Hvordan tjekker man om husets krybekælder er for fugtig

Adgangen er den farligste del af hele opgaven.

Sig til en anden, at du går derind, og hvornår du forventer at være ude igen. Hav gerne en person ved lemmen.

Tag en god lygte med — gerne en pandelampe, så du har begge hænder fri.

Brug åndedrætsværn. Er der skimmel i krybekælderen, hvirvler du sporerne op, når du kravler rundt. Vores anbefaling er en maske i klasse P3.

Tag handsker, knæbeskyttere og tøj på, du ikke er bange for.

Luk lemmen op, og lad rummet lufte ud et par minutter, før du går ind.

Det er rigtigt, når du kan se hele vejen rundt med lygten, og nogen ved, at du er derinde.

Hvis luften føles tung eller lugter kraftigt, så gå ud igen. Dårlig luft i et lavt rum er ikke noget, man skal presse sig igennem.

Hvis du er allergiker eller astmatiker, så lad en anden gå ind. Mellem 1 og 3 procent af befolkningen er allergiske over for skimmel.

Hvis der er meget lavt til loftet, så overvej at nøjes med at måle lige indenfor lemmen og tjekke ventilationen udefra.

Det er tallet, der afgør, om der er et problem — ikke fornemmelsen.

Læg en fugtmåler ind i krybekælderen, og lad den stå mindst en halv time, så den tilpasser sig rummet.

Aflæs den relative luftfugtighed i procent.

Mål flere steder, hvis krybekælderen er stor. Fugten fordeler sig sjældent jævnt.

Notér også temperaturen, hvis måleren viser den. Du får brug for den i trinnet om sommerudluftning.

Det er rigtigt, når du har et tal at forholde dig til: over 70-75 procent relativ luftfugtighed kan skimmelsvamp opstå.

Hvis tallet er under 65 procent, ligger du inden for det, der anbefales om sommeren indendørs.

Hvis tallet svinger meget hen over døgnet, så mål igen på et andet tidspunkt. En enkelt måling på en regnvejrsdag siger ikke alt.

Hvis du ikke har en fugtmåler, så køb en simpel model. Uden et tal gætter du, og fugtproblemer er for dyre til gætteri.

Nogle af de tydeligste tegn kan du opdage uden overhovedet at gå ned i krybekælderen.

Læg mærke til lugten i stueetagen: en kælder- eller sommerhuslugt er et klassisk tegn.

Lyt til gulvet. Knirker det mere end normalt, kan træet have optaget fugt.

Kig langs gulvet i modlys. Bulende brædder eller et bølget "vaskebrætsgulv" betyder, at træet har trukket sig.

Se efter synlige tegn på råd, skimmelsvamp eller hussvamp, når du er dernede.

Det er rigtigt, når gulvet er plant, lugten er neutral, og træet er tørt og fast at trykke på.

Hvis gulvet er begyndt at knirke i løbet af et år eller to, så er det en forandring, der er værd at undersøge.

Hvis du kan se hvide, vatteragtige belægninger eller brune, sprøde svampelegemer på træet, så rør ikke ved det. Det kan være hussvamp, og den kræver fagfolk med det samme.

Hvis der ligger byggeaffald eller organisk materiale i krybekælderen, så er det mad for svamp. Det skal ud.

Det er her, du oftest finder årsagen — og det kræver ikke, at du går ind.

Gå rundt om huset, og find alle ventilationsriste i soklen.

Tæl dem, og mål soklens længde. Ved trægulve og andre organiske gulvkonstruktioner skal der være 150 kvadratcentimeter ventilationsåbning per påbegyndte seks meter sokkel. Ved betonkonstruktioner kan kravet halveres.

En standard sokkelrist på 7 gange 22 centimeter giver præcis 150 kvadratcentimeter frit areal.

Mål ristens åbning med en tommestok, og gang bredde med højde sammen.

Der skal være en rist i nærheden af hvert udadgående hjørne, og en åbning for hvert rum, så der ikke opstår lommer uden luftskifte.

Tjek at åbningerne sidder mindst 100 millimeter over jordniveau, målt med tommestok.

Det er rigtigt, når alle riste er frie, tælles op til det krævede areal, og ingen er dækket af jord, planter eller isolering.

Hvis en rist er groet til eller dækket af jord, så frigør den. Det er den billigste udbedring, der findes.

Hvis der mangler riste, kan flere etableres. Det er en snedker- eller mureropgave, men ikke en stor en.

Hvis ristene sidder under jordniveau, trækker de fugt ind i stedet for luft. Jorden skal graves væk fra soklen.

Det her er den fejl, folk begår i god tro: de lufter ud og gør problemet større.

Kold krybekælder plus varm sommerluft giver kondens. Når varm udeluft møder de kølige flader, dannes fugtdråber — og det er præcis der, skimmelsvamp vokser.

Undgå at lufte ud, når det er bare 5 grader varmere ude end inde.

Er krybekælderen 15-16 grader, aflæst på et termometer, skal det være under 20 grader ude.

Luft ud tidligt om morgenen og sent om aftenen, når udetemperaturen er faldet.

Undgå tropenætter over 20 grader og varme regnvejrsdage med høj luftfugtighed.

Det er rigtigt, når du kun lufter ud på tidspunkter, hvor udetemperaturen er lavere end eller tæt på temperaturen i krybekælderen.

Hvis du har luftet ud på varme dage hele sommeren, kan det forklare en høj måling. Mål igen efter en kølig periode.

Hvis ventilationsristene er faste og altid åbne, kan du ikke styre det. Så er det endnu vigtigere, at arealet er rigtigt, så luften faktisk skiftes ud.

Hvis du overvejer en affugter, så løs ventilationen først. En affugter, der kører mod en åben rist, arbejder forgæves.

Nogle fund er ikke en gør-det-selv-opgave, og de bliver dyrere for hver måned.

Ring til en fagmand ved synlige tegn på hussvamp eller råd.

Det samme gælder ved omfattende gulvskader, hvor brædder buler eller giver efter over større områder.

Skal der etableres terrændæk eller graves ud, er det også en fagmandsopgave.

Er skimmelangrebet større end et A4-ark — cirka 0,06 kvadratmeter — bør fagfolk ind over. Over 1 kvadratmeter bør rummet ikke benyttes.

Det er rigtigt, når du kan skelne mellem det, du selv kan udbedre, og det der kræver fagfolk. Frie riste, fjernet affald og rigtig udluftning klarer du selv.

Hvis du er i tvivl om, hvad du ser, så tag et billede med lygten og vis det til en byggesagkyndig. Det koster ingenting at spørge.

Hvis huset skal sælges eller købes, så få en bygningssagkyndig til at se på krybekælderen. Fugtskader dér er blandt de dyreste at opdage for sent.

Hvis der er tale om et forsikringsforhold, så meld det, før du selv går i gang med udbedring.

Bliver fugten ved, eller giver målingerne ikke mening, så er det her, du finder årsagen.

Luftfugtigheden er stadig høj, selv om ristene er frie. Så er der en fugtkilde nedefra. Det kan være grundvand, dræn der ikke virker, eller manglende fugtspærre mod jorden. Det er en fagmandsopgave at finde.

Tallet er højere om sommeren end om vinteren. Det er typisk kondens fra sommerudluftning. Luft kun ud tidligt om morgenen og sent om aftenen, og aldrig når det er 5 grader varmere ude end inde.

Gulvet knirker stadig efter udbedring. Træet kan have taget skade, mens det var fugtigt. Er brædderne buet, retter de sig sjældent helt ud igen.

Der kommer lugt op i stueetagen igen. Luften fra krybekælderen trækker op gennem utætheder i gulvet. Ud over at løse fugten skal utæthederne findes og lukkes.

Fugtmåleren viser vidt forskellige tal fra dag til dag. Det er normalt — luftfugtighed svinger med vejret. Mål over en periode, og se på gennemsnittet frem for en enkelt aflæsning.

Der er kommet svamp igen efter en udbedring. Så er årsagen ikke fjernet, kun symptomet. Uden ventilation og en tør konstruktion kommer den tilbage hver gang.

Det er rigtigt, når målingen ligger stabilt under 70 procent, træet er tørt og fast, og gulvet ovenover er plant og lugtfrit.