Hvordan tætner man en utæt samling på et nedløbsrør

En utæt samling drypper kun, når der løber vand, og det gør fejlfinding svær i tørvejr.

Vent på regn, eller hæld vand ned i tagrenden fra en spand, mens en anden står nede og kigger. Følg nedløbsrøret hele vejen ned, og marker hver samling, hvor der kommer vand ud.

Bolius bekræfter mønstret: tagrender og nedløbsrør må ikke være utætte, og utætheder opstår typisk i samlingerne.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se præcis hvilken samling, vandet kommer fra, mens der løber vand igennem. Resten af røret skal være tørt udvendigt.

Hvis dit rør ser anderledes ud: Kommer vandet ud midt på et rør frem for i en samling, er der et hul. Det kan også være en revne. Bolius nævner, at tæring kan give utætheder i metaltagrender, og at stærk frost kan give revner i plast-tagrender. Løber vandet over kanten af selve tagrenden, er renden stoppet eller hælder forkert — det er et andet problem end samlingen.

Dette er guidens farligste trin, og det er værd at bruge fem minutter på.

Arbejdstilsynet angiver en hældning på normalt 75 grader for transportable stiger, målt med en vinkelmåler mod stigens vange. Har du ingen, så mål med armstrækket i stedet. Stå med tæerne mod stigens ben, og stræk armene lige frem. Kan du lige akkurat nå trinnet i skulderhøjde, står stigen rigtigt. Stigen skal desuden placeres på et fast og plant underlag.

Bolius advarer desuden om selve tagrenden: sørg for, at tagrenderne ikke bliver bøjet, når du støtter stigen op ad dem. Bolius anviser at støtte stigen mod rendejernene, eller at lægge et bræt i renden dér, hvor stigen støtter, for at afstive renden.

Arbejdstilsynet bemærker, at der er risiko for alvorlig skade ved fald fra højder over 2 meter, fordi anslagshastigheden overstiger 20 kilometer i timen.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at begge stigeben står fast og plant, og at stigen ikke kan skride. Tagrenden må ikke give sig, når stigen hviler mod den.

Hvis din situation ser anderledes ud: Står stigen på blødt græs eller grus, så læg et fast bræt under benene. Skal du nå længere ud til siden, end du kan uden at flytte hoften uden for stigens vanger, så flyt stigen i stedet. Er samlingen så højt oppe, at du skal stå på de øverste trin, så lad en fagperson tage den.

En fuge på en snavset flade slipper igen ved første frostnat.

Træk rørdelene fra hinanden, hvis de kan skilles. Skrab gammel fugemasse, snavs og blade af begge flader, og tør dem grundigt af.

Er røret af zink, har Bolius en særlig anvisning: slib let med ståluld og tør af med rensebenzin. Det fjerner det oxidlag, som ellers forhindrer både lim og fuge i at hæfte.

Lad fladerne tørre helt. Fugemasse hæfter ikke på fugtigt metal eller plast.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se rene, tørre flader uden rester af gammel fuge. Zinkfladen skal være mat og lys efter slibningen frem for grå og oxideret.

Hvis dine rør ser anderledes ud: Kan delene ikke skilles ad, fordi de er klemt eller malet fast, så rens udefra. Fug derefter uden på samlingen. Er zinken tæret helt igennem, kan hverken slibning eller fuge redde den, og røret skal skiftes. Er der maling på fladen, skal den slibes af dér, hvor fugen skal hæfte.

Bolius' anvisning ved løse samlinger er direkte: fug med silikone med en fugepistol, og afslut med at glatte fugen med en våd finger.

Skær fugepatronens spids af i en skrå vinkel, så åbningen svarer til fugens ønskede bredde. Læg en jævn stribe hele vejen rundt om samlingen, uden at stoppe midtvejs.

Glat derefter fugen. Dyp fingeren i vand først — en tør finger trækker fugemassen med sig i stedet for at glatte den.

Vælg en fugemasse, der tåler at være udendørs og i frost. Aflæs det på patronen, og aflæs samtidig hærdetiden.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at fugen slutter tæt hele vejen rundt uden huller. Overfladen skal være glat og let konkav frem for bulet.

Hvis din fuge ser anderledes ud: Bliver fugen ujævn, har du bevæget pistolen i ryk — arbejd i én jævn bevægelse. Trækker fugemassen tråde, når du glatter, er fingeren ikke våd nok. Løber fugen ned ad røret, har du lagt for meget på; tør det af med det samme, før det hærder.

Bolius nævner to alternativer, og de dækker hver sit tilfælde.

Skal to rørstykker sidde fast sammen frem for bare tætnes, anviser Bolius en vandfast lim til at lime de to stykker sammen.

Er der derimod tale om et hul eller en tæring frem for en løs samling, nævner Bolius reparationstape. Den kan bruges ved tæringer og huller på rør og render. Men Bolius er ærlig om begrænsningen i samme sætning: reparationstape er ikke en holdbar løsning i det lange løb.

Brug derfor tapen som en midlertidig lap, mens du skaffer et nyt rørstykke — ikke som den endelige reparation.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at tapen eller limen dækker hele skaden med god margen til alle sider. Samlingen skal være tør indenfor, når der løber vand igennem.

Hvis din skade ser anderledes ud: Er der tæring flere steder på samme rør, er materialet ved at være udtjent. En lap løser kun det ene sted. Er røret af plast og revnet af frost, kan revnen vandre videre, og et nyt rørstykke er den rigtige løsning. Er samlingen loddet, hører den til hos en blikkenslager — det skriver Bolius direkte.

En reparation, der ikke er afprøvet, opdages først ved næste regnvejr, og da ofte som en fugtplet indendørs.

Lad fugen hærde den tid, producenten angiver på patronen, og tag tid frem for at gætte. Hæld derefter en spand vand ned i tagrenden over samlingen, og se efter dråber, mens vandet løber.

Brug samtidig lejligheden til det årlige eftersyn. Bolius anbefaler at tjekke tagrenderne mindst én gang årligt. Rens dem især efter løvfald om efteråret. Så er de klar til de store mængder regn og sne om vinteren.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at samlingen er helt tør udvendigt, mens vandet løber igennem. Vandet skal løbe frit hele vejen ned og ud i brønden.

Hvis dit system ser anderledes ud: Kommer der stadig dråber, skal fugen skæres af og lægges om på en tør flade. Løber vandet ned langs muren i stedet, advarer Bolius om følgerne. Det giver nedbrydning og frostsprængninger på pudsede, malede og murede facader. Dertil kommer opfugtning af kældervægge og sokler samt råd og svamp i træværk. Står vandet stille i renden, hælder den forkert mod nedløbet.