren bagefter.

⛔ Bor ikke i noget, du ikke kan se bagsiden af. Der kan ligge ledninger eller rør bagved. Går boret igennem, rammer det dem.

Er kærven fin, men skruen urokkelig, skal du løsne rusten frem for at rode med hovedet.

Brug en rustløsnende olie. Den både løsner og lægger et rustbeskyttende lag, og det er derfor den er bedre end husrådene. Vindruekerneolie kan også bruges, fordi den samtidig smører.

Giv den tid. Olien skal trække ned langs gevindet, og det tager længere end de to minutter, man har lyst til at give den. Lad den gerne stå en time eller mere.

En slagnøgle er det andet effektive greb. Det er en skruemaskine, der løsner med små, hurtige slag. Den findes i store størrelser til hjulbolte og i små til almindeligt arbejde.

Cola kan faktisk løsne rust, fordi den er syreholdig som andre syreholdige produkter. Men den gør overfladen meget klistret, du skal skylle efter med vand, og dermed er kimen lagt til et nyt rustangreb. Rustløsnende olie er det bedre valg.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke skruen give sig en anelse ved første forsøg efter olien. Den bevægelse er alt, du behøver — resten kommer af sig selv.

Hvis skruen sidder i metal: Forsigtig varme fra en varmluftpistol udvider metallet omkring og kan slippe grebet. Brug det aldrig i nærheden af træ, maling eller noget brandbart.

Hvis skruen er af rustfrit stål: Vær ekstra varsom. Rustfrit stål er skørere end almindeligt og knækker derfor lettere i selve kroppen. En skrue, der er drejet over på midten, er et sværere problem end en rundslidt kærv.

Er skruen ude, skal hullet efterses, før du sætter en ny i. Ellers gentager problemet sig.

Er hullet blevet for stort, så bank en tændstik eller en trædyvel med lidt trælim ned i hullet. Skær af i plan med overfladen, lad limen tørre, og skru i frisk materiale.

Vælg en ny skrue med en kærv, der er svær at slide rund. En stjerneformet kærv med seks tænder fordeler kraften over flere flader end en lige rille, som en skruetrækker let hopper ud af.

Overvej materialet. Rustfrit stål holder bedst mod rust, men skruerne er mere skøre og drejes lettere over. Udendørs vejer rustbeskyttelsen tungest.

Forbor i hårdt træ. En forboring gør, at skruen kan trække sig ind uden at du skal presse, og det er presset, der ødelægger kærve.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan skrue den nye skrue helt i med jævn kraft, uden at bitten på noget tidspunkt hopper.

Hvis den nye skrue heller ikke vil i: Så er hullet stadig for stort eller materialet for hårdt. Forbor, eller vælg en tykkere skrue.

Hvis materialet er spånplade: Spånplade holder dårligt på en skrue, der har været løs én gang. Lim og dyvel er den eneste rigtige reparation — en længere skrue i samme hul river resten op.

Så er der tre veje tilbage, og de vælges efter, hvad der er tilbage af skruen.

Rager skruehovedet op over overfladen? Så kan du gribe det med en vandpumpetang eller en selvlåsende tang og dreje hele hovedet rundt. Det er den nemmeste af de sidste udveje.

Sidder hovedet i plan med overfladen? Så sav en ny lige rille i hovedet med en nedstryger eller en vinkelsliber med tynd skive. Brug derefter en almindelig flad skruetrækker. Pas på ikke at save i selve materialet.

Er hovedet knækket af? Så bores skruen ud. Bor midt i skruen med et bor, der er lidt mindre end skruens kerne, og arbejd dig langsomt op i størrelse. Det kræver tålmodighed og et skarpt bor.

Er skruen af hærdet stål? Så vil et almindeligt bor ikke bide. Der skal et bor til hærdet materiale til, og selv det går langsomt.

Sidder skruen i noget, der ikke må tage skade, så stop her. Det gælder møbler af værdi, biler og alt med rør og ledninger bagved. Lad en fagperson tage den. En skrue kan bores ud af en fagmand på ti minutter; et gennemboret vandrør koster langt mere.