Sådan fjerner du gamle rande og skjolder på træbord

Alt det følgende afhænger af dette ene spørgsmål, og et forkert svar koster bordpladen.

Dryp en dråbe vand på et skjult sted. Bliver den liggende som en perle på overfladen, er bordet lakeret. Trækker den langsomt ind og gør træet mørkere, er det olieret eller sæbebehandlet. Rids derefter forsigtigt med en negl: lak giver en hvid streg i et hårdt lag, mens olieret og sæbebehandlet træ bare bliver lidt mat.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, om dråben perler op eller trækker ind, inden for et minut taget på et ur. Du skal kunne sige højt, hvilken behandling bordet har.

Hvis dit bord ser anderledes ud: Er du i tvivl, så behandl bordet som lakeret. Det er det mest følsomme over for varme og vand. Er overfladen en plastlaminat, kan hverken slibning eller olie bruges. Er bordet et gammelt møbel med politur eller skellak, hører det til hos en møbelrestaurator.

Farven er den bedste indikator for, hvor meget arbejde der venter.

En hvid eller lys rand sidder typisk i selve overfladebehandlingen, hvor fugt er trængt ind i lak eller olie. En mørk eller sort rand sidder derimod nede i træets fibre, hvor vandet har reageret med garvesyren i træet.

Kør en fingerspids hen over randen. Kan du mærke, at overfladen er ru eller ophøjet netop dér, er behandlingen brudt op, og fugten er nået ind i træet.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se forskel på det hvide og det mørke, og du kan mærke, om overfladen er hel eller brudt. Det skal være afklaret, før du vælger metode.

Hvis din rand ser anderledes ud: Er randen sort og bred, går den dybt, og du skal regne med slibning. Er der flere lag rande oven i hinanden, har bordet stået vådt gentagne gange. Er pladen buet eller hævet i kanten, er der trukket så meget fugt ind, at limningen kan have sluppet. Dér er det en snedker frem for slibepapir.

På sæbe- og ludbehandlet træ kan vand og varme løfte et mærke uden slibning.

Bolius beskriver metoden ved trykmærker sådan. Gør træet vådt ved at tilføre vand til området. Varm derefter området op med et strygejern på laveste indstilling. Læg eventuelt et stykke bagepapir mellem overfladen og strygejernet for at undgå mærker.

Grænsen er lige så vigtig som metoden. Bolius skriver udtrykkeligt, at den kun kan bruges på lud- og sæbebehandlede gulve. Vandet kan ikke trænge ordentligt ind i lakerede eller olierede gulve. Er dit bord lakeret eller olieret, skal du altså ikke prøve den.

Arbejd i korte omgange. Sæt strygejernet på i få sekunder ad gangen, og løft det for at se resultatet, frem for at lade det stå.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at træets fibre rejser sig, og at mærket bliver mindre for hver omgang. Overfladen skal blive jævn med resten af pladen.

Hvis dit bord ser anderledes ud: Sker der intet efter flere omgange, sidder skaden dybere end fibrene, og du skal slibe. Bliver træet mørkere i stedet for lysere, tilfører du for meget vand. Er bordet lakeret, og har du alligevel prøvet med varme, kan lakken være blevet mat — så skal hele fladen slibes og lakeres om.

Bolius' ekspert peger på nedslibning og ny overfladebehandling som den primære løsning ved fugtbetingede misfarvninger på en køkkenbordplade.

Slib hele pladen frem for kun pletten. Sliber du et enkelt felt, bliver det lavere end resten, og forskellen ses tydeligt, når lyset falder skråt ind. Bolius nævner netop ved en klistret olieoverflade, at det kan være nødvendigt at gentage slibningen på hele bordpladen for at opnå et ensartet udtryk.

Brug Bolius' kornrækkefølge til bordplader. Start med den grove korn 80, som tager hakker i bordet. Brug så korn 120, og afslut med korn 240. Slib med rolige bevægelser i årernes retning — Bolius advarer om, at slibning på tværs af årene kan ridse bordpladen.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at randen er væk, og at træet har samme farve over hele pladen. Overfladen skal føles ensartet glat efter korn 240.

Hvis dit bord ser anderledes ud: Er randen der stadig efter korn 80, sidder den dybere end du kan slibe forsvarligt. Det gælder især på finér. Er pladen finér, må du kun slibe let, og en gennemslebet finér kan ikke reddes. Kommer der lyse felter, hvor du har slebet mest, skal hele pladen ensrettes med det næste korn, før du går videre.

Ved mørke pletter i bart træ nævner Bolius to midler, der virker på selve misfarvningen frem for at fjerne træ.

Bolius' ekspert nævner, at oxalsyre eller brintoverilte kan virke på ubehandlede træoverflader. Det er altså først en mulighed, når lak eller olie er slebet af, og træet står bart.

Følg produktets egen anvisning på flasken, både for virketid og for skylning bagefter. Prøv altid først på et skjult sted, for eksempel på bordets underside, og lad det tørre helt, før du bedømmer resultatet.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at det mørke felt lysner og nærmer sig træets øvrige farve, når det er tørt. Testfeltet på undersiden skal se acceptabelt ud, før du går videre på oversiden.

Hvis dit bord ser anderledes ud: Bliver feltet lysere end resten af pladen, har midlet virket for kraftigt. Da skal hele pladen behandles ens for at undgå et lyst felt. Sker der intet, sidder misfarvningen dybere, end midlet når. Er træet en mørk træsort som valnød eller mahogni, kan blegning ændre farven mere, end du ønsker.

En slebet plade uden behandling suger alt, hvad den møder, og så er du tilbage ved randene om en måned.

Bolius' ekspert anbefaler at behandle træoverfladen helt på ny, og nævner at man ideelt set adskiller køkkenvasken, så hele træpladen får ny overfladebehandling. Hvilken behandling der skal bruges, afhænger af, hvordan bordet var behandlet fra start.

Vælger du olie, beskriver Bolius fremgangsmåden. Påfør olien, og lad den trække ind i træet i cirka 30 minutter afhængigt af forholdene, taget på et ur. Tør derefter al overskydende olie væk efter opsugningstiden, og følg producentens anvisninger på olien om tørretider.

Netop aftørringen er afgørende. Bolius' ekspert forklarer, at en klistret overflade opstår, fordi træet suger olien forskelligt, og at overskydende olie skal tørres væk.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at overfladen er ensartet mat eller blank over hele pladen. Bordet skal føles tørt at røre ved efter hærdetiden, ikke klistret.

Hvis dit bord ser anderledes ud: Er overfladen klistret bagefter, blev overskydende olie ikke tørret af i tide. Bolius' ekspert anbefaler da at slibe ned til rent træ dér, hvor overfladen er klistret. Gentag eventuelt slibningen på hele pladen for et ensartet udtryk. Suger nogle felter mere end andre, giver du dem en omgang mere. Skal bordet bruges til mad, så vælg en olie beregnet til formålet, aflæst på dåsen.