Hvordan monterer man et nyt dørgreb på en gammel dør

De fleste fejlkøb sker, fordi grebet ser rigtigt ud, men målene ikke passer.

Mål tre ting med en tommestok, mens det gamle greb stadig sidder. Først dørens tykkelse. Dernæst afstanden fra dørens kant ind til midten af grebets aksel. Til sidst afstanden mellem de to skruehuller i rosetten, målt fra midte til midte.

Skru derefter det gamle greb af, og mål den firkantede pind: både dens tykkelse på tværs og dens længde. Bolius beskriver netop den firkantede pind, der går igennem døren, som det, der forbinder de to greb.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan skrive alle fem mål ned i millimeter. Målene skal være taget med det gamle greb i hånden, ikke gættet efter øjemål.

Hvis din dør ser anderledes ud: Sidder der et langskilt frem for to runde rosetter, skal det nye greb også have langskilt. Ellers dækker det ikke de gamle huller. Er der et nøglehul i skiltet, skal det nye have det samme og i samme afstand. Er døren en gammel fyldingsdør med et støbejernsgreb, så tag det gamle med i butikken frem for at måle på tegning.

Bolius peger på tre hensyn ved valget: stil, kvalitet og funktion.

Om stilen skriver Bolius, at dørgrebet skal passe i stilen med døren og resten af huset. Til gamle fyldingsdøre fungerer træ med støbejernsbeslag godt, mens moderne glatte døre kræver stramme, minimalistiske designs.

Om kvaliteten er Bolius direkte. Billige plastikgreb holder typisk ikke længe. Det er bedre at investere i holdbare materialer som smedejern, messing, bronze eller børstet stål. Bolius advarer i en anden sammenhæng om, at billige greb er tilbøjelige til at løsne sig og næsten er umulige at stramme.

Om funktionen nævner Bolius, at dørknopper kan være vanskelige for personer med gigt eller begrænsede håndkræfter.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at det nye greb har samme skruehulsafstand og samme type skilt som det gamle. Grebet skal kunne betjenes med en lukket hånd eller en albue.

Hvis dit valg ser anderledes ud: Er der ældre beboere eller børn i huset, så vælg et greb med vandret arm. En knop er sværere at betjene. Til yderdøre nævner Bolius stål med 20 til 30 års levetid samt klassisk smedejern, messing og bronze. Til indvendige døre nævner Bolius messing, træ i bøg og eg, bakelit, plastik og stål.

Skru rosettens eller skiltets skruer ud på begge sider, og træk grebene af firkantpinden. Nogle greb sidder med en lille stopskrue i halsen, der skal løsnes først.

Kig derefter ned i skruehullerne. Er kanterne runde og opslidte, eller drejer en skrue rundt uden at tage fat, er træet ødelagt indeni. Så holder et nyt greb ikke, uanset hvor godt det er.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se rene, faste huller med skarpe kanter. En skrue skal møde modstand hele vejen, når du prøvespænder den i hånden.

Hvis din dør ser anderledes ud: Er hullerne opslidte, skal de repareres i næste trin. Sidder der maling i lag omkring det gamle skilt, så rids forsigtigt rundt om kanten med en hobbykniv. Gør det før du trækker skiltet af, ellers river malingen med. Er firkantpinden bøjet eller slidt rund i hjørnerne, skal den skiftes sammen med grebet.

Bolius beskriver to metoder, og valget afhænger af, hvor meget træ der er væk.

Den første er en lus. Bolius forklarer, hvad en lus er i den forbindelse. Det er et stykke træ, der ikke er gennemgående, men tilpasset, så det erstatter det ødelagte træ. Skær et stykke træ til, lim det i med trælim, og lad limen tørre efter anvisningen på flasken.

Den anden er krydsfiner. Bolius anviser at lime en helt tynd krydsfinerplade over det træ, der er ødelagt af skruehullerne. Den skal dække skruehullerne, så du kan skrue de nye skruer i. Men den må ikke være større end at rosetten kan dække den.

Den løsning har en følgevirkning, Bolius selv fremhæver: dørgrebspinden skal så tilpasses den nye dørtykkelse. Mål derfor dørens tykkelse igen med tommestokken, efter krydsfineren er limet på.

Bolius nævner desuden en tredje mulighed ved en løs roset. Du kan flytte rosetten hen på fast træ. Eller fylde de gamle huller med træfylder eller trædyvler, før du monterer igen.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at reparationen er helt dækket af rosetten, når du holder den op foran. En prøveskrue skal møde fast modstand i det nye træ.

Hvis din dør ser anderledes ud: Er krydsfineren større end rosetten, kan du se den udenom bagefter — skær den mindre, før du limer. Er hele partiet omkring låsen mørt, holder hverken lus eller krydsfiner, og der skal en tømrer se på døren. Har døren en bevaringsværdi, så vælg lus-metoden frem for krydsfiner, fordi den ikke ændrer dørens tykkelse.

Skub firkantpinden gennem låsekassen, så der stikker lige meget ud på begge sider af døren.

Sæt derefter grebene på pinden fra hver side, og hold dem i vater, mens du sætter rosettens skruer i. Spænd skruerne skiftevis, lidt på hver, i stedet for at spænde den ene helt først — så sidder rosetten lige.

Er pinden for lang efter en krydsfinerreparation eller på en tynd dør, skal den afkortes. Mål op, så der stikker nok ud til, at grebet kan gribe hele vejen ind. Men ikke mere end at grebet kan trykkes helt ind mod rosetten. Sav den derefter over med en jernsav, og fil enden ren.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at begge greb sidder vandret og i samme højde, når døren er lukket. Grebet skal fjedre helt tilbage af sig selv, når du slipper det.

Hvis dit greb ser anderledes ud: Fjedrer grebet ikke tilbage, sidder skruerne for stramt, eller pinden binder i låsekassen. Løsn skruerne en anelse, og prøv igen. Hænger grebet nedad, er fjederen i grebet eller i låsekassen slidt. Kan grebet drejes uden at palen bevæger sig, sidder grebet løst på firkantpinden. Bolius peger da på at tage pinden ud og bore nye huller til grebets stifter. Alternativt at købe nye dørgrebspinde.

Luk og åbn døren tyve gange i træk, og prøv den både med døren åben og lukket. En pal, der går let i luften, kan binde i karmen.

Bolius nævner netop, at det kan påvirke monteringen, hvis palen er for lang. Går døren trægt i lås, så kig på, om palen rammer sluttestykket i karmen skævt.

Efterspænd rosettens skruer efter en uges brug. Skruer sætter sig i træ de første dage, og det er langt lettere at spænde dem end at reparere et opslidt hul senere.

Vedligeholdelsen er lille. Bolius nævner, at ældre smedejernsgreb kræver minimal vedligeholdelse, og at trægreb på indvendige døre kan beskyttes med maling, voks, olie eller lak.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at grebet står vandret i hvile og går glat i lås uden at du løfter i døren. Rosetten skal sidde helt plant mod dørfladen.

Hvis din dør ser anderledes ud: Skal du løfte i døren for at få den i lås, er det ikke grebet. Da er det hængslerne eller karmen, der har sat sig. Bliver grebet løst igen efter få uger, er skruerne for korte til det reparerede træ. Brug længere skruer, der når ned i fast materiale. Knirker det, når du trykker, kan en anelse smøremiddel i selve låsekassens pal hjælpe.