Medical Science Liaison (MSL)

En medical science liaison er virksomhedens videnskabelige stemme ude i sundhedsvæsenet. Man mødes med overlæger, specialister og forskere og taler om data. Ikke om pris, ikke om at sælge flere pakninger.

Rollen kaldes i daglig tale MSL. Man sidder i den medicinske afdeling, ikke i salg. Den adskillelse er ikke intern politik, men et krav i lægemiddelreklamereglerne.

Typiske opgaver

• Holde videnskabelige møder med læger, ofte kaldet key opinion leaders, om studiedata og behandlingspraksis
• Svare på lægers spørgsmål om lægemidlet, også om brug uden for godkendt indikation, når lægen selv spørger
• Præsentere nye studieresultater og gennemgå publikationer med specialister
• Samle indsigt fra klinikken og bringe den tilbage til hovedkvarteret
• Understøtte kliniske studier: finde egnede afdelinger, hjælpe med opstart, holde kontakt til investigatorer
• Vurdere og understøtte forskerinitierede studier, hvor lægen selv har ideen
• Undervise interne kolleger i sygdomsområdet og i nye data
• Deltage i kongresser som ESMO, EASD, ASH eller ERS og referere det væsentlige hjem
• Rådgive marketing og market access om, hvad data faktisk kan bære
• Indberette bivirkninger, man får kendskab til, til virksomhedens sikkerhedsafdeling
• Bidrage til advisory boards, hvor læger rådgiver virksomheden

En almindelig arbejdsdag
Dagen starter i bilen eller i toget. Første møde er på et universitetshospital med en overlæge, der vil se de nyeste overlevelsesdata fra fase 3. Frokost bruges på at læse en netop publiceret artikel, en anden læge har spurgt til. Om eftermiddagen et besøg på en klinisk afdeling om opstart af et studie. Aften eller sen eftermiddag går med at skrive mødereferater ind i systemet og besvare mails.

Rejse og geografi
Danmark dækkes ofte af to til fire MSL'er inden for ét terapiområde. Nogle dækker hele landet alene. Regn med to til fire dage om ugen på vejen og flere kongresrejser om året. Nordiske roller med ansvar for flere lande er almindelige.

Terapiområder
Onkologi og hæmatologi fylder mest. Derefter immunologi, neurologi, diabetes og fedme, sjældne sygdomme, kardiologi og vaccineområdet. Arbejdsgiverne er både de store internationale selskaber med nordiske kontorer i København og danske virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, LEO Pharma og Ferring.

Hvad rollen ikke er
Det er ikke en sælgerrolle. Man har ikke salgsmål og må ikke drøfte pris. Det er heller ikke en forskerrolle. Man laver ikke selv forsøg. Mange nyuddannede ph.d.er bliver overraskede over, hvor meget arbejdet handler om relationer, rejsetid og dokumentation.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen findes på grund af reglerne om lægemiddelreklame. Reklamebekendtgørelsen, udstedt med hjemmel i lægemiddelloven, forbyder reklame for lægemidler over for offentligheden og begrænser, hvad der må siges til sundhedspersoner. Lægemiddelstyrelsen fører tilsyn og kan gribe ind over for ulovlig reklame. Videnskabelig udveksling er tilladt, men skal være adskilt fra markedsføring, og derfor må en MSL ikke referere til salgsafdelingen. Enhver økonomisk relation til sundhedspersoner skal anmeldes eller offentliggøres efter reglerne i Lægemiddelstyrelsens tilknytningsordning og efter Lægemiddelindustriforeningens etiske regelsæt, ENLI-reglerne, som håndhæves af Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien. Kliniske forsøg er reguleret af EU's forordning om kliniske forsøg, og bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen efter reglerne om lægemiddelovervågning.

For dig der skal hyre en
Spørg til terapiområdet i dybden. Bed kandidaten forklare virkningsmekanismen og de vigtigste konkurrentdata. Spørg hvordan personen har håndteret et spørgsmål om brug uden for indikation. Spørg til konkrete relationer i det danske hospitalsvæsen, uden at bede om navne, der ikke kan deles. En stærk profil kender studiernes svagheder og siger, når data ikke rækker. En svag profil præsenterer virksomhedens slides uden at kunne diskutere metoden bagved.

Der er ingen særskilt MSL-uddannelse og ingen autorisation til selve rollen. Til gengæld er adgangskravet til uddannelsesniveau højt og næsten uden undtagelser.

De uddannelser der efterspørges

• Ph.d. inden for et biomedicinsk område. Den mest almindelige baggrund. Tre år oven på en kandidat
• Cand.med., læge. Fem til seks år plus eventuel klinisk erfaring
• Cand.pharm. eller farmaceut fra Københavns Universitet eller Syddansk Universitet, fem år
• Cand.scient. i molekylærbiologi, biokemi, human biologi eller medicinalbiologi, fem år
• Cand.scient.san. eller sygeplejerske med kandidatoverbygning, især i sygeplejetunge områder
• Dyrlæge eller tandlæge ses i enkelte specialiserede områder

En kandidatuddannelse tager fem år efter gymnasiet. Adgang sker via kvote 1 og kvote 2 gennem Den Koordinerede Tilmelding. Medicin og farmaci har høje adgangskvotienter.

I onkologi og i hæmatologi er ph.d. eller lægeuddannelse i praksis et krav. I bredere områder som diabetes og respiratorisk kan en kandidat med stærk klinisk erfaring være nok.

Den realistiske vej ind
De fleste kommer en af disse veje:

• Postdoc eller ph.d.-studerende, der forlader forskningen efter afhandlingen
• Klinisk forskningsmedarbejder eller studiekoordinator på et hospital
• Læge under uddannelse, der skifter til industrien
• Sygehusapoteker eller klinisk farmaceut med specialistviden
• Clinical Research Associate hos et CRO som ICON, IQVIA eller Parexel
• Intern rokade fra medical advisor, medical information eller regulatory affairs

Det er sjældent, at man går direkte fra salg til MSL. Adskillelsen mellem salg og medicinsk afdeling gør det svært, og mange virksomheder undgår det bevidst af hensyn til reglerne.

Kurser og certificeringer

• ENLI-kursus i Lægemiddelindustriforeningens etiske regler. Obligatorisk i praksis hos alle medlemsvirksomheder
• Good Clinical Practice, GCP. Kræves ved involvering i kliniske forsøg og skal genopfriskes
• Lægemiddelovervågning og bivirkningsindberetning. Intern træning hos alle virksomheder
• Board Certified Medical Affairs Specialist, BCMAS, fra den amerikanske organisation ACMA. Frivilligt og mest udbredt internationalt
• Kurser i præsentationsteknik og i at læse kliniske studier kritisk

BCMAS er ikke et krav i Danmark. Ingen dansk myndighed certificerer MSL'er.

Sprog og kørekort
Engelsk på højt niveau er et krav. Al dokumentation, alle slides og al intern kommunikation er på engelsk. Dansk er nødvendigt til møderne med danske læger. Kørekort er et praktisk krav i næsten alle stillinger.

Karriereveje videre
Typiske næste skridt er Senior MSL, MSL Manager med personaleansvar eller Medical Advisor på kontoret. Derfra går vejen mod Medical Manager, Country Medical Director eller nordisk medicinsk chef. Nogle skifter til market access, hvor forhandling med Medicinrådet og Amgros er kernen. Andre går til klinisk udvikling, regulatory affairs eller til en global rolle i hovedkvarteret. En del vender tilbage til klinikken eller til forskning, men det bliver sværere, jo længere man er væk.

Rollen er mere litteratur og systemer end teknik. Det meste af arbejdet foregår på en bærbar i en bil, på et hospital eller i et hotelværelse.

Videnskabelig litteratur

• PubMed og Embase til søgning i publiceret forskning
• ClinicalTrials.gov og EU's Clinical Trials Information System til at følge igangværende studier
• Adgang til tidsskrifter som New England Journal of Medicine, The Lancet og områdets egne tidsskrifter
• Referenceværktøjer som EndNote eller Zotero
• Danske kilder: Medicinrådets anbefalinger, Sundhedsstyrelsens vejledninger og de kliniske retningslinjer fra de lægevidenskabelige selskaber

CRM og dokumentation
Veeva CRM er den klart mest udbredte platform i medicinalindustrien. Hvert møde med en sundhedsperson skal dokumenteres: hvem, hvornår, hvad blev drøftet. IQVIA OCE og Salesforce Health Cloud bruges også. Dokumentationen er ikke bureaukrati for sjov. Den er beviset ved et tilsyn.

Materialegodkendelse
Veeva Vault PromoMats eller MedComms. Alt materiale, man viser en læge, skal være godkendt gennem virksomhedens interne gennemgang, ofte kaldet MLR-review med deltagelse af medicinsk, juridisk og regulatorisk. Man må ikke selv lave slides og vise dem.

Medicinsk information
Et internt system med godkendte standardsvar på lægers spørgsmål. Spørgsmål der ikke kan besvares på stedet, sendes videre til medical information-funktionen.

Bivirkninger
Virksomhedens sikkerhedssystem, ofte Argus eller ArisGlobal. En MSL indberetter ikke selv i systemet, men skal videregive enhver oplysning om en bivirkning inden for en fast frist, typisk 24 timer.

Daglige værktøjer

• PowerPoint til godkendte præsentationer
• Microsoft Teams eller Zoom til virtuelle lægemøder, som fylder markant mere end før
• Outlook og en kalender, der styres af rejseplanen
• Concur eller lignende til rejseafregning. En reel del af hverdagen med så meget rejse

De tal, man måles på, er antal videnskabelige møder, dækning af de prioriterede specialister, kvaliteten af indsigt bragt hjem og bidrag til studieopstart. Man måles aldrig på salg.