Slagterlærling

En slagterlærling lærer faget ved at gøre det. Fra første dag i praktikken står man ved bordet med kniven, og oplæringen sker gradvist fra de enkle udskæringer til de svære.

Det lærlingen arbejder med:

• Partering og udbening: at dele en krop i de rigtige stykker, kende musklerne og skære så lidt fra som muligt
• Opskæring til salg: udskæringer klargøres til disken eller til pakning
• Forarbejdning: pølser, farsvarer, saltning og røgning — alt efter hvor lærlingen er i praktik
• Hygiejne: rengøring, temperaturkontrol og adskillelse af råt og tilberedt. Reglerne er ikke til forhandling, og en fejl kan gøre folk syge
• Kundebetjening: i slagterforretninger hører disken med, hvor kunden skal rådgives om udskæring og tilberedning
• Egenkontrol: temperaturer og procedurer registreres dagligt, og dokumentationen kontrolleres af myndighederne

Hvor lærlingen ender, afhænger af specialet. Butiksslagteren står i forretningen, industrislagteren arbejder på slagteri med større mængder og mere maskinelt arbejde.

Arbejdet er fysisk og foregår i kølige lokaler. Der arbejdes stående, ofte med tidlige morgener. Knivsikkerhed og skæreværn er en fast del af oplæringen — snitskader er den hyppigste ulykke i faget.

Kniven er det vigtigste værktøj, og hver slagter har sit eget sæt: udbeningsknive, skæreknive og save, som holdes skarpe med stål og slibesten. En sløv kniv er farligere end en skarp.

Værnemidlerne er skæresikre handsker, forklæde og i nogle arbejdsgange brynje. Arbejdstøjet skiftes dagligt af hygiejnehensyn.

Maskinerne varierer med arbejdspladsen: hakkere, pølsestoppere, saltekar, røgeovne og vakuumpakkere i forarbejdningen, og båndanlæg med automatiske skæremaskiner på de store slagterier.

Dokumentationen er en del af arbejdet. Temperaturer, rengøring og egenkontrol registreres i virksomhedens system, som Fødevarestyrelsen kontrollerer ved besøg.