Qualified Person (QP)

En QP frigiver partier af lægemidler. Det er kernen i jobbet. Uden QP'ens underskrift må et parti ikke sælges i EU eller EØS.

I dansk lovgivning hedder rollen sagkyndig person. QP er det engelske navn, som bruges i det daglige på stort set alle danske lægemiddelvirksomheder.

Selve frigivelsen er dokumentgennemgang. QP'en læser batchdokumentationen igennem: produktionsjournal, pakkejournal, analysecertifikater og miljøovervågning fra renrummene. Alle afvigelser skal være færdigbehandlede. Alle OOS-resultater (out-of-specification, altså analyser uden for specifikation) skal være undersøgt til bunds. Først derefter skrives certificeringen i frigivelsesregisteret.

Typiske opgaver:

• Certificere og frigive partier af færdige lægemidler efter EU GMP Annex 16
• Gennemgå afvigelser, CAPA'er og ændringsanmodninger, der berører partiet
• Vurdere om partier fra tredjelande skal reanalyseres, før de frigives i EU/EØS
• Skrive og godkende Product Quality Review (PQR) for hvert produkt én gang om året
• Auditere kontraktproducenter, råvareleverandører og eksterne analyselaboratorier
• Være virksomhedens ansigt ved inspektion fra Lægemiddelstyrelsen, EMA eller amerikanske FDA

En almindelig dag starter tit med et kvalitetsmøde. Produktionen har haft et stop i natten, og afvigelsen skal vurderes. Bagefter ligger der en bunke batchjournaler til gennemgang. Nogle er rutine. Andre kræver, at QP'en går ned i laboratoriet og taler med analytikeren, før der skrives under.

Presset er reelt. Salg, produktion og lager venter på frigivelsen, og et parti i karantæne koster penge hver dag. Ifølge Lægemiddelstyrelsen bør den sagkyndige person derfor være placeret uafhængigt af virksomhedens ledelse og salg.

Hverdagen ser forskellig ud efter branche. Hos en stor producent som Novo Nordisk eller LEO Pharma er QP'en specialiseret i få produkter og få linjer. Hos en parallelimportør som Orifarm eller 2care4 handler frigivelsen mest om ompakning, mærkning og indlægssedler. Hos en kontraktproducent (CDMO) skifter kunder og produkter hele tiden. Og ved kliniske forsøgsprodukter eller celleterapi kan holdbarheden være så kort, at partiet skal frigives inden for få timer.

QP'en har også ansvar, når noget går galt. Tilbagekaldelse af et parti, klager fra patienter og mistanke om forfalsket medicin ender på QP'ens bord. Ansvaret er personligt og kan ikke uddelegeres væk.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen findes, fordi lægemiddelloven kræver, at enhver virksomhed med fremstillertilladelse efter § 39 råder over mindst én sagkyndig person. Personen skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen og stå med navn på virksomhedens fremstillertilladelse. Kravene til uddannelse og erfaring følger artikel 49 i EU's direktiv 2001/83/EF for humane lægemidler og artikel 97 i forordning (EU) 2019/6 for veterinære lægemidler. Selve certificeringen af hvert parti sker efter EU's GMP-regler, EudraLex Volume 4, især Annex 16 om certificering og batchfrigivelse. Danske fremstillertilladelser og GMP-certifikater ligger offentligt i EMA's database EudraGMDP.

Der findes ingen uddannelse, der hedder QP. Man bliver QP ved at kombinere den rigtige kandidatuddannelse med praktisk erfaring — og derefter blive godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Den mest almindelige vej er cand.pharm. (farmaceut). Uddannelsen tager fem år og læses på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Andre veje er kandidat i kemi, biokemi, biologi, medicin eller veterinærmedicin. Civilingeniør i bioteknologi eller lægemiddeldesign bruges også.

Uddannelsen skal indeholde bestemte fag. Artikel 49 i direktiv 2001/83/EF nævner blandt andet analytisk kemi, farmaceutisk kemi, mikrobiologi, farmakologi, farmaceutisk teknologi og toksikologi. Mangler du fag, kan de tages som supplering bagefter. Lægemiddelstyrelsen vurderer eksamensbeviset fag for fag og ser også på uddannelsens længde.

Oven i uddannelsen kræves mindst to års praktisk erfaring. Erfaringen skal være fra en virksomhed med fremstillertilladelse. Den skal dække kvalitativ analyse, kvantitativ analyse af aktive stoffer og den kontrol, der sikrer lægemidlets kvalitet. Perioden kan afkortes, hvis kandidatuddannelsen har varet fem eller seks år.

I praksis går de fleste denne vej:

• QC-analytiker i kvalitetskontrollen eller produktionsfarmaceut på en fabrik
• QA-specialist med batch record review og afvigelsesbehandling
• Deputy QP eller delegeret sagkyndig person under oplæring
• Godkendt sagkyndig person på virksomhedens fremstillertilladelse

Der går typisk fem til ti år fra kandidatgrad til første godkendelse. Oplæringen sker på virksomheden, tit ved at man frigiver sammen med en erfaren QP, indtil man selv står på tilladelsen.

Du kan ikke selv søge om at blive forhåndsgodkendt. Virksomheden søger på dine vegne, og Lægemiddelstyrelsen vurderer din baggrund, når der ligger en konkret ansøgning for en konkret virksomhed. Skifter du job, skal du godkendes igen på den nye tilladelse.

Er du laborant, procesteknolog eller farmakonom, rækker uddannelsen ikke til QP-rollen. Du kan arbejde i QA og lave batchgennemgang, men skal læse videre til kandidat for at kunne godkendes. Kurser erstatter ikke kandidatgraden. Til gengæld holder fagforeningen Pharmadanmark og udbydere som ECA Academy kurser i GMP og QP-ansvar, som mange tager undervejs.

En QP arbejder mest i systemer, ikke i laboratoriet. Det meste af dagen går med at læse, vurdere og signere elektronisk.

Centrale systemer:

• eQMS til afvigelser, CAPA og ændringskontrol — typisk Veeva Vault QMS, TrackWise eller MasterControl
• LIMS til analysedata og certifikater — fx LabWare eller STARLIMS
• ERP, oftest SAP, hvor partiet skifter status fra karantæne til frigivet
• MES og elektroniske batchjournaler (EBR) på de nyere produktionslinjer
• Frigivelsesregisteret, hvor hver certificering skrives ned med dato og underskrift

Regelsamlinger, der ligger fremme hele tiden: EU's GMP-regler i EudraLex Volume 4 med Annex 1 om sterile lægemidler, Annex 11 om computersystemer, Annex 16 om batchfrigivelse og Annex 21 om import. Dertil Den Europæiske Farmakopé (Ph.Eur.) med de gældende analysemetoder.

QP'en bruger også EMA's database EudraGMDP til at tjekke, om en leverandør faktisk har en gyldig fremstillertilladelse og et gyldigt GMP-certifikat. Arbejder virksomheden mod USA, kommer amerikanske 21 CFR Part 11 om elektroniske signaturer og audit trail oveni.

Excel og statistikværktøjer bruges til trending i den årlige Product Quality Review. Og selv om jobbet er dokumenttungt, hører gowning og adgang til renrum med — en QP skal kunne gå ud og se med egne øjne, hvordan partiet blev lavet.