Hvordan renser man en udendørs vandopsamlingstønde

Kig op, før du går i gang. Taget afgør, hvad vandet må bruges til, og det er værd at vide, inden du bruger en time på at rense tønden.

Et zink- eller kobbertag giver vand med højere koncentration af zink og kobber end grænseværdierne tillader, og det vand skal ikke i køkkenhaven. Vand fra kobbertage er det mest frarådede af alle, og det gælder også, hvis blot tagrender og nedløbsrør er af kobber. Nyt tagpap afgiver forurenende stoffer de første år, og fra ældre tagpap skylles skiferbestrøningen med ned.

Sidder der eternitplader lagt før 1988, kan de indeholde asbest. Er de begyndt at smuldre i overfladen, så lad være med at opsamle vandet.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se et almindeligt tegl- eller betontag med tagrender af plast. Så kan vandet bruges bredt i haven.

Hvis taget er af kobber eller zink: Brug vandet til bilvask og til blomster, ikke til køkkenhaven.

Hvis der er blyinddækninger omkring skorsten eller tagvinduer: Ældre inddækninger afgiver små mængder bly. Mængderne er dog så små, at vandet stadig kan bruges i køkkenhaven.

Hvis tønden samler vand fra en indkørsel eller en flisebelægning: Så skal den kobles om. Kun vand fra taget kan genbruges, for vand fra veje og p-arealer er forurenet af udstødning, olie og dækrester.

Vand haven tom for tønden frem for at hælde vandet i kloakken. Er der en hane forneden, kommer de sidste centimeter ikke ud af sig selv.

Vip tønden, eller øs resten op med et lille kar eller en svamp. Det er netop de sidste centimeter, der betyder noget. Skidt og døde alger synker til bunds og rådner dernede. Det lag er kilden til lugten.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se bunden af tønden, og der står ikke vand tilbage. Det brune slam skal være øst op eller skyllet ud.

Hvis tønden er for stor til at vippe: Brug en spand, og tag de sidste liter med en svamp.

Hvis vandet er sort og lugter råddent: Så er der meget organisk materiale i bunden. Øs det op frem for at skylle det rundt, ellers smører du det ud over siderne.

Hvis tønden er nedgravet: Kravl ikke ned i den. Der kan stå iltfattig luft i bunden, og det er ikke et arbejde, man laver alene.

Skrub tønden indvendigt med en børste dyppet i sæbevand. Hæld vandet ud, skyl grundigt efter med rent vand, og tøm den igen, før den sættes på plads.

De to omgange har hver sin opgave. Sæbevandet løsner den fedtede hinde af alger og bakterier, som blot skylning glider hen over. Skylningen bagefter fjerner sæben, så den ikke ender i bedet næste gang du vander.

Brug en blød børste med langt skaft, og gå især efter bunden og de nederste ti centimeter. Hold dig fra stålbørste og skuresvamp. Ridser i plasten giver alger og bakterier flere steder at sætte sig fast, og problemet vokser hurtigere hver sæson.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se glatte, lyse sider og en bund uden brunt slam. Det skal ende med, at skyllevandet løber klart.

Hvis der sidder en glat, grønlig hinde på siderne: Det er alger, og de skal skrubbes af. Skylning alene tager dem ikke.

Hvis der er en hvid, ru belægning: Det er kalk fra vandet, ikke alger. Den skader ikke noget, men den kan tages med lidt husholdningseddike på børsten.

Hvis tønden stadig lugter efter skylning: Der sidder organisk materiale tilbage i sprækker eller ved hanens indløb. Skru hanen af, hvis det kan lade sig gøre, og skyl den igennem for sig.

Læg låg på tønden, så snart den er tør. Det er det enkleste greb i hele opgaven, og det virker mod tre ting samtidig.

Låget holder lyset ude, og uden lys kan algerne ikke vokse. Det forhindrer myg i at lægge æg i vandet, for myg lægger kun æg i stillestående vand. Og det redder de småkravl og egern, der ellers falder i og drukner.

Tøm desuden vandet af indimellem hen over sommeren, så myggelarverne ikke når at udvikle sig til voksne myg. Bruger du tønden flittigt til vanding, sker det af sig selv.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at låget slutter tæt hele vejen rundt, uden åbninger hvor en myg kan komme ind.

Hvis tønden ikke har et låg: Spænd et stykke finmasket net over toppen. Det holder både myg og blade ude, selv om det ikke mørklægger.

Hvis der allerede er myggelarver i vandet: Tøm tønden helt og start forfra. Larverne udvikler sig i vandet, så der er ingen vej udenom.

Hvis der står andre vandsamlinger i haven: Tøm dem også. En trillebør, en vandspand eller et bildæk med regnvand er lige så gode ynglesteder som tønden. Det nytter ikke at dække kun én af dem.

Flyt tønden i skygge, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Alger trives i et næringsrigt miljø med godt lys og varme, så skygge og kølighed fjerner to af de tre ting på én gang.

Helt mørkt er bedst, og jo køligere jo bedre. Skyggen fra en hæk, en mur eller husets nordside gør arbejdet. Der skal ikke bygges et skur.

At det virker, ses tydeligst på nedgravede tanke. Dernede er der intet lys. Stikker du et termometer i vandet, viser det under 18 grader året rundt, og derfor holder vandet sig rent næsten af sig selv.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se tønden stå i skygge en stor del af dagen. Vandet skal holde sig klart i stedet for at blive grønligt.

Hvis tønden ikke kan flyttes: Mal den mørk udvendigt, eller stil noget foran den, som skygger over middagstimerne.

Hvis tønden er gennemsigtig eller lys: Den er den værste kombination med sol. Enten males den, eller også pakkes den ind i noget uigennemsigtigt.

Hvis den står i fuld sol hele dagen: Så får du både alger og lunkent vand. Du skal rense oftere end en tønde i skygge, altså hver måned hele sommeren.

Sæt et bladfang i tagrenden, så planterester ikke kommer med ned i tønden. Rens samtidig selve renden for blade, mos og grus.

Det er den tredje af algernes tre forudsætninger, og den er lettest at fjerne helt. Planter tilfører vandet næring, når de nedbrydes, og i en vandtank går det hurtigt. Skyller du tønden ren og lader bladene ligge i renden, er de nede i tønden igen ved næste regnskyl.

Har du en pumpe til vandingssystemet, kan du montere et forfilter, som sorterer skidt og alger fra, allerede inden vandet passerer pumpen. Det sparer dig for tilstoppede drypslanger, som er meget svære at rense. Filteret skal selv renses i ny og næ.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se bladfanget sidde fast i nedløbet, og der ligger ikke blade i renden. Vandet skal løbe frit ned uden at samle sig i pytter.

Hvis renden er fyldt med mos og grus: Det følger med ned som slam i bunden af tønden. Skrab den ren, ikke kun for blade.

Hvis nedløbet er stoppet: Så løber vandet over kanten på renden i stedet for ned i tønden. Du opdager det først, når tønden bliver ved med at stå tom efter regn.

Hvis du vander med drypslanger: Rens forfilteret hver gang du renser tønden. Et tilstoppet filter sender enten intet vand igennem eller presser skidtet med.

Se efter, at overløbet er frit, inden tønden kobles til igen. Aflæs samtidig, at tilslutningen sidder rigtigt: midten af udtaget skal være i højde med overkanten af tønden.

Overløbet virker ikke som mange tror. Når tønden er fuld, sender overløbet vandet retur op i nedløbsrøret, og derfra fortsætter det i kloakken. Det havner altså ikke på jorden. Sidder tilslutningen for lavt, eller er overløbet stoppet, løber vandet over kanten og ned langs husets sokkel. Dér kan det give fugtproblemer.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se vandet gå tilbage i nedløbsrøret, når tønden er fuld, i stedet for at løbe ud over kanten.

Hvis vandet løber over kanten ved kraftig regn: Enten er overløbet stoppet, eller også sidder tilslutningsslangen for højt. Rens overløbet, og mål tilslutningens højde efter.

Hvis der samler sig en pyt ved soklen: Stop og find årsagen, før du fylder tønden igen. Vand ved soklen er en dyrere skade end en tønde alger.

Hvis du har en palletank eller en større beholder uden fast overløb: Så skal du selv holde øje efter kraftig regn. En tank på 1000 liter, der løber over ukontrolleret, flytter meget vand ét sted hen.

Vandet kan bruges til toiletskyl, tøjvask, bilvask og til at vande have og potteplanter. To offentlige undersøgelser fra 1999 fandt ingen sundhedsrisiko værd at nævne ved de to første anvendelser.

Der er derimod tre ting, det ikke skal bruges til. Drikkevand er udelukket. Taget bidrager med skidt og fugleklatter, og det ender i tønden. Det bør ikke bruges til badning eller i børnenes soppebassin, netop fordi små børn kommer til at sluge vandet. Og det bør ikke ramme grøntsager, der spises rå, som jordbær, salat og andet bladgrønt.

Køkkenhaven er ikke helt lukket land. Grøntsager, der koges før de spises, kan du roligt vande med regnvand. Og i drivhuset kan tomat- og agurkeplanter vandes, hvis de suger vandet op nedefra uden at vandet rammer selve frugten. Det er vandkanden med brusehoved, der er problemet, for den fordeler vandet ud over hele bedet.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at tønden står tom med hanen åben, når frosten kommer. Der må ikke stå vand tilbage i bunden eller inde i hanen.

Hvis tønden ikke kan tømmes helt før vinteren: Løsn hanen og lad den stå åben. Så har isen et sted at udvide sig, i stedet for at sprænge tønden.

Hvis tanken er nedgravet: Den skal ikke tømmes om vinteren. Frosten når ikke ned, og en tom tank i våd jord kan blive presset op.

Hvis du vander køkkenhaven: Vand ved rødderne frem for over bladene, uanset hvad du dyrker. Så rammer du hverken salat eller jordbær med vandet.

Driller tønden stadig, så find symptomet her. Det er rigtigt, når vandet står klart og lugtfrit en måned efter rensningen.

Vandet lugter råddent igen efter få uger. Der er bundslam tilbage. En skylning uden børste og sæbevand tager ikke den fedtede hinde, hvor lugten kommer fra. Tøm igen, og skrub denne gang bunden og de nederste ti centimeter grundigt.

Der kommer grønne alger igen med det samme. Så mangler tønden enten låg eller skygge. Lys er den ene af algernes tre forudsætninger, og den nemmeste at fjerne. Uden låg vinder algerne uanset hvor godt du renser.

Der er myggelarver i vandet trods låget. Låget slutter ikke tæt nok. Kig efter en sprække ved hanen eller ved indløbet, og husk at tømme vandet af indimellem hen over sommeren.

Drypslangerne stopper til hver sommer. Alger slipper ud af tønden og videre ind i systemet. Et forfilter monteret før pumpen sorterer dem fra, inden de kommer så langt.

Tønden er blevet ru indvendigt og gror til hurtigere end før. Den er blevet skuret med noget for hårdt. Ridserne kan ikke poleres væk, så du må rense oftere fremover.

Vandet er brunligt, selv lige efter rensning. Det kommer med fra taget. Tjek nedløbet for et lag mos eller nedbrudte blade, og se efter, om det er skiferbestrøning fra et ældre tagpaptag.

Tønden revnede i løbet af vinteren. Der har stået vand i bunden eller i hanen, og isen har sprængt den. Næste gang skal hanen stå åben hele vinteren.