Hvordan fjerner man gammelt tape eller klister fra sarte tapeter

Det afgør både hvad du må bruge, og hvor meget du overhovedet kan redde.

Mærk på tapetet et neutralt sted. Er overfladen glat og let plastagtig, er det sandsynligvis vinylbelagt. Er den mat og papiragtig, suger den.

Dryp en enkelt dråbe vand på et skjult sted og se, hvad der sker. Perler den af, er tapetet vinylbelagt. Trænger den ind og gør papiret mørkt, er tapetet porøst.

Bank let på væggen. Lyder den hul, er der sandsynligvis gipsplader bagved. En muret eller pudset væg lyder massiv.

Det betyder noget senere: tapet på gipsplader kan ikke fjernes med vand eller damp, uden at gipspladerne beskadiges.

Det er rigtigt, når du kan sige to ting højt: om tapetet suger, og om væggen bag er gips eller massiv.

Hvis tapetet er vinylbelagt, er du heldig. Tætte flader som vinyltapet, malet væg, glas og metal suger ikke, og de får derfor sjældent pletter.

Hvis vanddråben trænger ind, så vær ekstra forsigtig med al væske. Papiret suger, og en vandplet kan tørre op som en synlig rand.

Hvis tapetet er struktureret, som savsmuldstapet eller hessian, så gnid ikke. Strukturen slides væk, og det ses tydeligere end limresten.

Hvis væggen er gips, så læg planen om med det samme. Målet bliver at fjerne tapen pænt, ikke at fjerne tapetet.

Det her trin tager to minutter og er det, der adskiller en reparation fra en skade.

Find et skjult sted på samme tapet: bag et skab, nede bag gulvlisten eller bag døren, når den står åben.

Prøv forsigtigt, om overfladen kan tåle midlet netop dér.

Lad det tørre helt, før du vurderer. Mange pletter viser sig først, når fladen er tør.

Kig efter tre ting: en ny plet, en ændret glans og farve, der er kommet af på kluden.

Det er rigtigt, når teststedet er helt tørt og ser præcis ud som resten af væggen.

Hvis der kommer en ny plet, så stop med det middel. Et organisk opløsningsmiddel kan selv sætte mærker i fladen.

Hvis farven smitter af på kluden, så brug slet ikke væske. Gå til varme-metoden i næste trin, eller accepter at dække pletten.

Hvis fladen bliver blank, hvor du gned, har du gnedet for hårdt. Det er ikke midlet, men trykket, der er problemet.

Hvis du ikke kan finde et skjult sted, så test på en afrevet stump af samme tapet, hvis der ligger en rest fra opsætningen.

Trækker du bare i tapen, følger tapetets øverste papirlag med. Varme løsner limen, så tapen slipper af sig selv.

Blæs på tapen med en hårtørrer på lav til middel varme. Hold den i bevægelse og et stykke fra væggen.

Mærk med en finger undervejs. Tapen skal blive lun og limen blød, ikke varm nok til at gøre ondt.

Løft en hjørne forsigtigt med en negl, og træk langsomt tilbage over sig selv i en flad vinkel — ikke lige ud fra væggen.

Bliver det trægt, så varm mere frem for at trække hårdere.

Det er rigtigt, når tapen slipper i ét stykke, og tapetets overflade under den ser uændret ud.

Hvis tapetet begynder at følge med, så stop straks. Læg tapen tilbage, varm mere, og træk i en fladere vinkel.

Hvis tapen knækker i småstykker, er den gammel og udtørret. Arbejd i mindre felter og varm hvert felt for sig.

Hvis der er elefantsnot eller klæbegummi på væggen, så prøv et helt andet greb. Tryk en større klump af samme slags mod pletten, og se om resten trækkes med.

Hvis du bruger varmepistol i stedet for hårtørrer, så lad være. Den bliver langt varmere og kan brune eller antænde papiret.

Nu står du med det klæbrige lag tilbage. Trappen op gennem midlerne er hele pointen.

Trin 1 — lunkent vand. En del limtyper går i opløsning i vand. Tag derfor altid en klud eller en svamp med lunkent vand først. Gnub eventuelt i længere tid frem for hårdere.

Trin 2 — varme. Blæs på klisteret med en hårtørrer. Varmen alene kan opløse en del limtyper.

Trin 3 — madolie. Visse limtyper opløses af almindelig madolie. Kom lidt på en klud, ikke på væggen, og lad det trække et par minutter.

Trin 4 — de stærke midler. Lugtfri petroleum, lampeolie eller rensebenzin. Rensebenzin er hurtigst, men mest miljøskadeligt og kræver god udluftning.

Tag altid husholdningens egne midler først. Sprit og benzin er sidste udvej, ikke første forsøg.

Påfør altid midlet på kluden frem for direkte på tapetet, så det ikke løber ned ad væggen.

Det er rigtigt, når fladen ikke længere er klæbrig at røre ved, og der ikke er en rand eller en skygge, hvor limen sad.

Hvis du er på trin 4, så husk testen fra trin to i guiden. Det er her, risikoen for en ny plet er størst.

Hvis der bliver en fedtet skygge efter olien, så tør efter med en klud fugtet i lunkent vand med en dråbe opvaskemiddel. Tør tørt bagefter.

Hvis limresten sidder på en malet flade i stedet, kan du gå hårdere til værks — men pas på ikke at gnubbe malingen af.

Fortryd-vejen, hvis du kom for meget middel på: dup straks overskuddet op med en tør klud, inden det trænger ind i papiret. Lad derefter fladen tørre helt, før du vurderer skaden.

Nogle gange er det rigtige svar at holde op. Det er ikke at give op — det er at undgå at gøre skaden større.

Er pletten der stadig efter to-tre forsøg, så stop. Hvert nyt middel øger risikoen for en større skade end den, du prøver at fjerne.

Den ene løsning er at male pletten over. Det virker bedst, hvis tapetet er ensfarvet og malbart.

Den anden er ganske enkelt at hænge en plakat, et billede eller en hylde over stedet.

Begge dele er anerkendte løsninger, ikke nødløsninger — det er præcis dét, der anbefales, når en plet ikke kan fjernes.

Det er rigtigt, når pletten ikke længere er synlig fra normal afstand i rummets almindelige lys.

Hvis du maler over, så prøv farven af på et skjult sted først. En ny hvid maling matcher sjældent et ældre, gulnet tapet.

Hvis pletten sidder lavt bag et møbel, så lad den være. Der er ingen gevinst i at rette noget, ingen ser.

Hvis der er flere pletter på samme væg, så overvej at sætte nyt tapet på hele bagsiden i stedet. Flere lapper ser værre ud end én ny væg.

Er væggen alligevel dømt til istandsættelse, ændrer opgaven karakter. Så er der en fast fremgangsmåde.

Rids det gamle tapet med en tapetridser, som fås i de fleste byggemarkeder. Ridserne lader opløseren trænge ind.

Rul tapetopløser på med en malerrulle. Brug sikkerhedsbriller, da det kan sprøjte. Lad det sidde så længe, som der står på flasken.

Dæk væggen med afdækningsplast. Plasten klistrer selv fast på grund af opløseren og forhindrer, at midlet fordamper.

Ryk tapetet ned. Hvor det ikke slipper, kan du løsne det med en tapetstripper, altså en skarp kniv på et lille skaft.

Tag de sidste rester med en bred spartel, og fej eller støvsug væggen fri for løse korn til sidst.

Metoden virker på alle typer tapet, også savsmuldstapet og hessian.

Det er rigtigt, når væggen er fri for papirrester og løse korn, og fladen føles jævn under håndfladen.

Hvis væggen er af gipsplader, virker metoden ikke. Du kan ikke få tapetet af, uden at laget under beskadiges.

Hvis du har en gipsvæg og alligevel vil videre, er der tre veje. Du kan tapetsere oven på det gamle lag. Du kan skrue en ny gipsplade op og tapetsere forfra. Eller du kan spartle væggen op til en plan flade og lade tapetet blive.

Hvis du foretrækker en tapetdamper, så regn med længere tid ved væggen. Den damper kun et lille felt ad gangen. Til gengæld belaster den miljøet mindre.

Hvis du vil bruge vand i stedet for opløser: prop vandet på med en svamp eller en børste. Lad det sidde et par timer, og skrab så tapetet af med en spartel. Heller ikke den metode virker på en gipsvæg.

Det endelige resultat kan først bedømmes tørt. Vådt tapet ser altid mørkere og mere ensartet ud, end det er.

Lad fladen tørre helt. Regn med nogle timer, alt efter hvor meget væske der er brugt.

Kig på væggen på skrå i dagslys frem for lige på. Skygger og glansforskelle ses kun i strejflys.

Mærk med håndfladen, om der er klæbrige rester tilbage.

Er resultatet fint, så er du færdig. Er der en skygge, så vurder, om den er værd at gøre mere ved — eller om et billede løser det bedre.

Det er rigtigt, når fladen er tør, ikke klæbrig, og pletten ikke kan skelnes fra resten af væggen i strejflys.

Hvis der er en lysere plet, har midlet trukket farve ud af tapetet. Det kan ikke rettes, kun dækkes.

Hvis der er en mørk rand rundt om det behandlede felt, er der brugt for meget væske. Den har trukket snavs med ud til kanten. Fugt hele feltet let og jævnt, og lad det tørre langsomt.

Hvis fladen er blank, hvor du arbejdede, er strukturen gnedet ned. Det er permanent på papirtapet.

Hvis der stadig er klæbrigt, så gentag med det mildeste middel, der virkede — ikke med et stærkere.

Er pletten der stadig, eller er der sket skade, så find symptomet her.

Tapetets øverste lag fulgte med tapen. Skaden er sket, og papiret kan ikke limes tilbage uden at det ses. Vurder mellem at male over eller dække stedet.

Der er kommet en ny, mørkere plet fra midlet. De organiske opløsningsmidler kan give andre pletter på overfladen. Den kan sjældent fjernes — her er maling eller et billede løsningen.

Limresten er blevet grå og smurt ud. Der er gnedet med en snavset klud, eller resten er blevet fordelt frem for opløst. Tag en ren klud og arbejd fra kanten ind mod midten.

Fladen er stadig klæbrig efter alle midlerne. Nogle limtyper er hverken vand- eller olieopløselige. Her er dækning den realistiske vej.

Der er kommet buler i tapetet. Der er brugt for meget væske, og limen bag tapetet har sluppet. Lad det tørre helt — mange buler trækker sig sammen igen af sig selv.

Tapetet slipper væggen i et helt felt. Så er den gamle tapetlim opløst. Det kan limes tilbage med tapetklister, men vent til fladen er helt tør.

Væggen er gips, og tapetet er begyndt at rive gipspapiret op. Stop med det samme. Du kan ikke få tapetet af uden at beskadige laget under, og gipsen skal derfor spartles op eller pladen skiftes.