Sådan fjerner du gamle rande og skjolder på træbord

Start med at afgøre, hvad overfladen er behandlet med. Alt det følgende afhænger af det svar.

Dryp en dråbe vand på et sted, der ikke ses. Perler dråben og bliver liggende? Så er der lak eller en tæt olie på. Trænger den ind og gør træet mørkt inden for et minut, taget på et ur? Så er overfladen sæbe- eller ludbehandlet eller helt ubehandlet.

Mærk desuden på overfladen. En lakeret plade føles som et tyndt lag plast oven på træet. En olieret plade føles som træ, men er let mættet. En sæbebehandlet plade er lys, mat og lidt ru.

Det næste spørgsmål er, hvad randen skyldes. Fugt, fedt og blæk kræver hver sin behandling.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en tydelig forskel på, om dråben bliver liggende som en kugle eller flader ud og trænger ind.

Hvis bordet er en køkkenbordplade ved vasken: Så er en misfarvning dér næsten altid fugt. En ubehandlet plade ville i øvrigt være meget udsat for både fugt og snavs netop dér, så pladen er sandsynligvis olieret eller lakeret.

Hvis du ikke ved, hvad bordet er behandlet med: Gå ud fra det mest skånsomme. Du kan altid gå hårdere til værks bagefter — den modsatte vej findes ikke.

Farven på randen er en diagnose i sig selv. Den fortæller, om skaden sidder i overfladebehandlingen eller nede i selve træet.

Hvid eller mælkeagtig rand: Fugten sidder i lak- eller olielaget, ikke i træet. Det er den bedste udgave, og den kan ofte fjernes uden slibning.

Mørk eller grå rand: Fugten er nået ned i træet, og der kan være dannet misfarvning i fibrene. Her skal der som regel slibes.

Sort plet: Det er ofte en reaktion mellem fugt og garvesyre i træet, typisk i eg. Den sidder dybt.

Klistret eller klæbrig overflade: Det er ikke en rand. Det skyldes som regel, at overskydende olie ikke er tørret væk ved sidste behandling, og at træet suger olien forskelligt.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke med en fingerspids, om randen sidder oven på overfladen eller nede i træet. Kan du mærke en kant, sidder den i behandlingen.

Hvis randen er hvid og forsvinder, når du fugter den: Så sidder den kun i overfladen. Den er den nemmeste at fjerne.

Hvis der er tale om et trykmærke og ikke en misfarvning: Det er en helt anden skade. Se trinnet om trykmærker længere nede.

Begynd med det, der ikke kan gøre skade. Overraskende mange pletter går af på den måde.

Vrid en klud hårdt op i lunkent vand med en smule mildt rengøringsmiddel. Tør henover randen, og tør efter med en tør klud med det samme.

Brug så lidt vand som muligt. Det er netop fugt, der har lavet skaden, og mere fugt gør den ikke mindre.

Lad bordet tørre helt, og bedøm først resultatet dagen efter. Fugtigt træ ser mørkere ud, end det er.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se randen blive svagere efter første behandling. Sker der intet, sidder den dybere end i overfladen.

Hvis pladen er ubehandlet: Så kan oxalsyre eller brintoverilte anvendes på de fleste ubehandlede træoverflader. Brug handsker, og test i et hjørne først.

Hvis overfladen er lakeret: Så tag det roligt med væske. Vand, der trænger ned under lakken gennem en revne, gør randen større.

Fortryd-vejen: Har du fugtet for meget, så tør op straks og lad området tørre et døgn, før du gør mere. Fugt, der får lov at stå, trænger dybere ned.

Er randen mørk eller sidder nede i fibrene, er nedslibning og ny overfladebehandling den primære løsning ved fugtbetingede misfarvninger.

Brug sandpapir i tre korn og i den rækkefølge: 80, 120 og til sidst 240. Start med den grove 80, som tager hakkerne. Kør derefter 120 hen over fladen. Til sidst giver 240 den bløde, fine overflade.

⛔ Slib altid i årernes retning. Går du på tværs, kan det ridse bordpladen. Ridserne bliver først rigtig synlige, når olien eller lakken kommer på.

Slib med rolige bevægelser. Det er ikke kraft, men jævnhed, der giver et pænt resultat.

Fjern støvet mellem hvert kornskift, så du bedre kan se strukturen i træet. Tag en askestøvsuger, eller fej det op med kost og fejebakke. En almindelig støvsuger duer dårligt: kornene er så små, at de slipper igennem både pose og filter og ender i rumluften.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en ensartet, mat overflade uden mørke skygger, når støvet er børstet væk.

Hvis randen stadig er der efter korn 80: Så sidder den dybere, end slibningen når. Sort misfarvning fra garvesyre kan gå millimeter ned.

Hvis pladen er en tynd finér: Slib ikke. Finér er ofte under en millimeter tyk, og slibes den igennem, kan det ikke rettes.

Hvis kun ét område slibes: Så overvej at tage resten af pladen med. Ellers ses overgangen tydeligt, når olien kommer på.

Er skaden et trykmærke frem for en rand, findes der et helt andet greb. Det er vigtigt at skelne: her er træets fibre presset sammen, ikke misfarvet.

Lud- og sæbebehandlet træ har en blød overflade. Derfor sætter tabte genstande, møbelben og stilethæle let mærker i den.

Fugt træet, og giv så området varme med et strygejern indstillet lavest muligt. Læg bagepapir imellem, så jernet ikke sætter nye mærker.

Stryg på området og giv det varme. Med lidt held får det træfibrene til at hæve sig, så trykmærket ikke er så synligt.

⛔ Metoden virker kun på lud- og sæbebehandlede overflader. Lak og olie lukker vandet ude. Så varmer du kun overfladen uden at nå fibrene.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se fordybningen blive gradvist mindre for hver omgang. Sker der intet efter tre forsøg, når vandet ikke ind.

Hvis overfladen bliver blank eller ru af varmen: Stop straks. Så er der en behandling på, som varmen ødelægger.

Hvis mærket er dybt: Regn ikke med, at det forsvinder helt. Metoden virker på mindre skader, ikke på et hak.

Sidder der en mørk misfarvning i ubehandlet træ, kan et blegemiddel komme på tale.

På ubehandlet træ kan du gribe til oxalsyre eller brintoverilte, som virker på de fleste træsorter. Syren bryder misfarvningen ned kemisk, mens slibning kun kan tage materiale af.

Brug handsker, og sørg for udluftning. Oxalsyre er giftig at indtage og irriterer hud og øjne.

Test altid i et hjørne, der ikke ses. Blegemidler gør ikke kun pletten lysere — de kan gøre hele træet lysere, og så er randen byttet ud med et lyst felt.

Skyl grundigt efter, og lad træet tørre helt, før du behandler videre. Syrerester under en ny olie er en dårlig kombination.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se misfarvningen blive lysere for hver behandling, uden at træet omkring skifter tone.

Hvis hele området bliver lysere end resten: Så skal hele pladen behandles ens, ellers ses forskellen. Det er derfor test i et hjørne er nødvendigt.

Hvis pladen er lakeret eller olieret: Blegemiddel når slet ikke ind til træet. Slib først, eller lad være.

⛔ Bland aldrig blegemidler med klorholdige produkter. Syre og klor sammen kan danne giftig klorgas.

Slibning er kun det halve arbejde. Bart træ uden behandling er langt mere udsat for fugt og snavs end før.

Gå efter et ensartet udtryk. Den bedste løsning er at behandle hele pladen frem for kun det slebne område — ellers ses overgangen tydeligt, når olien er tørret.

Sidder pladen omkring en køkkenvask, så overvej at afmontere vasken undervejs, hvis det kan lade sig gøre. Så når behandlingen hele vejen ud i kanterne.

Ved oliebehandling: påfør olien, og tag tid på et ur. Cirka en halv time skal den suge ned i træet, afhængigt af temperatur og luftfugtighed.

⛔ Tør den overskydende olie væk bagefter. Bliver den siddende, bliver overfladen klistret, og det er den klassiske fejl ved oliering. Læs tørretiderne på netop det olieprodukt, du bruger.

Gentag med flere tynde lag frem for ét tykt. Træ suger forskelligt, og det er derfor nogle steder bliver mættede før andre.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke overfladen være tør og glat efter tørretiden, ikke klæbrig.

Hvis overfladen er klistret bagefter: Så er der ikke tørret nok olie væk. Områderne skal slibes ned til rent træ, hvor de er klistrede, og behandles igen.

Hvis nogle steder suger mere end andre: Det er normalt. Giv de tørre steder et ekstra tyndt lag frem for at hælde mere på i én omgang.

Så er der fire ting at afklare, og de peger hver sin vej.

Er randen hvid og bliver ved med at komme tilbage? Så sidder fugten under overfladebehandlingen. Den skal slibes af, ellers arbejder fugten videre indefra.

Er pletten sort og sidder dybt? Det er ofte en reaktion mellem fugt og træets egen garvesyre. Slibning når sjældent hele vejen ned, og blegning virker kun på ubehandlet træ.

Er overfladen klistret frem for plettet? Det er ikke en rand. Slib ned til rent træ dér, hvor det er klistret. Overvej derefter at tage resten af pladen med, så udtrykket bliver ensartet.

Kommer der nye rande hele tiden? Så er behandlingen slidt op. En olieret plade skal genbehandles jævnligt, og især omkring vask og kogeplader.

Er pladen finér? Så er slibning en risiko, og der er ingen vej tilbage, hvis du sliber igennem. Spørg en møbelsnedker først.

Er bordet antikt eller af værdi, så lad være med at slibe. Patina og oprindelig overflade kan ikke gendannes, og en møbelrestaurator kan ofte redde en plade, du selv ville have slebet væk.