Hvordan bruger man en dyvel og rawlplug korrekt

Alt det følgende afhænger af væggens materiale. Bolius deler netop rawlplugs op efter tegl, beton, gips og gasbeton, fordi hver vægtype kræver sin egen type.

Bank på væggen med en knoge. En gipsvæg lyder hul og let. Beton og tegl lyder massive og gør ondt at banke hårdt på. Gasbeton, også kaldet porebeton, lyder midt imellem og er så blød, at du kan ridse den med en negl. Bor derefter et prøvehul et diskret sted og kig på støvet. Hvidt og fint pulver er gips. Gråt og hårdt er beton. Rødt er tegl, og hvidt og groft krummende er gasbeton.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan sige højt hvilken vægtype du har, og du kan se det på borestøvets farve. Boret går enten let igennem de første par centimeter og rammer så hulrum, eller det arbejder sig jævnt ind i massivt materiale.

Hvis din væg ser anderledes ud: Går boret let ind i to centimeter og møder så hulrum, er det en gipsvæg med hulrum bagved. Møder du hårdt materiale efter et blødt lag, er det formentlig en pudset murstensvæg, og det er teglvæggen bagved der bærer. Er du helt i tvivl, så vælg et ophæng der fordeler vægten over flere skruer.

Bolius angiver typerne pr. vægtype. Til tegl nævnes almindelige rawlplugs, karmpløkke til tungere ting og sømplugs. Til beton nævnes almindelige rawlplugs, sømplugs, ekspansionsbolte og kemiske ankre. Til gips peger Bolius på gipsrosetter som det bedste valg, dertil letrosetter, gipsplugs og selvskærende varianter. Til gasbeton nævnes superrawlplugs i dobbelt længde, karmpløkke med ekstra udvidelse og plugs, der er lavet til porøse materialer.

Om gipsvægge forklarer Bolius selve mekanikken. Løsningen er en plug, der griber om bagsiden af gipspladen. Det sker typisk ved, at nylonpluggen klapper sammen på bagsiden, når skruen skrues i. Det er derfor en universalplug ikke duer i gips — den har intet massivt materiale at udvide sig imod.

Sådan ser rigtigt ud: På pakken står både vægtypen og en angivelse af, hvor meget ophænget kan bære. Bolius anviser netop at tjekke bæreevnen på emballagen.

Hvis din situation ser anderledes ud: Skal ophænget bære meget i beton, nævner Bolius ekspansionsbolte og kemiske ankre frem for almindelige plugs. I gasbeton skriver Bolius, at skruer forholdsvis let trækker ud, så brug rigeligt mange skruer og fordel vægten. Trækker belastningen udad fra væggen frem for nedad, skal ophænget vælges derefter — Bolius nævner netop trækretningen som et hensyn.

Et bor i et vandrør eller et elkabel er den ene fejl, der gør en simpel opgave dyr og farlig. Kør en søger hen over området, både lodret og vandret, og marker fundene med en blyant.

Husk desuden den usynlige regel om, hvor installationer normalt ligger: lodret op og ned fra stikkontakter og afbrydere, og vandret i bånd langs væggen. Bor aldrig direkte over eller under en stikkontakt.

Sådan ser rigtigt ud: Søgeren er stille hen over hele det felt, du vil bore i. Dit borepunkt er markeret mindst en håndsbredde fra stikkontakter.

Hvis din situation ser anderledes ud: Har du ingen søger, så flyt ophænget væk fra stikkontakter og vandhaner i stedet for at gætte. Er væggen et badeværelse eller et køkken, ligger der oftere rør, og der er en fagperson det rigtige valg, hvis du er i tvivl.

Borets diameter skal svare til pluggens diameter. Bolius anviser at bore et forhul, der matcher pluggens diameter. Aflæs tallet på selve pluggen eller på pakken, og brug et bor med præcis det tal.

Dybden skal være større end pluggen. En god tommelfingerregel ifølge Bolius er at bore hullet cirka 10 millimeter dybere end pluggens længde. Du måler det ved at holde pluggen op ad boret og sætte et stykke malertape på boret 10 millimeter længere oppe end pluggens ende. Så stopper du, når tapen rører væggen.

Bor vinkelret ind i væggen. Vipper du maskinen, bliver hullet ovalt, og så holder pluggen ikke, uanset hvor rigtig typen er.

Sådan ser rigtigt ud: Pluggen kan skubbes helt ind i hullet med fingrene og går i niveau med vægoverfladen. Den skal sidde stramt, men ikke kræve hammerslag hele vejen.

Hvis dit hul ser anderledes ud: Er hullet blevet for stort, har Bolius to løsninger. Den ene er at putte tændstikker i hullet omkring pluggen, så den ikke drejer rundt. Sæt desuden én tændstik inde i selve pluggen, så skruen ikke roterer. Den anden er forankringsmasse. Fyld hullet med massen, og skub pluggen ned i den våde masse. Når massen er hærdet og hård, er pluggen i princippet støbt fast. Bolius bemærker samtidig, at der er grænser for hvor meget større hullet må være. Som eksempel kan en 5 millimeter plug fungere i et 6 millimeter hul, aflæst på borets og pluggens mærkning.

Rens først hullet for borestøv. Støv i bunden forhindrer pluggen i at komme helt ind og halverer i praksis grebet. Blæs det ud, eller sug det med en støvsuger mens du borer.

Skub pluggen ind til den flugter med væggen, og bank den forsigtigt på plads med et let hammerslag, hvis den sidder stramt. Skru derefter skruen hele vejen ind. Bolius anviser at drive skruen helt igennem for at opnå fuld udvidelse — det er dér, pluggen presses ud mod materialet og skaber grebet.

Skruens længde er ikke ligegyldig. Bolius angiver, at skruen skal være mindst 10 millimeter længere end rawlpluggen for at give ordentlig udvidelse. Mål skruen op ad pluggen, før du skruer: skruens gevind skal stikke tydeligt ud over pluggens ende.

Sådan ser rigtigt ud: Skruen møder stigende modstand de sidste omgange. Ophænget kan ikke rokkes fra side til side, når du tager fat i det. Pluggen bliver siddende i væggen uden at dreje med.

Hvis din montering ser anderledes ud: Drejer pluggen rundt i hullet sammen med skruen, er hullet for stort. Brug da tændstik- eller forankringsmasse-løsningen fra forrige trin. Skruer skruen sig i uden nogen modstand overhovedet, har den ikke fat i pluggen, og så er skruen for tynd. Bliver gipspladen buet eller knækket omkring skruen, har du strammet for hårdt i en gipsvæg.

Hæng ikke det tunge på med det samme. Træk først i ophænget med hånden i den retning, vægten kommer til at trække, og læg derefter vægten på ad to-tre omgange.

Bruger du forankringsmasse, må du ikke belaste noget, før massen er hærdet. Bolius beskriver, at pluggen i princippet er støbt fast, når forankringsmassen er hærdet og hård. Følg hærdetiden på produktets egen emballage, og aflæs den dér frem for at gætte.

Sådan ser rigtigt ud: Ophænget sidder helt fast, når du trækker i det, og der kommer intet støv eller smuld ud omkring skruen. Efter et døgn med vægt på er der stadig ingen revner eller bevægelse.

Hvis dit ophæng ser anderledes ud: Kommer der fint smuld ud omkring skruen, er materialet ved at give sig indeni. Flyt da ophænget, eller fordel vægten på flere punkter. Hælder hylden udad efter et par dage, har pluggen ikke fat nok. Det er særligt typisk i gasbeton, hvor Bolius advarer om, at skruer forholdsvis let trækker ud.