Sådan renser du guld- og sølvsmykker derhjemme

Det er hele valget. Vælger du metode efter metallet, mens smykket har en sten, kan du ødelægge det på et minut.

Kig smykket efter i skarpt lys. Notér, om der er sten, perler, emalje eller en sort dekoration i fordybningerne.

Led efter en stempling på indersiden af ringen eller på låsen. 925 betyder sterlingsølv, 585 og 750 betyder guld.

Har smykket flere materialer, så vælg altid metoden efter det svageste. En guldring med en perle behandles som en perle.

Det er rigtigt, når du kan sige højt, hvad smykket består af, og hvilket af materialerne der er det mest sarte.

Hvis der er sorte fordybninger i mønstret, er det sandsynligvis en bevidst oxideret finish. Den er lavet med vilje for at få detaljerne til at træde frem, og hård pudsning fjerner den permanent.

Hvis smykket er hvidguld, er det som regel rhodineret, altså belagt med et tyndt lag rhodium, for at give den hvide farve. Belægningen slides af med tiden, men den kan fornyes hos en guldsmed.

Hvis du ikke kan finde nogen stempling, så behandl smykket som forgyldt eller belagt. Vælg den mildeste metode, altså en fugtig klud og intet andet.

Hvis smykket er arvet eller antikt, så lad det være og spørg en guldsmed først. Værdien kan ligge netop i den overflade, du er ved at pudse væk.

Det er hovedmetoden til smykker uden sten, og den er både den mildeste og den bedste.

Brug en blød, imprægneret pudseklud til sterlingsølv. Kluden har pudsemidlet siddende i stoffet, så du hverken skal dosere eller skylle.

Til guld og platin bruger du et blødt stykke vaskeskind eller en pudseklud, der er beregnet til guld.

Puds i lige, rolige bevægelser. Følg smykkets form, og gnid ikke frem og tilbage over samme sted igen og igen.

Hold igen ved dekorerede partier. Er der sorte fordybninger i mønstret, skal de blive siddende.

Det er rigtigt, når overfladen får dyb glans, og kluden bliver grå. Det grå er den anløbne overflade, du fjerner.

Hvis smykket bæres hver dag, behøver det mindre pleje. Sølv, der bruges jævnligt, holder sig pænere end sølv i en skuffe.

Hvis du overvejer et dyppemiddel, så lad være på smykker. Det giver en øjeblikkelig og blank effekt, men tærer overfladen, så smykket anløber hurtigere og med tiden ødelægges.

Hvis smykket er forgyldt eller belagt, så puds meget let. Belægningen er tynd, og hård pudsning sliber den simpelthen af.

Hvis kluden er blevet helt sort, så tag en ny side af den frem. En mættet klud slider på metallet i stedet for at rense det.

Sten skal have vand og sæbe, aldrig pudsemiddel og aldrig alufolie-metoden.

Bland lunkent vand med en pH-neutral sæbe. Neutral sæbe betyder en sæbe, der hverken er sur eller basisk — undgå sure sæber, som kan angribe sarte sten.

Børst forsigtigt med en blød tandbørste. Kom rundt om fatningen og bag ved stenen, hvor snavset sidder.

Mærk efter, mens du børster, om stenen bevæger sig i fatningen. Gør den det, så stop med det samme.

Tør smykket af med en blød klud til sidst.

Det er rigtigt, når stenen får sin dybde og glans tilbage, og der ikke sidder grå belægning bag fatningen.

Hvis smykket har en diamant, tåler den lidt mere. Rens med en blød tandbørste og varmt sæbevand. Skyl godt i varmt vand, og tør med en blød klud. Diamanter tiltrækker fedt, og netop fedtlaget er dét, der gør stenen mat.

Hvis stenen er meget sart, så lad være. Nogle sten tåler hverken ultralydsrensning eller sure sæber, og de bør renses professionelt.

Hvis der er emalje på smykket, så undgå ultralydsrensere og hurtige temperaturskift. Begge dele kan give revner og afskalning i emaljen.

Hvis stenen sidder løst, så gå til guldsmeden i stedet. En sten, der falder ud i vasken, er væk.

Perler er organiske og tåler mindst af alt. Alt andet end en fugtig klud er for meget.

Tør perlerne af med en blød, fugtig klud. Ikke sæbe, ikke børste, ikke iblødsætning.

Brug aldrig ultralydsrensning på perler.

Hold perler væk fra kosmetik, hårspray og parfume. Tag dem på til sidst, efter makeup og hår er klaret.

Opbevar dem, så de ikke ligger op ad andre smykker. Perler er faktisk seje og modstår stød, men de kan ridses af skarpe genstande og af andre ædelsten.

Det er rigtigt, når perlerne er rene og tørre, og overfladen har sin bløde, dybe glans uden matte felter.

Hvis perlerne virker matte, så bær dem oftere. Huden virker som en polering og fremhæver glansen — perler, der bruges, ser bedre ud end perler i en æske.

Hvis snoren er blevet mørk eller strakt, så få kæden trukket om hos en guldsmed. Det er snoren, der svigter først, ikke perlerne.

Hvis der er kalk- eller sæberester på perlerne, så tør med en klud fugtet i rent vand alene. Sæbe kan trænge ind ved borehullet og løsne limen.

Det er metoden til sølv, der er blevet mørkt eller helt sort. Den virker godt og koster næsten ingenting — men kun på massivt sølv uden sten, perler eller emalje.

Beklæd et fad eller en balje, der tåler kogende vand, med alufolie på indersiden.

Hæld 1 liter kogende vand i, og kom 1-2 teskefulde salt ved, målt med en almindelig teske. Rør rundt, til saltet er opløst.

Læg sølvet forsigtigt ned i blandingen. Pas på ikke at brænde fingrene — brug en gaffel eller en tang.

Lad det ligge i blød. Tag tid på et ur: 5-10 minutter er nok. Er sølvet meget oxideret, så lad det ligge lidt længere.

Tag sølvet op. Vask det af i lunkent vand tilsat lidt håndopvaskemiddel. Giv det et koldt skyl til sidst, lad det tørre helt, og gå efter med en tør klud.

Det er rigtigt, når den mørke belægning er væk, og sølvet er ensartet lyst uden grå skygger i fordybningerne.

Hvis der stadig sidder mørk belægning, så gentag behandlingen. Det skader ikke sølvet at køre en runde mere.

Hvis smykket har en sten eller en perle, så brug ikke denne metode. Kogende vand og salt kan løsne limen i fatningen og skade stenen.

Hvis smykket har sorte fordybninger med vilje, så hold det væk fra baljen. Metoden fjerner netop den slags mørke — også der, hvor den skal blive.

Hvis smykket er forgyldt eller belagt, så lad være. Metoden arbejder på selve overfladen, og en tynd belægning kan tage skade.

Genbrug folien: Den kan tørres og gemmes til næste gang. Ellers skal den sorteres som metalaffald.

Et pudsemiddel på tube eller i creme er stærkere end en klud, og det stiller krav til dig.

Følg anvisningen på selve produktet. Der er forskel på midlerne, og producentens dosering vinder over enhver tommelfingerregel.

Kig efter faremærker på emballagen, og se om midlet indeholder opløsningsmidler. Gør det, så tag handsker på og sørg for god udluftning i rummet, mens du arbejder.

Afslut altid med at polere efter med en blød klud.

Det er rigtigt, når smykket er ensartet blankt, og der ikke er hvide rester af midlet tilbage i fordybningerne.

Hvis smykket har sten eller perler, så brug ikke pudsemiddel. Det hører til på rent metal.

Hvis der bliver hvide rester i mønstret, så børst dem ud med en blød, tør tandbørste. Rester, der bliver siddende, tørrer ind og bliver grå.

Hvis du overhovedet er i tvivl, så nøjes med pudsekluden. Den kan næsten ikke bruges forkert, og den er nok til langt de fleste smykker.

Det bedste rensearbejde er det, du slipper for. Mørkningen skyldes en kemisk reaktion med ilt og svovl i luften. Hvor hurtigt den sker, afgøres i høj grad af, hvordan smykket ligger.

Læg hvert smykke for sig i en æske eller en pose med foring. Smykker ridser hinanden, når de ligger sammen i en skål.

Tag smykker af, før du går i bad, vasker hænder og går i seng.

Undgå kosmetik, hårspray og parfume på smykkerne. Sæt dem på som det sidste, efter makeup og hår.

Tag dem af ved husarbejde og havearbejde, og lad dem blive hjemme på stranden, i svømmehallen og til sport.

Det er rigtigt, når smykkerne ligger enkeltvis og tørt, og du kan tage et sølvsmykke frem efter måneder uden at det er blevet mørkt.

Hvis du bruger et sølvsmykke dagligt, anløber det mindre. Almindelig brug holder overfladen pæn.

Hvis smykkerne ligger i et fugtigt badeværelse, så flyt dem. Fugt og luft er præcis dét, der får sølv til at mørkne.

Hvis du har en diamantring, så få fatningen efterset én gang om året. En sten, der løsner sig langsomt, opdager man sjældent selv i tide.

Hvis du tager smykket af på arbejde, så læg det samme sted hver gang. De fleste smykker mistes, ikke ødelægges.

Ser smykket forkert ud bagefter, så find symptomet her.

Sølvet blev blankt, men er allerede mørkt igen efter kort tid. Der er sandsynligvis brugt et dyppemiddel. Det giver en øjeblikkelig og blank effekt, men tærer overfladen, så smykket anløber hurtigere. Skift til en imprægneret pudseklud fremover.

Det sorte mønster i fordybningerne er væk. Det var en bevidst oxideret finish, og den kan fjernes af for ivrig rengøring og pudsning. En guldsmed kan lægge den på igen, men det er et værkstedsarbejde.

Hvidguldet er blevet gulligt eller gråt. Rhodium-belægningen er slidt af, og hvor længe den holder varierer fra person til person. Den kan fornyes hos en guldsmed.

Stenen er blevet mat i stedet for klar. Der sidder sandsynligvis sæberester eller fedt tilbage. Skyl grundigt i rent vand og tør med en blød klud. Diamanter tiltrækker fedt, og det er netop fedtet, der gør dem matte.

Stenen bevæger sig i fatningen. Stop al rensning med det samme og gå til guldsmed. Fortsat børstning ryster stenen løs.

Perlerne er blevet matte eller kridtede. De har sandsynligvis fået kosmetik, parfume eller sæbe på sig. Tør dem af med en klud fugtet i rent vand, og bær dem oftere — huden virker som en polering.

Emaljen har fået revner. Det skyldes typisk et hurtigt temperaturskift eller en ultralydsrenser. Emalje kan kun brændes én gang, og skaden kan ikke repareres.

Sølvet er blevet mat i felter efter alufolie-metoden. Der er gnedet med noget hårdt bagefter. Puds forsigtigt op med en blød klud i stedet.